Gå til indhold
STARK-vinder luftede ny Mustang

Nyhed -

STARK-vinder luftede ny Mustang

Bygningskonstruktør Søren Overbeck Nielsen fra Frederikshavn havde i weekenden uge 50 fornøjelsen af at køre lokalområdet tyndt i den nye Ford Mustang som vinder af en Ford-konkurrence tidligere på året. ”Det var helt fantastisk bare at træde speederen ned og lytte til V8-motoren”, fortæller han om sin oplevelse af sportsvognen, der bl.a. var med på kundebesøg og fik mange hilsener med på vejen fra de andre nordjyske trafikanter i weekendens løb.

Bygningskonstruktør Søren Overbeck Nielsen er sammen med sin kone, der er indretningsarkitekt, indehaver af virksomheden Tømrerarkitekten ApS i Frederikshavn. Han deltog tidligere på året i en konkurrence i byggecenteret STARK Brønderslev om at vinde en weekend med den nye Ford Mustang. Og da telefonen en eftermiddag i slutningen af oktober ringede, var det med beskeden om, at han havde vundet.

”Det kom helt bag på mig, for vi har travlt med firmaet i det daglige, og jeg havde faktisk glemt alt om konkurrencen. Men det var fantastisk at blive ringet af Ford og få at vide, at jeg skulle ud at køre i den nye Mustang. Det er jo ikke så tit, man oplever den slags”, fortæller han.

Godt klædt på til den ultimative Mustang-oplevelse
Søren Overbeck Nielsen hentede bilen hos Brdr. Hosbond i Frederikshavn fredag d. 11. december om formiddagen. Erhvervsrådgiver Christian Buhelt stod for overdragelsen af den knaldrøde model, som nogle dage forinden var ankommet til forretningen.

”Vi havde fornøjelsen af at have den stående i udstillingen i et par dage til stor glæde for de kunder, der kiggede forbi. Jeg har selv været på Mustang-kursus for at lære den at kende, så jeg kunne også give Søren et par gode råd, inden han fik nøglerne udleveret. Han skulle jo klædes godt på til at få den ultimative Mustang-oplevelse”, fortæller Christian Buhelt.

Det perfekte kørevejr
Efter udleveringen af den nye Mustang stod den på køreture rundt i Nordjylland weekenden igennem. Søren Overbeck Nielsen kunne det meste af tiden endda køre med kalechen slået ned, da vejret denne december-weekend viste sig fra sin pæne side, selv om kalenderen sagde vinter.

”Der var perfekt kørevejr, og jeg brugte det meste af weekenden bag rattet. Bilen var bl.a. med på kundebesøg, hvor den var et stort hit, ligesom folk generelt hilste, når de så mig køre forbi”, fortæller han og uddyber:

”Det mest markante ved den nye Ford Mustang er lyden. Den model, jeg kørte i, var med V8-motor, og det var helt fantastisk at træde speederen ned og bare lytte til den. Jeg fik faktisk aldrig tændt for radioen, for motorlyden var mere interessant at høre på end hitlisterne og nyhederne”.

Ren nostalgi
For Søren Overbeck Nielsen hersker der ingen tvivl om, at den nye Mustang er den mest vellykkede udgave af den legendariske bil siden 1960’ernes oprindelige model. Han peger først og fremm est på de klassiske linjer i designet, men også køreegenskaberne og det høje udstyrsniveau gjorde indtryk i løbet af weekenden.

”Det var ren nostalgi at sætte sig ind bag rattet, også selv om den nye model er fyldt med alle de nyeste teknologier. Men jeg var overrasket over, at den faktisk ikke er dyrere, når man tænker på, hvad den her type bil ellers står i”, fortæller han.

# # #

For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
Anja Pedersen | Seniorrådgiver, Perfekta PR |T +45 3131 4852 | E-mail: [email protected]

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark