Gå til indhold
C-MAX og Grand C-Max - Fords dynamiske og praktiske duo klar med stærke forbedringer

Pressemeddelelse -

C-MAX og Grand C-Max - Fords dynamiske og praktiske duo klar med stærke forbedringer

Med introduktionen af de faceliftede udgaver af de populære C-MAX og Grand C-MAX hæver Ford barren for, hvor velkørende, sikker og praktisk en bil i den mellemstore klasse multi activity vehicles (MAV) kan være. Det er ikke blot designet, ude og inde, der er forfinet, men også køreegenskaberne, brændstofforbruget og sikkerhedsudstyret.

  • Mere markante – de faceliftede udgaver af C-MAX og Grand C-MAX er fuldt opdateret med Fords seneste designsprog
  • Nye raffinerede motorer sikrer høj ydelse og lavt forbrug på samme tid. Op til 26,3 km/l i ny C-MAX ECOnetic med 105 hk
  • Uforlignelig opstilling med C-Max til de sportsligt mindede kunder og Grand C-MAX med skydedøre til de meget pladskrævende
  • Nye udstyrsmuligheder med blandt andet Ford Adaptive Cruise Control, SYNC II med 8” touchscreen og håndfri bagklap
  • Stærke priser – C-MAX fra 238.460 kr., Grand C-MAX fra 269.300 kr. Udstyrsniveauer: Trend og Titanium.

Med et samlet salg på det danske marked i 2014 på 1660 biler (incl varebiler) hører Ford C-MAX og Grand C-MAX til blandt de mest populære modeller i en klasse af biler, hvor rummelighed, sikre køreegenskaber og prisbevidsthed fylder meget. Den skarpe familie-duo fra Ford er imidlertid mere end blot sikre og rummelige, de er forrest når det kommer til dynamik, design og moderne motorer.

Ford går nu et skridt videre med introduktionen af et omfattende facelift, der fremhæver og forbedrer et allerede vindende koncept. De nye udgaver af C-MAX og Grand C-MAX er de perfekte mellemstore familiebiler til krævende danske familier, som ikke vil gå på kompromis på et eneste punkt for at få den samlede pakke.

”C-MAX har ry for at give kunderne en afbalanceret pakke med fornem brændstoføkonomi, sportlige og indlevende køregenskaber og et fleksibelt og rummeligt interiør. I den nye udgave har alle motorvarianter et lavere CO2-udslip – uden at det går ud over bilens fantastiske, dynamiske køreegenskaber,” siger Stephen Odell, Fords executive vice president for Europa, Mellemøsten og Afrika.
Han fortsætter: ”Den nye C-MAX-familie er i endnu højere grad på et niveau, der ellers er kendetegnet for større, dyrere biler – blandt andet i kraft af den håndfri, sensorstyrede bagklap, hvor man blot skal lave en let sparke-bevægelse for at få adgang til bagagerummet. Det er ikke set tidligere i segmentet.”

Fremtrædende og elegant One Ford-design

Fords designere har slebet på grundformen uden at ændre på den succesfulde opskrift, der har gjort C-MAX og Grand C-MAX til så stor en succes.
Det mere strømlinede og dristige eksteriørdesign med den trapezformede grill danner rammen om bilens nye ansigt, der er helt i tråd med det globale One Ford-designsprog. Elementer som de tilbagetrukne forlygter, som fås med LED-kørelys og det avancerede Ford Adaptive Front Lighting System, og mere rene linjer i designet på motorhjelmen er med til at understrege designernes sans for detaljer. Hvor tågeforlygterne før var runde, er den firkantede og aflange form nu med til at gøre begge C-MAX-modeller visuelt bredere.

Det eksteriørmæssige løft afrundes af ny lygtegrafik bagtil, som ligeledes betoner bilens bredde og kompakthed, og de to nye farver Red Rush og Caribou.

Intuitivt og smukt udført interiør

Interiøret i begge C-MAX-modeller tilbyder hele familien en højere grad af sikkerhed, anvendelighed og komfort end før, og kabinen er skabt til at være fleksibel i forhold til en aktiv livsstil.

Både C-MAX og Grand C-MAX byder på en række praktiske løsninger, der kredser omkring sikkerheden ved at alle passagerer, især med fokus på børn, er korrekt spændt fast. Nye ”i-Size-monteringspunkter”, som er kompatible med den seneste generation af ISOFIX-barnesæder, giver øget beskyttelse for hoved og nakke i tilfælde af side- og frontalkollisioner. En alarm i instrumenteringen afslører om alle seler er spændt, et vidvinkel-spejl giver et fuldt overblik over hvad der foregår i bagsædet, og hunde kan nu spændes sikkert fast i bagagerummet ved hjælp af et sikringssystem.

At fokus i høj grad ligger på komfort og anvendelighed for fører og passagerer ses på det forbedrede udbud af blandt andet aflæggeplads. Mere end 20 smarte aflæggemuligheder præger nu kabinen, så det er nemmere at lægge bøger, snacks og legetøj fra sig. En ny central opbevaringskonsol med justerbart armlæn sidder mellem forsæderne, og den har plads til fx en 1-liters vandflaske og en 0,4-liters kop på samme tid. Handskerummet er også redesignet, så det nu er nemmere at få fat i indholdet.

C-MAX og Grand C-MAX byder på hver sin måde på yderst fleksible muligheder i interiøret, og de smarte funktioner er naturligvis også bevaret med faceliftet. C-MAX fås fortsat med de tre separate bagsæder som flexsæder, hvor de to yderpladser skydes bagud og indad for at give øget plads og komfort. Grand C-MAX er selvfølgelig kendetegnet ved sine praktiske skydedøre og muligheden for en fleksibelt 3. sæderække.

Til Titanium-udstyrsniveauet fås den sensorstyrede, automatiske bagklap, hvor man med nøglen i lommen blot skal vifte foden under bagkofangeren for at elektronikken tager sig af resten – og man ikke behøver stille flyttekasser eller indkøb på jorden.

Med væsentlige ændringer i design og funktionalitet omkring førerpladsen leverer C-MAX og Grand C-MAX nu en mere sammenhængende og mere intuitiv betjeningsflade med færre knapper. Det gør overordnet set bilen lettere at betjene, da fx en funktion som airconditionanlægget nu er bygget op omkring knapper, som er nemmere at skelne fra hinanden og hurtigere at genkende. Nye sorte satin-indlæg og kromdetaljer fremhæver det renere, mere moderne udtryk, og det generelle udvalg af materialer er nu af en højere kvalitet.

Den måske mest synlige forskel i interiøret i forhold til før faceliftet er muligheden for Ford SYNC 2, som kommer med en skarp 8” touchscreen med navigation og mange andre features. Det stemmeaktiverede system bringer virkelig C-MAX-familien i front i klassen: uden at flytte øjnene fra vejen kan man med SYNC II ved hjælp af stemmen betjene lydanlægget, navigationssystemet, det automatiske klimaanlæg og en tilsluttet mobiltelefon. Navigationsdelen af SYNC II er bygget op omkring kort fra leverandøren HERE, og det giver mulighed for at vise særdeles detaljerede vejkryds, 3D-funktioner og en MICHELIN-guide.

Den nye model kan desuden udstyres med et højtydende premium-lydsystem som med 10 Sony-højttalere og en subwoofer giver et utroligt detaljeret lydbillede og en skarp reproduktion af bass for en mere afrundet og dyb lyd.

For første gang er C-MAX og Grand C-MAX udstyret med Ford MyKey-teknologi, som giver kunderne mulighed for at kode en nøgle med begrænsninger, når bilen fx lånes ud til familiens teenager. På den måde kan der sættes en maksimal hastighed og en maksimal lydstyrke på lydanlægget, men man kan også forhindre deaktivering af sikkerhedssystemer, fx traction control, og sørge for at bilen kun kan bevæges, hvis alle passagerer bruger sele.

Højere sikkerhedsniveau

C-MAX og Grand C-MAX kan udstyres med en lang række sikkerhedssystemer, som er designet til at forhindre eller mildne uheld – lige fra parkeringsbuler til mere alvorlige ulykker ved høje hastigheder.
Active City Stop er et system skabt for at undgå sammenstød, og hvor det tidligere virkede op til 30 km/t, fungerer systemet nu helt op til 50 km/t. Systemet scanner området foran bilen og klargør bremserne, hvis det øjner en pludselig forhindring. Reagerer føreren ikke selv, skrider systemet ind og bremser bilen ned.

På samme måde kan det nye Pre-Colliosion Assist-system forhindre eller mildne ulykker ved højere hastigheder. Systemet virker som Active City Stop, men med langt stærkere sensorer er det muligt for systemet at advare og bremse bilen fra helt op til 180 km/t.

Nyt i C-MAX-familien er også Adaptive Cruise Control, der automatisk holder afstand til den forankørende. Systemet fungerer også, når det ikke er direkte aktivt: distance-indikatoren giver føreren mulighed for at sætte en minimumsafstand til forankørende, og hvis man kommer for tæt på, advarer systemet i tre stadier, som er kendetegnet ved farverne grå, gul og rød.

Ford er blandt de mærker, der har mest fokus på parkering og parkeringsskader- og uheld. Derfor introduceres de nye modeller ikke kun med Active Park Assist, der tager over i forhold til parallelparkeringer, men også Perpendicular Parking, som automatisk bakker bilen ind i på en plads side om side med andre biler.
De ekstra sensorer, som det avancerede system er blevet udvidet med, har åbnet op for yderligere to komfort- og sikkerhedsrelevante features: Park-Out Assist, som hjælper føreren med at komme ud fra en parallel p-plads, og Cross Trafic Alert – systemets radar scanner op til 40 meter omkring bilen, når man bakker ud fra en p-plads. På den måde advares mod biler og personer, der kommer fra siderne eller bagfra, og systemet advarer med advarselstoner.

C-MAX og Grand C-MAX fås begge med bi-xenon-forlygter, og de kan nu også udstyres med Fords Adaptive Front Lighting-system. De fleste mennesker, som kører om natten, ved hvor vigtigt det er med skarpe og klare lygter. Med det dynamiske forlygtesystem justeres lyskeglen automatisk til en af syv indstillinger afhængigt af trafik og vejforhold. Fx vil systemet ved svingkørsel med lavere hastighed oplyse siden af vejen for at gøre cyklister og fodgængere mere synlige.

Klassens skarpe nu endnu skarpere


Det er intet under, at C-MAX-familien anses for at være bilerne i klassen med de bedste og mest afrundede køreegenskaber. Intet andet sted finder man så perfekt et kompromis mellem sikre, sjove og skarpe køregenskaber og et højt niveau af komfort i kraft af sublim dæmpning og affjedring.

Nu er det perfekte blevet yderligere forbedret. Stivere ophæng leverer varen, når det kommer til køreoplevelsen, og samtidig reduceres bilens krængning. Ændringer i støddæmperne hjælper med til at fremhæve det dynamiske styretøj uden at give køb på komforten – og dæmpernes nye ventildesign reducerer mislyde. Endelig er styretøjet re-kalibreret for at yde endnu bedre præcision og stabilitet – væsentligt i forhold til både dynamik og fornemmelsen af sikkerhed.

Prisbelønnet og stærk EcoBoost-motor

Få motorer har de seneste år fået så meget opmærksomhed som Fords 1-liters EcoBoost-benzinmotor med tre cylindre og turbo. Tre år i træk er den lille perle af en motor udnævnt til International Engine of the Year, årets motor i verden. Det er blandt andet på grund af sin opbygning med få vibrationer, lave forbrug, ringe CO2-udledning og kraftoverskud. I de faceliftede udgaver af C-MAX og Grand C-MAX fås EcoBoost 1,0 med 100 eller 125 hk – begge koblet sammen med en manuel gearkasse med seks trin. Med 1,0 EcoBoost går C-MAX helt op til 19,6 km/l og udleder blot 117 gram CO2/km.

Modelfamilien tilbydes også med den nye økonomiske 1,5-liters EcoBoost-motor med 150 eller 182 hk. Med førstnævnte ydelse kan man vælge mellem manuel eller automatisk gearkasse med seks trin. I udgaven med 182 hk den automatiske gearkasse med seks trin standard.


Med til at sænke både forbrug og CO2-udledning markant er den nye ECOnetic-udgave af C-MAX (ikke Grand C-MAX). Med sin nye og nøjsomme 1,5-liters TDCi-dieselmotor kan denne variant af C-MAX køre helt op til 26,3 km/l og udleder blot 99 gram CO2/km – den mest nøjsomme udgave af C-MAX før faceliftet, 1,6 TDCi med 95 hk, klarede til sammenligning 23,8 km/l. I C-MAX ECOnetic yder den nye motor 105 hk.

I Danmark tilbydes derudover den nye 1,5-liters TDCi-motor med 120 hk i både C-MAX og Grand C-MAX (også med Powershift-gearkasse), og udover at yde 5 hk mere end den tidligere models 1,6-liters TDCi-dieselmotor, udleder den seks pct. mindre CO2.

I toppen af diesel-programmet finder man forbedrede udgaver af Fords stærke 2-liters TDCi-motor med 150 eller 170 hk – mod tidligere 140 og 163 hk. En manuel gearkasse med seks trin eller Powershift-automatgearkassen fås i forbindelse med varianten med 150 hk, med 170 hk er Powershift-gearkassen standard. Den reviderede 2-liters TDCi-motor udleder nu markant mindre CO2 – helt op til 20 pct. mindre. I C-MAX udleder varianten med 150 hk og manuel gearkasse nu 114 gram CO2/km – mod tidligere 129 gram/km.

”Fords nye 1,5-liters EcoBoost- og TDCi-motorer er væsentlige tilføjelser til motorprogrammet, og vi har særligt haft fokus på kraftudfoldelse og forbedringer af brændstoføkonomien. Disse nye motorer vil gøre C-MAX til den første bil i segmentet, der er i stand til at leve op til de seneste EU-emissionskrav, EURO 6, på tværs af alle motorer i modelprogrammet,” siger Jim Baumbick, Fords globale chef for biler i C-segmentet.

Startpris fra hhv. 238.460 kr. og 269.300 kr.


På det danske marked introduceres C-MAX og Grand C-MAX med alle ovenstående motorer, og modelprogrammet tæller et bredt udvalg af varianter med de to udstyrsniveauer Trend og Titanium.

C-MAX starter ved 238.460 kr. for en 1,0 EcoBoost Trend med 100 hk. Titanium-varianterne starter fra 269.300 kr. Den nye C-MAX ECOnetic med 105 hk, der samtidig er den billigste udgave med dieselmotor, koster fra 277.300 kr.

Grand C-MAX har en startpris på 269.300 kr. for 1,0 EcoBoost Trend med 100 hk. Med Titanium-udstyr er startprisen 293.300 kr., og den lavest prissatte diesel, 1,5 TDCi Trend med 120 hk, starter ved 316.550 kr. 3. sæderække i Grand C-MAX fås til en merpris på 13.000 kr.


Se mere information, fotos og tech specs m.m. på Ford C-MAX/Grand C-MAX online-pressekit

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dkFords nyhedsbrev

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter:
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 66,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 23 manufacturing facilities (12 wholly owned or consolidated joint venture facilities and 11 unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year FordMotor Company was founded. European production started in 1911.

About Ford Motor Company

Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Michigan manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 187,000 employees and 62 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford and its products worldwide, please visit www.corporate.ford.com.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark