Pressemeddelelse -
Ford udvider muligheder for firehjulstræk med ny stor SUV og ny rå pickup
Ford Edge og Ford Ranger er de seneste i en omfattende familie af firehjulstrækkere
Der er i den grad dømt solidt vejgreb på Fords stand på den internationale motormesse i Frankfurt, som åbner i dag. Ford præsenterer en firehjulstrækkende familie, der nu tæller i alt otte modeller – fra hothatch-sport over familietransport til decideret offroad. Senest tilkomne er den helt nye, europæiske SUV, Ford Edge, og den nye, rå Pickup, Ford Ranger.
Den nye, europæiske Ford Edge, som forventes til Danmark næste år, er en rummelig SUV, der indtager pladsen som storebror for den populære Ford Kuga og den kompakte Ford EcoSport (forhandles ikke i Danmark).
Ford Edge er en avanceret og luksuriøs udstyret diesel-SUV, som ikke blot leverer solidt vejgreb og masser af moment, men tillige brillerer med særdeles god brændstoføkonomi og mindre end 150 gram udledt CO2 pr kørt kilometer.
Edge kommer i to to-liters motorkonfigurationer – en 180 hestes udgave med seks-trins, manuel gearkasse og en 210 hestes bi-turbo med seks-trins, automatisk PowerShift gearkasse. Begge modeller kører mere end 17 km/l ved almindelig, blandet kørsel.
Edge er tillige udstyret med Fords intelligente All-Wheel-Drive teknologi som standard. Systemet fordeler, automatisk trækket på de fire hjul efter kørsel og vejoverfladens beskaffenhed, hvilket sikrer maksimalt vejgreb under alle forhold. Modsat det konventionelle, statiske firehjulstræk, leverer Fords AWD kun træk hvor og når det er nødvendigt – lynhurtigt og umærkeligt og med minimale konsekvenser for brændstofforbrug og CO2-udledning.
Derudover giver den nye Edge mulighed for at tilvælge en lang række af Fords avancerede førerstøtte-systemer. Det gælder for eksempel Adaptive Steering, som automatisk optimerer styretøjets respons efter kørselsforholdene og gør det nemmere at manøvrere ved lave hastigheder. Front Split View Camera, sikrer maksimalt overblik hvor oversigtsforholdene er begrænsede og Pre-Collision Assist with Pedestrian Detection; er et radarbaseret system, der intervenerer – og bremser bilen – hvis der er umiddelbar fare for kollision med fodgængere, cyklister eller andre bilister.
Indenfor i den rummelige og luksuriøst udstyrede kabine, vil fører og passagerer opleve et endog meget lavt støjniveau, selv ved høje motorvejshastigheder. Brugen af akustisk dæmpet glas, særlige undervogns-paneler og afskærmning i hjulkasserne bidrager, sammen med Fords audio-baserede Active Noise Control, til en behagelig, tyst køreoplevelse.
På Fords stand i Frankfurt vil der også være mulighed for at tage den opdaterede Ford Kuga i nærmere øjesyn. Udover en række indre designændringer, er det nu muligt at få Ford Kuga med Fords stemmestyrede infotainment-system SYNC 2 med otte tommers farve touch screen, ligesom der også er mulighed for at vælge en lang række af Fords avancerede førerassistance-systemer som for eksempelActive Park AssistBlind Spot Information SystemActive City StopLane Keeping Aid, Lane Departure Warning, Auto High Beam, Driver Alert og Traffic Sign Recognition.
Ny, rå Ranger
Den helt nye Ford Ranger, som kommer til Danmark i begyndelsen af det nye år, er på mange måder en klassisk amerikansk pickup, med masser af rå offroad power. Og så alligevel ikke. Den er nemlig også sofistikeret i en grad, som allerede gjorde dens forgænger til et hit i Europa. På standen i Frankfurt viser Ford den nyeste – i flagskibs-versionen Wildtrak.
Den nye Ford Ranger har fået nye og mere brændstofeffektive motorer. Samtidig bidrager Auto-Start-Stop, nye gearudvekslinger og Electric Power Assisted Steering til en samlet brændstofbesparelse på op til 17 procent i forhold til forgængeren.
Rangeren kan nu fås med en opdateret 2,2 liters TDCi dieselmotor med 160 hk og med den store 3,2 liters TDCi, der yder 200 hk og fås med såvel automatisk- som manuel seks-trins gearkasse. I Danmark lanceres XL og Wildtrack-modellerne, der begge har firehjulstræk som standard.
160 hk-udgaven kører mere end 15 km/l ved almindelig, blandet kørsel og udleder 171 gram CO2 pr kørt kilometer.
Den nye Ford Ranger er én af de mest alsidige offroad pickups i klassen. Den klarer op til 80 cm dybt vand, ligesom den med sin 23 cm frihøjde klarer selv det mest ekstreme terræn – opstigning ved op til 28 graders hældning og nedad igen ved op til 25 graders hældning. Firehjulstræk, terræn-gear og differentialespærre på bagakslen gør selv det mest udfordrende terræn til en leg for Rangeren. Offroad-kvaliteterne bliver fulgt op af alsidighed på almindelig vej, hvor Rangeren er i stand til at trække op til 3,5 tons og har en lastekapacitet svarende til de bedste i klassen.
Wildtrak-versionen i Frankfurt er et formfuldendt udstyrsstykke, der parrer et råt, aggressivt design med soft-touch betjeningsknapper, otte tommers farve-touch-screen og formstøbte, 8-trins, automatisk indstillelige sæder.
Derudover byder den nye Ford Ranger på:
- Fords stemmestyrede infotainment-system SYNC 2
- Lane Keeping Alert
- Dynamisk fartpilot
- Bakkamera
- Elektronisk stabilitets-kontrol
- Hill Launch Assist, som gør det nemt at starte på stejl vej
- Hill Decent Control, som bremser hjulene individuelt ved stejle nedstigninger
- Adaptive Load Control, som justerer stabilitets-kontrollen i overensstemmelse med last-
påvirkningen
- Bremseforstærker ved katastrofeopbremsning
Hurtig firehjulstrækker og et fartmonster
At firehjulstræk ikke kun er et spørgsmål om offroad-kvaliteter, bliver understreget af at der også er fundet plads til den yderst potente Ford Focus RS, som er den første performance-bil, der er udstyret med Fords intelligente All-Wheel-Drive og Torque Vectoring Control – en kombination, der har dramatisk indflydelse på håndtering, vejgreb og kurvekørsel.
Standen i Frankfurt byder ligeledes på mulighed for at kigge nærmere på de sporty familiebiler Ford Focus ST og Ford Focus ST diesel samt den kompakte Ford Fiesta ST.
Endelig har Ford valgt at vise den ultimative showstopper – den nye Ford GT – et fartmonster med mere end 600 hk, der skal bide skeer med de allerhurtigste superbiler under næste års Le Mans.
Den nye Ford GT er den letteste, mest aerodynamiske og hurtigste serieproducerede gadebil fra Ford nogensinde. GT’en - en to-sæders, baghjulstrukken coupé, bygget på en ramme af stål, aluminium og carbon – er udstyret med en 3,5 liters 6-cylindret EcoBoost benzin centermotor med bi-turbo. Den forventes at være hurtig nok til at være sammenlignelig med sports-ikoner som Lamborghini Aventador og Ferrari 458 Speciale.
I 2016 er det præcis 50 år siden, at Ford GT bragede gennem lydmuren ved at besætte både 1.- 2.- og 3. pladsen ved 1966-udgaven af Le Mans.
Både før og under det internationale motorshow i Frankfurt, vil Ford publicere en række webcasts, som fortæller mere om de udstillede biler, teknologier og events.
# # #
Følg Ford på Pressecenter – Facebook – Ford.dk – Fords nyhedsbrev
Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# # #
Related links
Emner
Kategorier
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 66,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 23 manufacturing facilities (12 wholly owned or consolidated joint venture facilities and 11 unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year FordMotor Company was founded. European production started in 1911.
About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 195,000 employees and 66 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford and its products worldwide, please visit www.corporate.ford.com.