Pressemeddelelse —
Ford giver fuld gas i Europa: Lancerer syv nye modeller inden udgangen af 2029
Med en klar ambition om at vinde på det europæiske marked lancerer Ford fem nye personbiler og to nye varebilsmodeller i Europa inden udgangen af 2029. Samtlige modeller skal bygges i Europa og er udviklet specifikt til europæiske kunders ønsker og behov som en del af den globale Ford+ vækstplan.
Samtidig vil Ford bygge videre på den succesfulde satsning på digitale tjenester med en bredere udrulning af ny teknologi til både erhvervskunder og private over de næste tre år.
Dette blev offentliggjort mandag, da Ford fremlagde sin europæiske strategi ved en mediebegivenhed i Salzburg, Østrig. Under den globale brand-platform "Ready-Set-Ford" vil Ford satse på områder, hvor de allerede står stærkt: Build, Thrill og Adventurebeskriver de segmenter, som de nye modeller er udviklet til.
"Dette er en strategi, der bygger videre på vores styrker inden for Ford Pro, varebiler og digitale tjenester, som øger kundernes produktivitet," lyder det fra Ford. "Samtidig tager vi engagementet og viden fra Fords rige motorsportshistorie ind i en ny generation af personbiler. For kunderne betyder det biler med en tydeligere identitet og fantastiske køreegenskaber."
Fem nye personbiler
De fem nye personbilsmodeller, som kommer til Europa inden udgangen af 2029, bygger på Fords mere end hundredårige erfaring fra motorsport – især rally. De vil kombinere fremkommelighed og robusthed med skarpe køreegenskaber, tilpasset europæiske forhold.
- Nyt medlem af Bronco-familien: Den første af de nye modeller er en rå, kompakt SUV i den ikoniske Bronco-familie. Den skal produceres på Fords fabrik i Valencia, Spanien, fra 2028.
- Elektrisk hatchback: Ford introducerer en ny fuldelektrisk bil i B-segmentet. Med et iøjnefaldende design og Fords velkendte køredynamik bringer den inspiration fra motorsporten ind i klassen af mindre personbiler.
- Urban elektrisk SUV: En lille elektrisk SUV følger samme retning med et rally-inspireret design, men i et format der er optimeret til bykørsel.
- To crossovers med flere drivlinjer:Yderligere to rally-inspirerede crossover-modeller lanceres inden udgangen af 2029.
Ford Pro: Fra bilproducent til produktivitetspartner
Ford Pro har været Europas førende varebilsmærke i 11 år i træk. Nu transformeres virksomheden til også at være en dedikeret produktivitetspartner for virksomheder gennem software og tjenester.
Målet er, at 25 % af resultatet (EBIT) i Ford Pro skal komme fra denne del af virksomheden. I første kvartal af 2026 steg antallet af betalte abonnementer med 30 % til 879.000, mens bruttomarginerne var over 50 %.
Gennem de nye Ford Pro Uptime Services kan forhandlere nu overvåge varebilernes helbredstilstand digitalt og kontakte kunden, før et problem opstår. Test viser, at reparationstiden kan reduceres med op til 50 %, da 80 % af fejlene kan identificeres på forhånd, så reservedele og værksted er klar ved ankomst.
To nye varebiler: Ranger Super Duty og Transit City
Ford Pro udvider desuden produktporteføljen med to nye, specialiserede modeller i form af Ranger Super Duty og den elektriske Transit City.
Ranger Super Duty er specifikt udviklet til de tungeste og mest krævende opgaver med en imponerende anhængervægt på 4,5 tons og en nyttelast på 2 tons, hvilket gør den ideel til sektorer som beredskab, forsvar, skovbrug og infrastruktur.
Sideløbende introduceres den elektriske Transit City som en ny, prisvenlig el-varebil designet til håndværkere, serviceopgaver og distribution i byzoner, hvor målet er at tilbyde virksomheder en elektrisk løsning med lave driftsomkostninger.
Strategisk samarbejde med Renault Group skal sikre billigere elbiler
Som en central del af strategien har Ford indgået et partnerskab med Renault Group. Samarbejdet gør det muligt at kombinere stordriftsfordele med Fords unikke design, så Ford hurtigere kan tilbyde europæiske kunder innovative elbiler til attraktive priser.
Ved at udnytte hinandens ekspertise og produktionsnetværk øger vi både tempoet og effektiviteten. Det er helt afgørende for at styrke vores konkurrencekraft og vinde i et af verdens mest krævende markeder.
”Det her er mere end bare en aftale – det er en måde at få tingene til at ske hurtigere. Vi arbejder sammen med de bedste for at få mere fart på og bygge flere biler, men det vigtigste er, at en Ford altid skal føles som en ægte Ford,” siger Jim Baumbick, øverste chef for produktudvikling hos Ford i Europa.
# # #
Related links
Emner
Kategorier
Regions
Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford i Danmark/NCG Motor Company forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.
Om Ford i Danmark/NCG Motor Company
Ford i Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen. Ford/NCG Motor Company ligger i Ballerup. Ford Motor Company er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.
Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.
About Ford Motor Company
Ford Motor Company (NYSE: F) is a global company based in Dearborn, Michigan, committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for customers and deepen their loyalty. Ford develops and delivers innovative, must-have Ford trucks, sport utility vehicles, commercial vans and cars and Lincoln luxury vehicles, along with connected services. The company does that through three customer-centered business segments: Ford Blue, engineering iconic gas-powered and hybrid vehicles; Ford Model e, inventing breakthrough electric vehicles along with embedded software that defines exceptional digital experiences for all customers; and Ford Pro, helping commercial customers transform and expand their businesses with vehicles and services tailored to their needs. Additionally, Ford provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 174,000 people worldwide. More information about the company and its products and services is available at corporate.ford.com.