Få vores nyheder på mail

FORD EVOS CONCEPT AFSLØRET

Pressemeddelelse   •   Aug 31, 2011 03:09 CEST

Ford Evos Concept, som afsløres på Frankfurt Motor Show den 13. september, markerer et paradigmeskifte for Ford. Koncept-bilen vil vise et helt nyt, globalt designsprog og en ny vision for kundefokuserede og brugervenlige teknologier. Det markante 4-dørs, 4-sæders fastback-koncept med state-of-the-art lithium-ion plug-in hybrid-motor er simpelthen Fords bud på designsprog, motorer og køreteknologier i morgendagens personbiler.

- Evos Concept forbinder tre nøgleelementer, som er kernen i vores One Ford globale produktstrategi; fremragende design, smarte teknologier og klasseledende brændstoføkonomi, siger vicepræsident for Fords globale produktudvikling, Derrick Kuzak. 

- Med dens markante design og innovative teknologi-oplevelse, er dette en klar demonstration af den vision, vi har for fremtidens Ford. Selvom denne koncept-bil i sin helhed aldrig kommer på gaden, vil de næste generationer af Fords globale modeller  implementere mange af Evos’ design-ideer og avancerede teknologier.

Teknologisk vision for en forbedret køre-oplevelse
Ford Evos Concept er ikke bare en designmæssig øvelse. Den er også et udtryk for Fords strategi om at udvikle biler, som er andet og mere end blot en pakke bestående af eksteriør og interiør, kombineret med en samling egenskaber.

-Vores mål er at fokusere på og berige hver enkel kundes oplevelser i sin bil – ved at personificere den, tilpasse den og skabe unikt udstyr, der overrasker og glæder kunderne, siger Derrick Kuzak. I Ford Evos Concept forsøger vi at udforske forskellige forbindelses- og tilkoblingsmuligheder. Det er ikke hensigten at konvertere bilen til en SmartPhone, men at tilbyde en personlig og sikker forbindelse til omverdenen på en måde, der er bekvem og tilpasset bilen og brugeren.

Fords globale forsknings- og udviklingsteam, ledet af Paul Mascarenas, fik til opgave at udvikle den fuldendte teknologi-oplevelse til Evos Conceptet. Løsningen skulle være lige så visionær som designet. Resultatet er et klart signal om hvor Ford bevæger sig hen, for eksempel når det gælder SYNC kommunikations-systemer.

-Hos Ford vil fremtidens teknologier i biler blive defineret af den oplevelse, den giver føreren og passagerene, siger chefingeniør og vicepræsident for Fords forsknings- og udviklingsafdeling, Paul Mascarenas.

-Vi anskuer teknologi som mere end bare en imponerende liste af  microprocessorer, sensorer og software; det handler om at tage teknologien i brug på en sådan måde at den skaber en værdifuld oplevelse for føreren så længe han sidder bag rattet.

Konceptbilens teknologioplevelse markerer et helt nyt samspil for udveksling af personlig information mellem fører og bil.

-Mulighederne er fascinerende når vi ser på, hvordan vi kan skabe en flydende overgang mellem hjem, kontor og bil ved at tilføje førerens personlige informationer, siger Paul Mascarenas.

Med førerens personlige information kan bilen tilbyde den samme online livsstil, som  opleves hjemme eller på kontoret. Bilen genkender føreren og tilpasser sig for eksempel automatisk de køreegenskaber, den styring og motorkontrol, der gør at hver enkelt fører får en helt individuel, dynamisk køreoplevelse.

Fords forskere fokuserer på fire vigtige kundefordele: personalisering, optimering af køreoplevelsen, førerens velvære under kørslen og elektrificeret, intelligent optimering af motoren.

Bilen som et ’cloud’-medie
Mens dagens Ford-modeller allerede tilbyder mange personificerede bruger-features, så vil ’cloud-koblingen’ løfte oplevelsen til et helt nyt niveau.

Med en detaljeret forståelse af førerens præferencer og vaner kombinerer Ford Evos Concept den personlige information med yderligere data som for eksempel førerens rejseplan og lokale trafik- og vejrforhold.

-Vi undersøger hele tiden hvordan vi kan gøre livet enklere for føreren, siger Paul Mascarenas. Bilen kommer til at kende føreren og kan fungere som personlig assistent ved at håndtere en række daglige rutiner under kørslen. Den kan for eksempel afspille yndlingsmusik automatisk, finde favorit nyhedsprogrammet eller opvarme eller nedkøle kabinen til den ideelle temperatur, før ankomst og baseret på førerens præferencer og kalender. Via trådløs kommunikation med enheder i hjemmet, kan garageporten lukkes og udendørs-lysene slukkes automatisk når bilen forlader hjemmet.

Bedre køreoplevelse
Ford Evos Concept udforsker adaptive teknologier for helt at omdefinere køreoplevelsen.

Ved at lære førerens vaner og rutiner, kan teknologien bruge kort- og vejr-data hentet fra nettet for at justere motorydelse, styring, affjedring og bremser, så alt fungerer optimalt i forhold til den fysiske verden og den enkelte bilist. Den intelligente perception og situationsbestemte ydelse løfter køreglæden til et helt nyt niveau. 

Bilistens velvære
Fords forskere har allerede udviklet teknologier, der fokuserer på bilistens velvære, som for eksempel et intelligent system, der overvåger førerens hjerterytme eller allergivenligt interiør. I krævende køresituationer kan bilen reducere informationer i instrumentpanelet til de absolut nødvendige og slå førerens smartphone på ’forstyr-ikke’, så føreren kan koncentrere sig om kørslen. 

Optimeret hybrid-teknologi
Ford Evos Concept er drevet af et højteknologisk lithium-ion plug-in hybrid (PHEV) motor, som vil give samme ydelse og brændstoføkonomi som Ford C-MAX Energi, der bliver introduceret i Europa i 2013.

Ford ‘powersplit’ hybrid arkitektur gør, at den elektriske motor og benzinmotoren enten arbejder sammen eller hver for sig for at maksimere effektiviteten. Den avancerede motor kører som udgangspunkt i elektrisk tilstand før det skifter til hybrid for, at opretholde optimal ladning og brændstoføkonomi.

De forskellige tilkoblinger vil give yderligere muligheder for at forbedre ydelse og effektivitet ved, at vælge den optimale kombination til en given rejse.

-Adgangen til historisk køreadfærd og rejsemønstre giver os muligheden for, at beregne optimal brændstof- og energi-effektivitet, siger Paul Mascarenas. Vi arbejder på at forstå køreadfærd og udvikle protokoller, der kan forudsige og forbedre køreturen ved at benytte den smarteste, situationsbestemte brug af brændsel eller batteri.

Hybrid-motoren vil, helt automatisk, ’vide’ hvornår der skal skiftes tilstand, idet den bruger informationer om bilens forudsete rejserute, eventuelle zoner med restriktioner undervejs og gældende vej- og vejrforhold.

I fremtiden vil der formentlig opstå restriktioner på brug af veje og på hvilke køretøjer, der må køre hvor. Nogle bycentre vil måske kun være åbne for fuldt elektriske biler. For eksempel overvejer den franske regering at indføre zoner med restriktion på emission i de større franske byer, mens det allerede er en realitet i byer som London, Berlin og Stockholm. Fords hybrid-teknologi kan hjælpe bilister til at efterleve restriktionerne.

Med dette fremtids-scenarie, er Fords avancerede PHEV-teknologi et oplagt svar. Teknologien giver mulighed for køredistancer på op til 800 km ved hjælp af en batteri- og benzin-dreven motor – mere end nogen anden plug-in eller fuldt elektrisk bil.

-Med det optimerede PHEV-drivværk, fremhæver Ford Evos Concept vores vision for grønnere, smartere biler med maksimal kunde-appeal, siger Derrick Kuzak.

Fords nye formsprog
Ford Evos Concept er ikke blot en teknologisk fremtidsvision, men i høj grad også et udtryk for Fords nye designretning. Formsprog og designelementer vil blive brugt i kommende Ford-modeller. 

Designsproget i Evos Concept er præget af en række centrale elementer, som vil blive en integreret del af design-tilpasningen i næste generationer af Ford-modeller. Ifølge designchef J Mays kommer de til at repræsentere en dristig udvikling af kinetic-design, som præger den nuværende Ford-portefølje.

-Ford Evos Concept giver klar besked om hvor vi bevæger os hen. Vi vil designe biler, som ikke blot giver optimal køreglæde, men som også besidder stærk visuel appeal – biler, som er flotte at se på, siger J  Mays.

-Vores nye design-DNA er udviklet af vores globale design-teams, som har haft for øje at skabe et designsprog, der signalerer hvad Ford er, nemlig smart teknologi. Samtidig har vi lagt os i selen for at møde en ny generation af kunder – kræsne forbrugere, som er vokset op med elegant og gennemarbejdet design på snart sagt alle – også billige – produkter.

Fords første globale design-DNA er en viktig del i produktstrategien One Ford og signalerer en betydelig ændring af Ford som mærke.

Dramatisk fastback-design med unikke proportioner
Ford Evos Concept er formgivet som et dramatisk fastback-koncept, der kombinerer en speciel ny profil med innovative proportioner. De opsigtsvækkende linjer skjuler et unikt, nyt format med et 4-dørs, 4-sæders layout, som kombinerer et dynamisk udseende med overraskende praktiske egenskaber.

-Dette er en ny-tolkning af en fastback karosseri-stil, med en virkelig innovativ silhuet – næsten dramatisk, men meget moderne, siger J Mays.

Med længde som en C-bil, men bredde som en CD-bil, giver Ford Evos Concept et kraftfuldt, sportsligt indtryk. Den fremskudte motorhjelm, den stærkt afrundede frontrude og de tilbagetrukne A-stolper giver indtryk af en klassisk GT-bil i moderne indpakning.

Konceptbilens døre i måge-stil, både for- og bag, giver fremragende adgangsforhold til den rummelige 4-sæders kabine.

Konceptbilen er 4,50 m lang, 1,97 m bred og 1,36 m høj med en akselafstand på 2,74 m.

Klar evolution
Ford Evos Concept er formet som det ultimative udtryk i Fords nye design-DNA og sender et klart signal om Fords nye, globale designsprog.

-Det nye design-DNA markerer en dristig videreudvikling af kinetic design og præges af en række vigtige elementer, som vil bidrage til at fremtidens Ford-modeller vil være nemme at identificere, siger J Mays.

Set forfra signalerer Ford Evos Concept ankomsten af noget helt nyt – et nyt ansigt for Ford, med den højt monterede trapezformede grill som et signaturelement.

Dristige tekniske former, som de ekstremt slanke, ‘laserskårne’ frontlygter eller den dramatiske grafiske udformning af front- og bagrude samt glastaget skaber et helt særligt udtryk. De næsten skulpturelle sider skaber en strammere, mere muskuløs karakter.

Bilen har samme renhed og samme fokus på detaljer som karakteriserer luksusbiler. Forklaringen er enkel: Den nye generation af globale kunder forventer førsteklasses design, uanset hvad bilen koster.

Bygget rundt om føreren
Interiøret i Ford Evos Concept er bygget rundt om føreren. En elegant og innovativ kabine løfter niveauet for såvel køreglæde som interaktion.

Interiørdesignet byder på rene og enkle flader med en muskuløs, atletisk karakter og et slankt instrumentpanel, som får karakter af dristige, trapezformede udskæringer. Som kontrast til det muskuløse, svinger display-overfladerne deres bløde kurver ned på begge sider af føreren, hvor de giver sekundære informationer om bilen og infotainmentsystemet. 

Koncept-bilen har et markant rødt førersæde ligesom bagsædepassagererne får en tilsvarende speciel oplevelse med individuelt justerbare sportssæder.

-Både eksteriøret og interiøret på Ford Evos Concept signalerer tydeligt at dette er en bil for den entusiastiske bilist. Når man ser den, får man lyst til at sætte sig ind i den, starte og køre, siger designdirektør Moray Callum.

Snart synlig i gadebilledet 
-Med Ford Evos Concept ønsker vi at sende et klart signal om retningen for vores design – at skabe biler, som er sjove at køre i, som har kvalitets-appeal og som, frem for alt, er flotte at se på, siger J Mays. Og resultaterne vil være synlige hurtigere end mange måske tror. Vi taler snarere om fire måneder end fire år. Vi er ivrige efter, at introducere de første serieproducerede modeller med vores nye markante design til kunder i hele verden, siger J Mays.

Ford EVOS Concept online press kit – Download fotos i høj opløsning og læs mere information

Foto og mere information findes på Ford Danmark nye pressecenter her

About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 166,000 employees and about 70 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford’s products, please visit www.fordmotorcompany.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 51 individual markets and employs approximately 66,000 employees. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford of Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities, including joint ventures. The first Ford cars were shipped toEuropein 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy