Nyhed -
Ford forbedrer kræftbehandling med metoder fra bilproduktion
Ford er i et nyt samarbejde med hospitalet ’Centre for Integrated Oncology’ gået ind i kampen for en hurtigere behandling af kræftpatienter – med metoder taget ud fra bilproduktion.
Efter Mike Butler blev diagnosticeret med kræft, blev han fascineret af den process patienter gennemgår når de skal behandles. Men han så bedre muligheder fra hans eget arbejde, så behandlingen kunne foregå hurtigere og mere flydende – nemlig gennem bilproduktion.
”Jeg brugte fem år i forskellige behandlingsrum, mens jeg lå og tænkte over, hvordan man kunne gøre tingene lettere for kræftpatienter,” fortæller Mike Butler, der nu er i bedring efter tyktarmskræft. ”En dag gik det op for mig, at mange af de systemer, der sørger for, at en bilfabrik fungerer, også kunne bruges på et hospital”.
Kort efter stak han hovedet sammen med sine kollegaer på Fords fabrik i Köln i Tyskland. Kvalitetschef Mike Butler og hans kollegaer begyndte at arbejde på ændringer, der allerede nu bliver implementeret i hospitaler, der bliver en del af Europas største dedikerede kræftafdeling.
Et hold ingeniører fra Ford mødtes med hospitalets direktion samt sygeplejersker og patienter i 2008. Her blev de for første gang introduceret for de avancerede teknologier, der gør Fords Fiesta-fabrik i Köln til en af verdens mest effektive fabrikker. Siden da er samarbejdet vokset.
”Idéudviklingen gavner alle i samarbejdet,” fortæller Butler. ”Patienterne på hospitalet oplever en hurtigere behandling og samtidig kan det fremme den måde vi bevæger os på i fremtiden. Jo mere vi samarbejder, jo flere samspil finder vi mellem vores arbejde hos Ford og udfordringerne ved kræftforskning”.
Flere farver og mindre stress
For at gøre kræftbehandlingen mindre stressende og samtidig hurtigere er der blevet malet farvede striber på vægge og gulve, der gør det lettere at finde rundt for både personale, patienter og besøgende. Store skærme skal fremme kommunikationen på tværs af personalet. Der er desuden blevet foreslået mere fleksible værelser med aftagelige skillevægge og bevægelige plejestationer. Samarbejdet og de nye titltag har allerede bidraget til en forbedring på 30 procent.
Tænker ud af boksen
For at samarbejdet bringer udbytte til begge parter, rådgiver hospitalspersonalet ingeniørerne fra Ford om de processer, de bruger til at udtænke og udvikle nye tilgange til behandling af kræft. Ford bruger nu ”ude af boksen”-tænkning når der skal udvikles nye teknologier og fremtidige biler.
”Medicin er en evig skiftende videnskab, der med små ændringer kan have stor indflydelse på patienters liv,” fortæller Professor Dr. Michael Hallek, Direkør ved CIO (Centre for Integrated Oncology). ”Med Fords hjælp forbedrer vi hospitalet til fordel for patienters fremtidige behandling. Samtidig kan nogle af vores metoder hjælpe Ford med at udvikle fremtidens mobilitet”.
# # #
Følg Ford på Pressecenter – Facebook – Ford.dk
Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# # #