Gå til indhold
BILEN OVERVÅGER DIT HELBRED - FORD @ FRANKFURT MOTORSHOW

Pressemeddelelse -

BILEN OVERVÅGER DIT HELBRED - FORD @ FRANKFURT MOTORSHOW

Ny Ford S-MAX overvåger førerens helbredstilstand

To nye Ford-koncepter løfter sløret for avanceret teknologi og helt nye standarder for luksus og service

Frankfurt, 9. september 2013 - - Fremtidens topmodel hos Ford byder på en helt ny standard for luksus og kundeservice, ligesom det ikke varer længe før vi har biler, der, aktivt, overvåger førerens helbredstilstand. Det blev klart i dag, da Ford afslørede to nye koncepter for henholdsvis Ford Mondeo og Ford S-MAX på Frankfurt Motor Show.

Det nye S-MAX-koncept trækker tydelige linjer til den eksisterende S-MAX, men løftet op på et nyt niveau med et strammere design, et mere fleksibelt interiør og ny teknologi, der øger komfort og sikkerhed. S-MAX-konceptet byder for eksempel på Ford SYNC med AppLink, som gør det muligt, at stemmestyre apps under kørsel. Ford præsenterer yderligere et nyudviklet ECG-sæde, der aktivt, måler førerens hjerterytme med henblik på automatisk indgriben ved et hjertestop.

Den kommende S-MAX vil ligeledes byde på Fords beskyttelsessystem over for bløde trafikanter. Systemet identificerer, automatisk, fodgængere og bremser bilen, hvis der er fare for kollision.

Et særligt dobbelt-display i centerkonsollen gør det muligt for føreren at følge med i al væsentlig information samtidig med, at medpassageren kan se en film på det samme display.

Sæde-konfigurationen er blevet endnu mere fleksibel med mulighed for alt fra fire- til syv sæders opsætning – alle med et naturligt fokus mod føreren. Det forhøjede instrumentpanel og det særlige tag-design giver en meget rummelig kabinefornemmelse, ligesom det ultra-bløde læder på instrumentpanelet giver kabinen et strejf af eksklusivitet.

Luksus og eksklusiv service

Vignale er navnet, der dækker over en helt ny standard for luksus og kundeservice. Konceptet Ford Mondeo Vignale er således et bud på den ypperste service og forventes at være en realitet i 2015.

Ford har valgt at præsentere den nye koncept-bil i både en sedan- og en stationcar-udgave. Begge er udstyret med særlige 20 tommer Vignale aluminiumsfælge, forkromede sidespejle og dørhåndtag, nyudviklet kølergril og kofanger samt nydesignede tågelygter. Konceptbilen fremstår i en eksklusiv ’Nocciola’ lakering.

Indenfor er der sæder, armlæn og rat i eksklusiv læder, krompaneler ved dørene og luksusmåtter med særlig dekoration.

Det håndfri kommunikationssystem Ford SYNC med MyFord Touch gør det muligt at skabe et WiFi-miljø i kabinen og integrere mobilen og andre digitale enheder. Parkeringshjælp med bakkamera gør parkering til en leg ligesom de adaptive LED-forlygter giver optimalt udsyn ved kørsel i mørke.

-Vi har forsøgt at skabe en bil, som trækker på tidens tendenser indenfor mode og arkitektur og med Mondeo Vignale-konceptet synes jeg vi har ramt den helt rigtige balance mellem oplevelsen af kvalitet og tidløst design, siger designchef hos Ford Europa, Stefan Lamm.

Vignale-konceptet går imidlertid endnu længere og inkluderer også mulighed for ekstraordinær service. For eksempel afhentning og tilbagelevering i forbindelse med reparationer og serviceeftersyn, gratis vask i hele bilens levetid og invitationer til særlige, eksklusive events. Mondeo Vignale-ejere kan ligeledes se frem til at få deres egen, dedikerede kontaktperson hos Ford.

-Ford Vignale premium services er udviklet til de kunder, for hvem tiden er kostbar – og som sætter pris på at få ekstraordinær opmærksom fra det øjeblik, de træder ind ad døren, siger marketingchef Gaetano Thorel fra Ford Europa.

Magisk sparegris med lavt CO2-aftryk

Ford udvider også programmet af lav-emmissions-biler. Den nye Ford Focus 1,0 EcoBoost med ECOnetic-teknologi bliver den første europæiske familiebil, der bryder den magiske grænse på mindre end 100 gram udledt CO2 pr. kørt kilometer.

Den nye sparegris er udstyret med en specialkalibreret udgave af den 100 heste stærke 1,0 EcoBoost, lavfriktions-dæk, en super aerodynamisk undervogn og optimeret gearing.

I næste måned vil Ford præsentere en helt ny kombination, nemlig Ford Fiesta 1,0 EcoBoost med automatgearkasse. Det bliver den første model, hvor den flere gange prisvindende motor får lov til at udfolde sig i samspil med en automatgearkasse.

Til næste år får Ford Focus Electric selskab af C-MAX Energi og Mondeo Hybrid

På Frankfurt Motorshow vil der også være mulighed for at tage det nyeste medlem af EcoBoost-familien i nærmere øjesyn. Produktionsudgaven af EcoBoost 1,6 er ganske vist puttet ned i ét-sædet Formula Ford-racer ligesom motorstyringen er justeret. Det betyder, at kraftkarlen leverer mere end 200 hk.

