Pressemeddelelse -
Ford afslører elektrificeret Fiesta og Focus – og meget mere – ved Go Further 2019
Ford er klar til at afsløre spændende nyheder, når der traditionen tro afholdes Go Further-event for 2019. I år er den helt store nyhed blandt andet elektrificerede udgaver af Fiesta og Focus.
Eventet løber af stablen den 2. april i Amsterdam. Her vil Steven Armstrong, topchef hos Ford, få selskab af Stuart Rowley, Ford Europas kommende præsident, for at løfte sløret for de omfattende nyheder, Ford har i ærmet for de kommende år, som ud over en omfattende elektrificering indebærer nye varebiler og SUV’er.
Fords nye generation af intelligente biler med lavere CO2-udledning vil bidrage til en renere og mere støjsvag fremtid med fokus på Fords kerneværdier af tillid, god, gammeldags køreglæde og prislejer, hvor alle kan være med.
I den forbindelse annoncerer Ford nu 48-volts mildhybridversioner (mHEV) af både Ford Fiesta og Ford Focus, der lanceres næste år.
“Vores nye EcoBoost-hybridversioner af både Fiesta og Focus er skoleeksempler på Fords vision om at levere nye og mere miljømæssigt bæredygtige biler med sofistikerede teknologier til ethvert kørselsbehov. Derudover har vi mange flere nyheder i ærmet, som vil blive præsenteret i Amsterdam i næste uge,” udtaler Armstrong.
Elektrificeret Fiesta og Focus
De elektrificerede udgaver af Fiesta og Focus er bygget som sofistikerede mildhybrider, der optimerer både brændstoføkonomien og køreglæden med en mere kraftig og responsiv ydelse samt indsamler og opbevarer energi ved opbremsning til at oplade et luftkølet 48-volts litium-ion-batteri.
Hybridudgavernes startergenerator fungerer også som motor, der er kombineret med Fords 3-cylindrede 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor. Generatoren udnytter den indsamlede energi til bilens elektriske systemer og som drejningsmoment under både acceleration og almindelig kørsel.
Det elektrisk assisterede drejningsmoment giver en mere kraftig og responsiv ydelse, ikke mindst ved lavere hastigheder. Derudover har Fords ingeniører forstærket den 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor med en større turbolader.
“Vores 1,0-liters EcoBoost-motor har allerede bevist, at god brændstoføkonomi og høj ydelse kan gå hånd i hånd. Denne nye EcoBoost-hybridteknologi tager det til næste niveau,” forklarer Roelant de Waard, topchef for marketing, salg og service hos Ford Europa.
Flere nyheder
Ud over de helt nye EcoBoost-hybridudgaver af Fiesta og Focus blev den nye Mondeo Hybrid stationcar afsløret tidligere i år med en komplet hybridarkitektur, der giver en raffineret køreoplevelse med kombinationen af benzin- og elmotor. Mondeo Hybrid stationcar er den eneste fuldhybrid, der fås som stationcar i det større familiebilssegment.
Ford introducerer også mHEV-udgaver af den store 2-tons Transit og Tourneo Custom, der forventes lanceret senere i år.
Det sker i forbindelse med, at Ford tidligere i år meddelte, at samtlige Ford-modeller, der bliver lanceret efter den nye Focus fra sidste år, kommer med en eller flere muligheder for elektrificering. Dette omfatter både helt nye bilmodeller og nye, optimerede versioner af eksisterende modeller.
Go Further 2019 løber af stablen den 2. april kl. 16:15. Hele begivenheden vil være tilgængelig på www.gofurtherlive.com. Alle nyheder med dertilhørende pressekit vil være tilgængelige på gofurther.fordpresskits.com efter den 2. april.
# # #
Følg Ford på Pressecenter – Facebook – Ford.dk
Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# # #
Related links
Emner
Kategorier
About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 199,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 53,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and eight unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.