Få vores nyheder på mail

FORD SÆNKER LEASING-PRISEN PÅ NY FORD FOCUS

Pressemeddelelse   •   Jul 18, 2011 16:22 CEST

2.395 kr. om måneden gør ny Ford Focus til et af de bedste tilbud på en ny familiebil

På et stærkt konkurrencepræget marked for privatleasede biler, sænker Ford nu leasingprisen på ny Ford Focus. Ford tilbyder den spritnye, prisvindende Ford Focus til en månedlig leasing-ydelse på 2.395 kr. Tilbuddet gør den nye Ford Focus til en af de billigste mellemklasse familiebiler på markedet for privatleasing.

Den nye Ford Focus har allerede tiltrukket sig masser af opmærksomhed blandt bilentusiaster og motorjournalister i hele Europa, først og fremmest fordi den nye Focus byder på en række markante teknologiske nyskabelser, men også fordi den, som den første bil uden for luksus-segmentet, er blevet belønnet med to specialpriser af Euro NCAP.

Den nye Focus opnåede særlig anerkendelse for sikkerhedssystemerne Active City Stop og Lane Keeping Aid. Active City Stop er et system, som overvåger forankørende trafik og bremser automatisk ved fare for kollision, mens Lane Keeping Aid er et system, som er udviklet til støtte for den trætte eller uopmærksomme fører, som har kurs mod rabatten. Systemet retter simpelthen bilen op, hvis den ikke holder kursen, men kommer for tæt på midter- eller kant-striber.

Ford Focus opnåede desuden de maksimale fem stjerner i Euro NCAP crash-testen, herunder den højest mulige score for børne-sikkerhed, både ved frontal- og side-kollisioner. Samtidig scorede Focus'en højt i kategorierne fører-, passager- og fodgænger-sikkerhed.

Den nye Ford Focus er ikke blot den teknologisk mest avancerede Focus til dato, det er også en bil, som endnu engang har fået danske og udenlandske motorjournalister til at fremhæve Ford Focus for dens dynamiske og underholdende køreegenskaber. Det skyldes især et helt nyt affjedrings- og kraftoverførings-system.

Udover ekstraudstyr som Active City Stop og Lane Keeping Aid er der også mulighed for at vælge smarte features som f.eks Active Park Assist – et system, som, helt automatisk, styrer Focusen ind til kantstenen i en perfekt parallel-parkering eller Driver Alert-systemet, som løbende følger med i kørslen og registrerer hvad systemet opfatter som ’en træt fører’. Hvis systemet registrerer inaktivitet i situationer, som kalder på det modsatte, bliver føreren straks alarmeret.

Komforten indenfor har også fået et gevaldigt løft. Via det brugervenlige HMI-interface (Human Machine Interface) kan man betjene MP3-afspiller, en Bluetooth-kompatibel mobil med stemmestyring, USB-stik, navigationsanlæg og andre vigtige funktioner.

Ford Focus anno 2011 er ikke blot et stilstudie i kinetic design, det er også en rummelig og praktisk familiebil med en kabine, som udelukkende er lavet af allergivenlige materialer. Ford er den eneste bilproducent i verden, der kan smykke sig med en TÜV-godkendelse for allergivenlige kabiner.

Det aktuelle leasing-tilbud gælder en 5-dørs Ford Focus Trend med 1,6 TiVCT-benzinmotor med 105 hk og 5-trins manuel gearkasse.

Leasingaftalenindbefatter fuld service og mulighed for tilvalg af en attraktiv forsikring, dækaftale og brændstofkort. Aftalen løber over 36 måneder og er baseret på 15.000 kørte kilometer om året. Førstegangsydelsen er 24.250 kroner inkl. etableringsgebyr.

Der vil være rig mulighed for at se, føle og testkøre den nye Ford Focus, når Ford-forhandlere over hele landet holder åbent hus i weekenden den 27.-28. august.

 

About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 166,000 employees and about 70 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford’s products, please visit www.fordmotorcompany.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 51 individual markets and employs approximately 66,000 employees. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford of Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities, including joint ventures. The first Ford cars were shipped toEuropein 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.