Rummelige familiebiler

Fords stand på Frankfurt Motorshow giver ligeledes mulighed for nærkontakt til den helt nye, produktionsklare Tourneo Courier, som er Fords seneste bud på en kompakt familiebil til fem personer. Kodeordene er rummelighed, praktisk anvendelighed, god brændstoføkonomi og høj sikkerhed.

Skydedørene i den nye Torneo Courier, som forventes klar til salg til næste sommer, giver enestående gode adgangsforhold ligesom 60/40 split-bagsæderne giver maksimal fleksibilitet.

Lillesøster Courier følger i hælene på den syv-sæders Grand Tourneo Connect, Tourneo Custom og den fem-sæders Tourneo Connect, som også er udstillet i Frankfurt.

Mød Ford i Frankfurt

Ford afholder pressekonference tirsdag den 10. september kl 11.30 på Fords stand i hal 9.1.  Administrerende direktør for Ford Europa, Stephen Odell, vil fortælle om Fords nyeste initiativer og svare på spørgsmål. Pressekonferencen kan også følges på gofurtherlive.com eller via: http://iaa2013.fordmedia.eu

Tirsdag den 10. september modtager Ford en række priser. Det sker under en ceremoni ved IAA Automotive Designers’ Night award. Der vil være priser til Ford B-MAX for ydre design og for TV-markedsføring, ligesom Ford SYNC vil modtage en specialpris.

# # #

Følg Fords nyheder på IAA Frankfurt Motor Show: http://iaa2013.fordmedia.eu/enhanced.htm - (opdateres løbende)

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company


Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dkFords nyhedsbrev

Related links

Emner

Kategorier


Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities (13 wholly owned or consolidated joint venture facilities and nine unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

About Ford Motor Company

Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 177,000 employees and 65 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information about Ford and its products worldwide please visit  www.corporate.ford.com.

 

 

 

 

 

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford løfter Mondeo op i luksus-klassen

Ford løfter Mondeo op i luksus-klassen

Konceptet Ford Mondeo Vignale lover kvalitet og service i en helt ny klasse Ford har i dag løftet sløret for en helt ny luksus-bil – Ford Mondeo Vignale – som forventes færdigudviklet og klar til produktion tidligt i 2015. Konceptbilen lover en helt ny kvalitetsstandard, unikt design, eksklusive specifikationer og avanceret teknologi.

NY FORD S-MAX CONCEPT - SPORTY DESIGN OG SMART TEKNOLOGI

NY FORD S-MAX CONCEPT - SPORTY DESIGN OG SMART TEKNOLOGI

Ford har netop lanceret den nye konceptbil, Ford S-MAX Concept, som løfter S-MAX et trin op hvad angår design, avanceret teknolog og gedigent håndværk. Det nye S-MAX Concept viser slet og ret næste generation af den populære Ford-model iklædt Fords nye globale designsprog, udstyret med unikke og avancerede teknologier.

FORD ECOBOOST 1,0 KÅRET TIL ÅRETS BEDSTE MOTOR – IGEN!

FORD ECOBOOST 1,0 KÅRET TIL ÅRETS BEDSTE MOTOR – IGEN!

Ford ryddede bordet ved prestigefyldt international konkurrence med højeste score i konkurrencens 15-årige historie. Fords bomstærke mini benzinmotor – EcoBoost 1,0 – er endnu engang blevet kåret til verdens bedste motor. EcoBoost 1,0 blev en suveræn vinder, da 87 dommere fra 35 lande kårede den til ’International Engine of the Year 2013’.

TRYK PÅ EN KNAP OG DIN FORD PARKERER SELV

TRYK PÅ EN KNAP OG DIN FORD PARKERER SELV

FORD FUTURES - En bil, der parkerer helt af sig selv ved et enkelt tryk på en knap. Eller en bil, der, helt automatisk, bremser og styrer uden om kollisioner bliver virkelighed inden for nogle få år. I denne uge løftede Ford sløret for en række af fremtidens smarte bil-teknologier. Det skete på Fords europæiske center for research og avanceret udvikling i Lommel i Belgien.

LAD DIN STEMME BESTEMME - FORD APPLINK

LAD DIN STEMME BESTEMME - FORD APPLINK

Inden længe vil det være muligt – alene ved hjælp af din stemme - at styre bilens navigationssystem, få stillet din sult, finde et hotel eller en ledig parkeringsplads. Ford har indgået samarbejde med en række virksomheder om at udvikle apps, der er spiller sammen med Fords kommunikationssystem Ford SYNC med AppLink.

MØD FORD PÅ IAA - FRANKFURT MOTOR SHOW

MØD FORD PÅ IAA - FRANKFURT MOTOR SHOW

Mød Ford i Frankfurt.. Ford afholder pressekonference tirsdag den 10. september kl 11.30 på Fords stand i hal 9.1. Pressekonferencen kan følges på gofurtherlive.com eller via: http://iaa2013.fordmedia.eu Se mere information om Ford@Frankfurt her: http://iaa2013.fordmedia.eu/enhanced.htm, som opdateres løbende med nyheder.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark