Hvert andet år afholdes en af de vigtigste biludstillinger i verden i Frankfurt, IAA. På årets udgave af den internationale udstilling præsenterer Ford store nyheder over en bred front – fra det kraftige facelift af den muskuløse Mustang over den nu endnu mere luksuriøse minibus Tourneo Custom til den fornyede version af den kompakte SUV EcoSport, som nu kommer til Danmark.
EcoSport bliver en vigtig grundpille i Fords modelprogram, som står stærkere end nogensinde. Danske kunder kan fra de første weekender i januar møde det nye medlem af SUV-familien hos Fords mange forhandlere. Den rummelige og dynamiske SUV i mini-klassen har højere indstigning og mere genkendeligt design - og med priser fra 211.560 kr. vil Ford med den nye EcoSport byde på mere SUV for pengene
Danske bilkøbere elsker SUV-modeller, og Ford har stor succes med den dynamiske Kuga. Det naturlige skridt er derfor at introducere den mere kompakte SUV EcoSport for de danske bilkøbere – en ægte SUV med et robust og moderne design, fremragende pladsforhold og moderne motorer. Den smarte EcoSport får op til lanceringen i Danmark i første kvartal 2018 et stort facelift.
Kommentar
Kommentaren blev gemt
Inden den offentliggøres skal den godkendes af Ford Motor Company.