Gå til indhold
Den nye rummelige Ford Tourneo Connect.
Den nye rummelige Ford Tourneo Connect.

Pressemeddelelse -

Ford løfter sløret for den nye Tourneo Connect

Ford introducerer nu den nye og stilfulde Tourneo Connect. Med sine praktiske og fleksible sæder appellerer den både til den store familie og virksomheder, der har brug for en rummelig bil. Tourneo Connect kan bestilles fra sommeren 2022.

- Den helt nye Tourneo Connect er den første model i den nye og spændende generation af Tourneo-personbiler fra Ford. Vi har taget udgangspunkt i de kvaliteter, som vores kunder i forvejen værdsætter, og så har vi hævet dem til et nyt niveau. Den nye Tourneo Connect er en bil, der er klar til enhver udfordring, uanset om der er tale om at anvende bilen til arbejde eller fornøjelse, siger Hans Schep, general manager, Ford Pro, Ford Europa.

Tourneo Connects avancerede benzin- og dieselmotorer imødekommer desuden en lang række kundebehov med sit nye firhjulstræk og automatiske gearkasse, og den kommer derudover med hele 19 førerassistanceteknologier til gavn for kunderne.

Fleksibel og praktisk kabine
Bilen er det oplagte valg for kunder, der ønsker en bil med fleksibel indretning. For eksempel kan bilens syv sæder justeres med mulighed for at vælge mellem to forskellige sædelængder.

Bilens syv sæder kan både rumme den store familie, men kan lynhurtig forvandles idet anden og tredje sæderække kan foldes sammen eller fjernes helt for at skabe plads til for eksempel sportsudstyr eller arbejdsredskaber. Det forreste passagersæde kan også foldes sammen, hvilket betyder at bilen kan rumme udstyr, der er op til tre meter langt. For eksempel en kajak, vandrør, møbler eller lignende.



Når sæderne i anden og tredje sæderække tages ud, tilbyder Tourneo Connect en laste-volume på op til 3,1 m³ i L2-modellen og en laste-volume på 2,6 m³ i L1-modellen *. Det er desuden muligt at have plads til udstyr, der måler over 2,5 m (2.265 mm) bag den forreste sæderække, over næsten 1,5 m (1.452 mm) bag anden sæderække og 62,9 cm bag den tredje række i L2-modellen (i L1-modellen er disse mål henholdsvis 1.913 mm, 1.100 mm og 317 mm).

Det nye interiør hæver kabinekomforten uden at gå på kompromis med det praktiske, som Tourneo Connect-kunderne elsker. Store skydedøre på hver side af bilen gør det nemt for både børn og ældre at bevæge sig ind og ud af bilen, der er rigeligt med kopholdere, opladningsstik til fx opladning af ens telefon, mens det også er muligt at tilvælge panorama glastag og dual-zone klimaanlæg.

I modellerne Trend, Titanium og Active er det også muligt for kunderne at specificere de ergonomiske sæder med forlænget benstøtte samt elektrisk justering af ryglænet i fire forskellige indstillinger.

Modigt udvendigt design
Ligesom Fords seneste personbiler har den nye Tourneo Connect også et modigt og udtryksfuldt design, der giver hver variant et genkendeligt særpræg.

Fords SUV-inspirerede Active-serie kommer i 10 forskellige farver med blandt andet den nye ’Boundless Blue’ metallak. Derudover kommer serien med unikke 17” alufælge med en tofarvet finish af mørkt og bearbejdet metal.


De resterende serier inkluderer følgende:

- Sport: Karakteristiske stafferinger på motorhjelmen, en mere dynamisk nedre kofanger forrest på bilen og 17” mørklakerede alufælge.

- Titanium: Krom detaljer, tonede ruder og 16” alufælge.

- Trend: Grillen fremstår med højglans detaljer og stilsikre hjulkapsler.

Nye digitale teknologier
Alle Tourneo Connect-modeller har en stor brugervenlig touchscreen, der som standard er 8,25”, men også kan tilvælges i 10”. Touchscreen i 10” vil desuden være standard i modellerne Titanium, Sport og Active. I disse modeller medfølger desuden et FordPass Connect-modem, der hjælper kunderne med at være opdaterede, når de er på farten. Det er desuden muligt at få fjernadgang til flere af bilens funktioner ved hjælp af FordPass, hvor kunderne blandt andet kan se følgende:

- Status på lys, vinduer og døre
- Låsning og oplåsning af bilen
- Bilens placering og parkeringsposition (herunder adresse og parkeret tid)
- Gennemsnitligt brændstofforbrug
- Adgang til viden om bilen, der hjælper til proaktiv vedligeholdelse

Nye niveauer af førerassistance
Hele 19 førerassistanceteknologier medfølger i Tourneo Connect og er med til at gøre kørslen mere komfortabel, mindre krævende og frem for alt mere sikker. Teknologierne omfatter blandt andre:

- Nødbremse med fodgænger genkendelse
- Træthedsregistrering
- Lane Keeping System
- Adaptiv fartpilot
- Bakkestartassistance
- Intelligent fartbegrænser
- Parkeringssensorer for og bag

Klasseledende effektivitet
Tourneo Connect kommer med et forventet brændstofforbrug fra 20.4 km/l og en CO2-udledning fra 127 g/km. Bilens 1,5 liter EcoBoost-benzinmotor har 114 hk og et drejningsmoment på 220 Nm og er kombineret med yderligere to EcoBlue-dieselmotorer, der har 122 hk og et drejningsmoment på 320 Nm, eller 112 hk og et omdrejningsment på 280 Nm.

Alle modeller har en manuel seks-trin gearkasse som standard, der yder hurtige og gnidningsfrie gearskift under kørslen.

Som nævnt er det første gang en Tourneo Connect kan drage fordel af firhjulstræk. Firhjulstrækket er tilgængeligt på modeller udstyret med 2,0 liters EcoBlue dieselmotor med 122 hk, og som har en seks trins manuel gearkasse.

Den nye Tourneo Connect kan bestilles fra sommeren 2022. Officielle danske priser vil blive offentliggjort tættere på lancering.

Se den nye Tourneo Connect her:



# # #

Følg Ford på MynewsdeskFord.dk FacebookInstagramLinkedIn

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Emner

Tags


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan, that is committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for and deepen the loyalty of those customers. Ford designs, manufactures, markets and services a full line of connected, increasingly electrified passenger and commercial vehicles: Ford trucks, utility vehicles, vans and cars, and Lincoln luxury vehicles. The company is pursuing leadership positions in electrification, connected vehicle services and mobility solutions, including self-driving technology, and provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 186,000 people worldwide. More information about the company, its products and Ford Motor Credit Company is available at corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 43,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 55,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (10 wholly owned facilities and four unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Pressekontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620 Fords online pressekit

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.