Gå til indhold
FORD STILLER OP I ORESUND RALLY

Pressemeddelelse -

FORD STILLER OP I ORESUND RALLY

Martin Berner fra det royale racing team skal køre Ford Focus med den nye prisvindende 1,0 EcoBoost motor.

Ford i Danmark får et meget bredt publikum i tale i Oresund Rally til september. Racerkøreren Martin Berner fra Cortina Racing, hvor også Hans Kongelige Højhed Prins Joachim kører, stiller op i en Ford Focus med den helt nye tre-cylindrede 1,0 EcoBoost motor.

"Der er masser af potentiale i benzinmotoren, også når vi taler miljø. Fords nye, bomstærke EcoBoost motor er netop kåret som Engine of the Year 2012, fordi den er dynamisk, effektiv og ikke mindst brændstoføkonomisk," fortæller Communications & Public Affairs Manager Lene Dahlquist hos Ford i Danmark.

"Ford har valgt at stille op i Oresund Rally, fordi vi her kan demonstrere, at en benzinmotor både kan levere fine præstationer og samtidig fremvise særdeles gode emissionsværdier, selv i familiebilsstørrelsen" betoner Lene Dahlquist. 

For Martin Berner bliver Oresund Rally en helt ny og anderledes oplevelse:

"På racerbanen kører jeg stærkt med min gamle Ford Cortina. Men i Focus EcoBoost skal jeg køre økonomiløb mod el-, hybrid- og dieselbiler på løbets førstedag, og næste dag gælder det et såkaldt pålidelighedsrally, hvor vi skal overholde en bestemt gennemsnitshastighed meget præcist," fortæller Martin Berner, der til daglig arbejder som tekniker hos DONG. 

Det er med andre ord ikke hastighed, men præcision, der bliver den afgørende faktor i Oresund Rally. Derfor arbejdes der på at finde den rette codriver til Martin Berner, så de tilsammen har chance for en topplacering i løbet.

"Racerløb er ikke kun at have speederen i bund, man er nødt til at planlægge sin kørsel i kampens hede og tænke flere sving frem. Det samme gælder i et økonomirally, når man vil køre mest brændstoføkonomisk gennem en række sving, så jeg glæder mig meget til denne udfordring, selv om hastighederne er noget mere civile," siger Martin Berner.

Fords nye EcoBoost motor er på tre cylindre og 1,0 liter. Den fås i udgaver med 100 og 125 hestekræfter og med økonomital så fine som 20,8 km pr. liter benzin og en CO2-udledning på 109 gram pr. kørt kilometer.

Oresund Rally finder sted i weekenden 8.-9. september rundt om Øresund. Oresund Energy Rally er på to dage og er beregnet for de mest ambitiøse svenske og danske motorkørere, typisk i nye biler indsat af svenske og danske bilimportører. Desuden er der Oresund Classic Rally tællende til Nordic Regularity Cup, det nordiske mesterskab for klassiske biler fra før 1986.

Oresund Rally starter lørdag den 8. september kl 14.00 på FDM Sjællandsringen i Rosklide. Alle er velkomne.

 # # #

Følg Ford på PressecenterFacebookByFordFord.dk –  Nyhedsbrev

 # # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 166,000 employees and about 70 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford’s products, please visit www.fordmotorcompany.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 51 individual markets and employs approximately 66,000 employees. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford of Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities, including joint ventures. The first Ford cars were shipped to Europein 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

FORD ECOBOOST 1,0 KÅRET TIL ÅRETS BEDSTE MOTOR

FORD ECOBOOST 1,0 KÅRET TIL ÅRETS BEDSTE MOTOR

Ford ryddede bordet ved prestigefyldt international konkurrence med tre priser og højeste score i konkurrencens 13-årige historie. Fords nye, bomstærke mini benzinmotor – EcoBoost 1,0 – blev en suveræn vinder, da 76 dommere fra 35 lande kårede den til ’International Engine of the Year 2012’ for det ansete britiske motormagasin Engine Technology International Magazine.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark