Gå til indhold
FORD BLIVER ELEKTRISK

Pressemeddelelse -

FORD BLIVER ELEKTRISK

Ford giver flere bud på fremtidens miljøvenlige transport på Geneve Motor Show

Én semi- og to fuldt elektriske biler indtager Fords stand, når den 81. udgave af Geneve Motor Show åbner i morgen. Dermed varsler Ford en elektrisk revolution.

Den vigtigste nyhed er måske den fuldt elektriske udgave af Fords blockbuster, Ford Focus – den første fuldt elektriske personbil fra Ford, som fik sin debut på Detroit Motor Show i januar.

Ford Focus Electric, som forventes til Danmark i sommeren 2012, er Fords bud på miljøvenlig kørsel til bilisten med et gennemsnitligt kørselsbehov. Med en topfart på 136 km/t og mulighed for 130 kilometers kørsel på én opladning, vil Ford Focus Electric være et oplagt, driftsøkonomisk alternativ for de mange forstads-bilister, som hver dag pendler til- og fra arbejde, bringer- og henter børn og køber ind undervejs.

Ford Focus Electric er ikke blot designet til pålidelig og energieffektiv hverdagskørsel, den leverer også gedigen køreglæde. Den elektriske motor og enkelttrins-gearkassen giver en kvik og glidende acceleration fra start til topfart.

Den elektriske udgave af Focus deler mange af de egenskaber, der har kastet hæder over brændstof-Focus’en. Det gælder ikke mindst styring, bremser og dynamik. Bonussen er en næsten lydløs og meget behagelig køreoplevelse.

Focus Electric byder desuden på en bred vifte af beskyttelses- og sikkerheds-features, heriblandt seks airbags, elektronisk styret traction control og håndfri SYNC® mobil-telefoni.

Dertil kommer en række helt nyudviklede teknologier som for eksempel MyFord Touch, som er et informationssystem, udviklet specifikt til Fords el-biler. Systemet giver løbende information om batteriets lade-tilstand og om den korresponderende rækkevidde, og med MyView er det muligt for føreren at få flere informationer, blandt andet om øvrige strømforbrugende features i bilen.

Hjemme i indkørslen tager en fuld opladning af det kompakte lithium-ion-batteri 8-9 timer med tilslutning til det almindelige el-net. Men Focus Electric er også udstyret med et særligt kraftfuldt lade-aggregat/komponent, som gør det muligt at oplade batteriet på kun 3-4 timer ved tilslutning til en dedikeret ladestation.

En elektrisk arbejdshest

Ford har også et bud på fremtidens elektriske varevogn med i Geneve, nemlig en udviklingsmodel af Ford Transit Connect Electric, som deler batteri-teknologi og el-motor med Transit Connect Electric Van, som forventes til Danmark mod slutningen af året.

Transit Connect Electric Van, som er en lille varevogn baseret på den kendte Transit Connect, er udviklet i samarbejde med Azure Dynamics og har en Force Drive™ el-motor og et batteri-system, udviklet af Johnson Controls-Saft i USA.

Transit Connect Electric har en topfart på 120 km/t og en rækkevidde på 130 km. En fuld opladning ved tilslutning til det almindelige el-net tager op til 10 timer.

Med en lastvolumen på 3,8 kubikmeter og en lastevægt på 410 kilo vil Transit Connect Electric Van først og fremmest appellere til professionelle, som ønsker at reducere deres driftsomkostninger og som bruger varevognen til korte, forudsigelige ture med mange stop undervejs.


Det bedste fra to verdener

Lavt CO2-udslip og beskedne driftsomkostninger er ikke nødvendigvis ensbetydende med begrænset aktionsradius. Med Ford C-MAX Energi og Ford C-MAX Hybrid, har Ford udviklet familiebiler, der trækker på det bedste fra to verdener og giver mulighed for en aktionsradius på over 800 km.

Mens Ford C-MAX Hybrid er en konventionel tredje generations hybrid-bil, med både el- og forbrændingsmotor, er Ford C-MAX Energi en helt ny, såkaldt 'plug-in' variant, som åbner op for endnu bedre energi-udnyttelse og dermed også lavere CO2-udledning end andre hybrid-biler.

Ford C-MAX Energi, som fremvises på Geneve Motor Show, giver optimal brændstof-økonomi ved at parre et højspændings lithium-ion batteri og en el-motor med en Atkinson-cycle benzinmotor, som kun er aktiv, når kørselsbelastningen tilsiger det eller når batteriet er fladt.

’Plug-in’ betyder at Ford C-MAX Energi kan lades fra eksternt el-net og dermed er der mulighed for udelukkende at køre elektrisk. Benzinmotoren kan i princippet fungere som ren back-up, der kun træder til når el-motoren bliver hårdt belastet eller når der er dømt langtur. Det betyder, at Ford C-MAX Energi kan bruges som enhver anden el-bil – for eksempel til hverdagens ture til og fra arbejde – samtidig med, at den ikke er underlagt el-bilens begrænsninger, når kørselsbehovet er ekstraordinært. Ved valg af rent E-mode er den maksimale hastighed 70 km/t.

En fuld opladning af batteriet tager 8-10 timer fra et almindeligt 220 volts el-net, mens ladetiden bliver halveret ved tilslutning til en dedikeret ladestation.

Begge hybrid-varianter er baseret på Fords kendte og populære C-MAX og har, udover designet, en lang række køreegenskaber til fælles med deres brændstof-søstre. Ford har dog udviklet et særligt informationssystem, som hjælper føreren til at kontrollere og styre batteri-ladning ligesom systemet giver anvisninger til optimal kørsel, for eksempel hvordan bremserne skal benyttes for at få maksimal effekt ud af bremseenergien.

Ford C-MAX Energi og Ford C-MAX Hybrid forventes til Danmark i 2013.


Ford afholder pressekonference tirsdag den 1. marts kl. 14.30, hvor Fords europæiske chef, Stephen Odell vil være on-location, mens Fords globale chef, Alan Mulally vil være med på et video-link fra teknologimessen C-BIT i Hannover.


Læs mere information om alle Fords nyheder på Geneva Motorshow og download fotos her:http://geneva2011.fordmedia.eu/
   
Fords internationale pressesite 
www.media.ford.com giver dig yderligere mulighed for at søge fotos og information. Du skal blot oprette en profil for at få adgang.


Emner

Tags


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan, that is committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for and deepen the loyalty of those customers. Ford designs, manufactures, markets and services a full line of connected, increasingly electrified passenger and commercial vehicles: Ford trucks, utility vehicles, vans and cars, and Lincoln luxury vehicles. The company is pursuing leadership positions in electrification, connected vehicle services and mobility solutions, including self-driving technology, and provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 186,000 people worldwide. More information about the company, its products and Ford Motor Credit Company is available at corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 43,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 55,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (10 wholly owned facilities and four unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Pressekontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620 Fords online pressekit

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.