Få vores nyheder på mail

FORD SKABER NYE OPLEVELSER I BILEN VED SAMARBEJDE MED KENDTE MÆRKER INDEN FOR FORBRUGERTEKNOLOGI

Pressemeddelelse   •   Sep 04, 2011 18:30 CEST

Gracenote, Microsoft, NAVTEQ, Nuance Communications, Sony Corporation, TeleNav og ViaMichelin er med til at skabe bil-oplevelser i verdensklasse

I 2012 vil Ford etablere sig i den absolutte top inden for integreret kommunikation, talestyret betjening og bilunderholdning. Det er meldingen til de fremmødte på Showstoppers@IFA i Berlin, aftenen før Berlin IFA-teknologishow.

Med SYNC og grænsefladen MyFord Touch vil Ford løfte biloplevelsen til et helt nyt niveau. Den omfattende og innovative liste over features, egenskaber og funktioner, som snart bliver tilgængelig i en række Ford-modeller, er udviklet af Fords egne ingeniører i EU og USA, med væsentlige bidrag fra eksperter i teknologindustrien.

Gracenote, Microsoft, NAVTEQ, Nuance Communications, Sony Corporation, TeleNav og ViaMichelin har alle bidraget til at udvikle SYNC til et meget omfattende og brugervenligt kommunikationssystem.

Samarbejdet har resulteret i det mest sofistikerede system af sin slags og vil give Fords kunder en helt ny, mere komfortabel og ’tilkoblet’ oplevelse i bilen.

-Ved at udnytte erfaringen og ekspertisen fra de bedste hard- og software-udviklere indenfor et bredt udvalg af områder, har vi udviklet et unikt system, som ikke blot repræsenterer det ypperste af slagsen, men tillige er designet som et åbent system, der til stadighed kan opgraderes, siger chefingeniør for Ford Global Multimedia og Infotainment, John Schneider.

-Udvikling af et så avanceret system som SYNC med MyFord Touch kræver ekspertise, der rækker udover traditionel bilindustri. De erfaringer vi har fået, vil sikre vores kunder mange fordele samtidig med, at vores nye samarbejde vil sikre, at Ford udvikler sig som en teknologi-producent i verdensklasse.

Gracenote

I samarbeidet med Ford leverer Gracenote teknologier og musikdata, som, via SYNC med MyFord Touch, vil gøre det muligt at realisere det fulde potentiale i digitale musikafspillere.

Takket været samarbejdet med Gracenote vil Ford SYNC levere en tryggere, enklere og mere engagerende musikoplevelse gennem stemmegenkendelse og visuelle albumcovers.

MyFord Touch-karusellen med albumbilleder vil blive bragt til live gennem Gracenote-databasen, som kan genkende lydfiler fra en USB-integreret enhed og knytte dem til de rigtige billeder.

Gracenote vil også give øget præcision i forhold til SYNCs talegenkendelse for musiksøgning og lade føreren udpege artister og albums med navne, som er svære at udtale. For eksempel kan Gracenote sikre, at SYNC forstår artistnavne som INXS, Mötley Crüe og Ke$ha.

Føreren kan også slå op i musikbiblioteket ved at bruge kendte kaldenavne, for eksempel ’The Boss’ for Bruce Springsteen, «The Fab Four» for The Beatles, «The King» for Elvis Presley og til og med «Ol’ Blue Eyes» for Frank Sinatra. Det hele bliver genkendt af SYNC takket været Gracenote.

Microsoft

Ford og Microsoft har samarbejdet i mere end fem år for at udvikle et integreret kommunikations- og infotainmentsystem, som kobler fører og passagerer til hver deres digitale ’sfære’.

Kulminationen på samarbejdet kommer til udtryk i den problemfrie betjening og det grænseløse potentiale i SYNC.

Kernen i SYNC er Microsoft Windows Embedded Automotive, en kraftfuld og pålidelig programplatform med de nyeste værktøjer og teknologier, som tilsammen sætter Ford i stand til at levere en omfattende pakke af kontrol- og tilkoblingsmuligheder med en funktionalitet, som giver Ford-bilister en engagerende brugeroplevelse.

SYNC-aktiverede Ford-modeller vil give fører og passagerer Bluetooth-tilkobling, adgang til musikkbiblioteker på deres egne medieafspillere via USB og mulighed for at betjene en række andre applikationer, som alle bidrager til en rigere digital oplevelse på bilturen.

NAVTEQ

Som den ledende globale leverandør af vejkort, trafik- og lokationsdata, bidrager NAVTEQ til en omfattende pakke med avanceret indhold i MyFord Touch-systemet.

Data, som leveres til Ford, er beregnet til at give en mere præcis rutevejledning, bidrage til optimal førerorientering og forbedre hele navigationsoplevelsen i almindelighed – for eksempel med varsler om kommende køresituationer så som trafiklys eller bedre vejledning gennem komplekse vejkryds og rundkørsler.

NAVTEQ-data omfatter også information om, hvor og når trafikproblemer opstår, og vejleder om alternative ruter, hvor trafikken flyder lettere.

NAVTEQ vil desuden give MyFord Touch-brugere detaljer om tankstationer og hvilke typer og kvaliteter af brændstof, der er tilgængelige på den enkelte station.

Nuance Communications

De fremragende talestyringsfunktioner i Fords SYNC-system ville ikke være mulige uden bidrag fra taleteknologieksperter som Nuance Communications.

Nuance har bidraget til, at Ford-kunder over hele verden vil opleve omfattende talestyret kapacitet. Virksomhedens udvikling af et talegenkendelsessystem, som reagerer på 10.000 kommandoer på 19 forskellige sprog er en væsentlig årsag til, at SYNC formentlig er verdens førende system indenfor talestyrede funktioner.

I samarbejdet om SYNC-projektet har Nuance foretaget betydelige investeringer for at støtte den brede dialektiske dækning som kræves i større regioner som USA og Kina. Europa har været en helt særskilt udfordring på grund af nærheden mellem de enkelte lande, og det behov for flersproglige løsninger dette medfører.

Ved både at optimere talegenkendelse og tekst-til-tale-teknologien, i fuld kompatibilitet til flere sprog, har Nuance ydet et væsentligt bidrag til Fords status som producent af biler og teknologi med en global profil.

Sony Corporation

Partnerskabet mellem Sony Corporation og Ford har været en realitet siden 2001 og er en væsentlig årsag til, at Fords kunder oplever kvalitets-lyd i et bredt udvalg af Ford-modeller.

Sony har udviklet et audiosystem med fremragende design og med et højttalersystem, som skaber førsteklasses lydkvalitet, baseret på Sonys unikke akustiske kvaliteter.

Digital Signal Processing-teknologi gør Sony i stand til at udvikle modelspecifikke lydprofiler, som, i forskellige optimerede kombinationer, giver Ford-bilister enestående lydoplevelser.

Audio-systemet fra Sony omfatter et integreret kontrolpanel med pianosort finish, en fem-kanalers forstærkerenhed med modelspecifik udligningsteknologi, en førsteklasses centerhøjttaler, fire diskanthøjttalere og fire bashøjttalere.

Takket været Sonys lydteknologi kan Fords kunder nyde favoritmusikken med akustik af højeste kvalitet.

TeleNav Inc.

Ford har indledt et partnerskab med TeleNav, som er blandt verdens største leverandører af trådløse navigationssystemer, for at bringe tilkoblet navigation til SYNC via MyFord Touch. Systemet bruger TeleNavs GPS-navigations-software til at levere realtids information for at søge, finde og komme frem til destinationer hurtigt og effektivt. 

TeleNavs SD-kortbaserede navigationssystem er et enkelt, opdatérbart alternativ i sammenligning med CD-, DVD- eller harddiskbaserede systemer, mens den globale navigationsløsning omfatter både regional og lokal information som sprog, vejledning og kort.

Applikationen Eco-Route beregner den mest  brændstof effektive rute for hver rejse. Samtidig vil MyFord Touch-brugere, via TeleNavs software, få adgang til historiske og realtids trafikdata samt informationer om fartgrænser og vejprofiler, med mulighed for at beregne op til tre alternative ruter. Valget står mellem hurtigste, korteste eller mest brændstoføkonomiske rute. Sidstnævnte kan bidrage med en brændstofbesparelse på op til 15 procent.

ViaMichelin

Ford og ViaMichelin har indgået et samarbejde for at sikre, at SYNC og MyFord Touch-brugere kan drage nytte af Michelins velrenommerede hotel- og restaurantguide og en database spækket med europæiske turistattraktioner.

De globale fordele, som SYNC tilbyder, vil gøre det enklere at rejse i hele Europa, med hurtig og enkel adgang til et væld af informationer om, hvor man kan spise, overnatte og besøge interessante steder under rejsen.

Hele MICHELIN-guiden er tilgængelig via SYNC med MyFord Touch. Uanset om bilisten kigger efter et lille lokalt hotel eller en tre-stjernet gourmet-restaurant, er der sikkerhed for, at Michelins inspektører allerede har valgt de bedste alternativer.

Ved hjælp av SYNC er det muligt, ved almindelig tale, at foretage en søgning med udgangspunkt i øjeblikkelig position eller ved at udtale en adresse eller et navn, ligesom der er mulighed for at søge ved hjælp af nøgleord, der for eksempel kan omhandle hvilken type køkken/mad, man søger. Databasen indeholder komplette lister over hoteller og restauranter i mere end 24 lande rundt om i Europa

For de eventyrlystne er MICHELIN Green Guide måske særlig interessant. Guiden rummer meget omfattende informationer om naturlige, historiske og kulturelle attraktioner i en bestemt by, region eller et land. Det hele er fuldt tilgængeligt for MyFord Touch-brugere via SYNC.

Foto og mere information findes på Ford Danmark nye pressecenter her: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 166,000 employees and about 70 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford’s products, please visit www.fordmotorcompany.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 51 individual markets and employs approximately 66,000 employees. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford of Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities, including joint ventures. The first Ford cars were shipped toEuropein 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar