Få vores nyheder på mail

KUGA TIL KVINDER

Pressemeddelelse   •   Maj 31, 2010 11:57 CEST

Power, overblik og brugervenlig teknologi gør Ford Kuga til et stærkt bud på Kvindebilen 2010

Ford har sammen med Volkswagen & Renault taget initiativ til kåring af Kvindebilen 2010. Arrangementet – det allerførste af sin slags - løber af stablen den 8. juni på Docken i København. For første gang i Danmark vil et dommerpanel, udelukkende bestående af kvinder, kåre vinderbilen.

Det er alt for ensidigt at tro, at kvinders bilpræferencer kun strækker sig til ’lille og lyserød’. I hvert fald ifølge Ford, som indstiller Kuga som deres bedste bud i konkurrencen ’Kvindebilen 2010’.

Ford banker nærmest en hegnspæl igennem alle - maskuline - forestillinger om kone-biler ved at indstille Ford Kuga – en stømlinet, mellemstor firhjulstrækker af den slags, der hyppigt optræder i drenge-drømme.

-Vi synes, Ford Kuga er et perfekt bud på en bil til den moderne, selvstændige kvinde. Den giver et godt overblik i trafikken, har rigeligt med power og plads - og så har den en lang række tekniske features, som betyder noget for kvinder, siger pressechef hos Ford, Lene Dahlquist, som selv kører Kuga.

-Jeg synes for eksempel, at Fords nøglefri døre er helt geniale - både når jeg kommer ud på parkeringspladsen læsset med indkøbsposer, men også når bilen skal startes, og nøglen som altid ligger i bunden af min taske. Parkeringssensorerne gør samtidig parkering til en leg – og man skal ikke stå model til overbærende smil eller hidsig hovedrysten ved parallelparkering. Easy-fuel-systemet gør det umuligt at fylde forkert brændstof på, og man er fri for at stå og fumle med et fedtet brændstofdæksel. På den led har Ford Kuga en masse små finesser, som gør den daglige brug let og ukompliceret, og det betyder noget for de fleste kvinder, siger Lene Dahlquist.

Konkurrencebilen er en Kuga Titanium 4WD 2,0 tdci med 140 hk og Fords automatgearkasse, Powershift. Kabinen er udstyret med blandt andet USB-stik og Bluetooth til såvel musik som håndfri mobiltelefoni, så der er rig mulighed for at multitaske undervejs. Intelligent firhjulstræk har resulteret i et lavt CO2-udslip og et meget moderat brændstofforbrug, ligesom Kugaen kan smykke sig med fem sikkerheds-stjerner i Euro NCAPs kollisionstest.

Endelig peger Lene Dahlquist på, at Kugaens kabine udelukkende er lavet med allergi-testede og TÜV-godkendte materialer for, at sikre et godt og sundt indeklima for hele familien.

Dommerne, der skal kåre ’Kvindebilen 2010’ er blevet udvalgt blandt bilinteresserede kvinder på Facebook, ligesom en række kendte kvinder som Szhirley, Pernille Rosendahl, Andrea Elisabeth Rudolph og Margrethe Vestager har sagt ja tak til, at give deres besyv med.

-Det er på høje tid, at vi, som kvindelige forbrugere, bliver taget alvorligt, også når det kommer til et traditionelt mandsdomineret område som biler. Derfor var jeg ikke i tvivl, da Ford kontaktede mig: Selvfølgelig skal jeg være med til at kåre Kvindebilen 2010, siger sangerinde og nybagt mor, Szhirley.

 

Ønsker du yderligere information om KVINDEBILEN 2010, er du naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede.

Du kan læse mere på facebook-gruppen "Kvindebilen 2010" her: http://www.facebook.com/group.php?gid=348256348604

 

About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 166,000 employees and about 70 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford’s products, please visit www.fordmotorcompany.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 51 individual markets and employs approximately 66,000 employees. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford of Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities, including joint ventures. The first Ford cars were shipped to Europein 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar