Gå til indhold
FORD AFSLØRER NY EUROPÆISK MUSTANG

Pressemeddelelse -

FORD AFSLØRER NY EUROPÆISK MUSTANG

Moderne skarpskåren fortolkning af en klassiker – med avanceret teknologi og præstationer der er en Mustang værdig

Det er en helt særlig bil, med en helt særlig historie, der i dag blev afsløret i seks storbyer, på fire kontinenter, kloden rundt. Den nye Ford Mustang er en moderne, skarpskåren fortolkning af en ægte klassiker – tilsat avanceret teknologi og præstationer, der er en Mustang værdig.

Fords bestyrelsesformand, Bill Ford, var til stede i Barcelona for at markere, at det nyeste skud på stammen også er den første ægte europæiske Ford Mustang – for første gang forhandlet og serviceret af Fords europæiske forhandlernetværk.

-Ford Mustang tænder noget, som ingen anden bil, sagde Fords vicepræsident for udvikling, Raj Nair, da de to versioner af den nyeste Mustang blev præsenteret for 2.500 fremmødte presse- og branchefolk. Stilen, lyden og præstationerne vækker resonans hos de fleste – også selvom de aldrig har kørt i en Ford Mustang. Den er afgjort andet og mere end blot en bil – den er selve sjælen af Ford, sagde Raj Nair.

Siden den første Mustang så dagens lys i 1964, er der solgt mere end ni millioner eksemplarer af det amerikanske ikon. Den er kåret til verdens mest eftertragtede bil på Facebook og har været med i en lang række film, TV-serier og video-spil.

Selvom den snart runder de 50 år, er der absolut intet bedaget ved den nye Mustang. Det er en skarpskåren performance-bil, som både byder på kildrende køre-dynamik og masser af kørestøtte-teknologi.

Designet er umiskendeligt Mustang, med en lang front og kort hæk, lav, bred og klassisk vinklet for- og bagrude. Haj-snuden og de tredimensionelle lag-på-lag baglygter fuldender arven fra 1964.

Convertible-versionen byder på et flerlags foldetag i stof, som er udviklet til både at give maksimal isolering og lav støj. Instrumenterne i den cockpit-inspirerede kabine er store og centralt placeret for føreren. Den forøgede bredde giver god plads til fører og passager, mens bagagerummet har plads til to golf-tasker.

To kraftværker

Under den lange front, er der mulighed for at vælge den klassiske V8’er i moderne klæder. Den fem liter store motor er i stand til at sparke 426 heste og 529 Nm ned i baghjulene. Det økonomiske – og måske mere europæiske - alternativ er en fire cylindret 2,3 liters EcoBoost-motor, som qua avanceret teknologi, leverer høj ydelse uden at sprænge brændstofbudgettet eller løfte bilen op i den tungeste afgiftsklasse. Med direkte indsprøjtning, turbolader og knastaksel-styring, leverer EcoBoost-motoren 309 hk og et maksimalt moment på 407 Nm. Med automatgearkasse er der mulighed for både fuldautomatisk gearskifte og manuel rat-betjening.

Den nye Mustang kommer også med et helt nyt affjedringssystem. En særlig front-ramme fordeler vægten bedre på forhjulene, hvilket giver nemmere og mere præcis styring. Bagtil er kraftige MacPherson-støddæmpere garant for at der ikke opstår slinger i valsen, når de overdimensionerede performance-bremser skal bringe de 19 tommer brede fælge fra høj fart til fuld stop.

Geometri, fjedre og dæmpere er i højere grad end tidligere udviklet til europæiske bilister, som forventer, at køre-komforten er høj uanset hastighed og vejens beskaffenhed.

Smart teknologi

Den nye Mustang byder på en perlerække af teknologier, som både hjælper føreren til større overblik og bedre kontrol. Føreren kan umiddelbart indstille styring, motor-respons, gearskifte og ESP til den form for kørsel, vejen indbyder til – fra sport på en kurvet landevej til højhastigheds-cruise på en tysk autobahn. Fords avancerede stabilitets-kontrol er blevet fin-tunet for at sikre en dynamisk køreoplevelse. I Mustang GT med manuel gearkasse sørger en særlig launch control for at man kommer glidende afsted – hver gang.

Det stemmestyrede kommunikationssystem SYNC gør det nemt – og sikkert – at styre alt fra mobilsnak over navigation til musik. Navigationen bliver afviklet på en otte tommers farveskærm og lydsystemets 12 højttalere sørger for solid klangbund og vellyd i den formfuldendte kabine.

# # #

Se mere på Fords danske pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/ford-motor-company

Se Fords Go Further event fra Barcelona: http://www.gofurtherlive2013.com/


Download fotos i hi-res og se mere information om Ford Go Further: https://media.ford.com/content/fordmedia/fna/us/en/features.html  &  http://www.fordmedia.eu/ 

Related links

Emner

Kategorier


Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities (13 wholly owned or consolidated joint venture facilities and nine unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

About Ford Motor Company

Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 180,000 employees and 65 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information about Ford and its products worldwide please visit  www.corporate.ford.com 

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford to Reveal New Mustang for Europe Dec. 5; Teams with Facebook and Instagram for 15-Day Countdown

Ford to Reveal New Mustang for Europe Dec. 5; Teams with Facebook and Instagram for 15-Day Countdown

Ford will on Dec. 5 take the covers off the first-ever Ford Mustang for sale in Europe. The new Mustang is making its debut worldwide on four continents and in six cities, including Barcelona, where a special Go Further event will introduce new vehicles and technologies that will shape the future of Ford in Europe. The event will be live-streamed from 13:00 CET at http://www.gofurtherlive.com/

Ny Ford Mustang debuterer i filmen ”Need for Speed”

Ny Ford Mustang debuterer i filmen ”Need for Speed”

Et ikon og et forbillede med en lang historik af optrædener i alverdens film og tv-shows har gjort Ford Mustang til en kæmpe stjerne. Mustang har figureret på både det lille og det store lærred igennem 50 år.

LIVE STREAMING FRA GO FURTHER EVENT I BARCELONA

LIVE STREAMING FRA GO FURTHER EVENT I BARCELONA

Følg med i et af Ford Motor Companys største og mest opsigtsvækkende events. Go Further d. 05-12-2013 direkte fra Barcelona. Her vil der blive løftet sløret for nye og yderst spændende tiltag fra Fords side. You don't wanna miss it!

Relaterede events

FORD GO FURTHER EVENT 2013

FORD GO FURTHER EVENT 2013

Dato 5 December 2013 13:00 – 14:00

Sted Live stream - http://www.gofurtherlive2013.com/?q=da

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark