Blogindlæg -
Er du hurtigere end en racerkører?
Ford udfordrer dig til at slå den professionelle Le Mans racerkører Harry Tincknells tid i computerspillet Forza Motorsport. Er du hurtigere kan du vinde en tur i en Focus RS med Harry Tincknell bag rattet.
Har du nogensinde tænkt på om dine færdigheder bag rattet i computerspil ville kunne bruges i det virkelige liv?
Fra 22. august til 28. august, giver Ford alle besøgende på Europas største interaktive spilmesse Gamescom, chancen for at finde ud af det, med den spændende nye ’Tame the Track’-udfordring i spillet Forza Motorsport 6.
Den professionelle racerkører Harry Tincknell har sat en tid på den legendariske racerbane Spa-Francorchamps i Belgien. Slår du denne tid i simulatoren, har du mulighed for at blive fløjet ud til en racerbane, hvor Harry Tincknell står klar til at være din personlige instruktør, når du kører en tur i den hidsige Ford Focus RS.
”Jeg er en stor fan af virtuelle køresimulatorer. Mine holdkammerater og jeg bruger Ford Performance racersimulatoren som træning og tests af bilernes opsætning inden et løb,” fortæller Harry Tincknell. ”Jeg tvivler ikke et sekund på, at en der kører Spa-Francorchamps-banen rundt hurtigt i Forza-spillet, også vil være hurtig i virkeligheden”.
Se meget mere om Fords stand på Gamescom her: http://gamescom2017.fordpresskits.com/