Gå til indhold
Forstærkning af Transit-familien: Ford introducerer nye udgaver af Transit Connect og Transit Courier

Pressemeddelelse -

Forstærkning af Transit-familien: Ford introducerer nye udgaver af Transit Connect og Transit Courier

Ford har markedets stærkeste varebilsprogram, og det bliver nu endnu mere attraktivt med de nye udgaver af Transit Connect og Transit Courier. De to populære medlemmer af den store Transit-familie har gennemgået en opgradering med nyt design, nye sikkerhedssystemer og opdaterede motorer med lavere forbrug

  • Fords Transit-familie består af fire hårdtarbejdende medlemmer: Transit Courier, Transit Connect, Transit Custom og den store Transit
  • Ford er med de fire Transit-modeller det bedst sælgende varebilsmærke i Danmark og samlet set for Europa – markedsandelen i Danmark er på hele 19 procent*
  • Transit Connect og Transit Courier er kraftigt fornyet med Fords seneste designlinjer, moderniserede og mere komfortable kabiner og nye teknologier
  • Transit Connect introduceres med en avanceret ny version af den prisvindende EcoBoost-benzinmotor med cylinderfrakobling for forbedret brændstoføkonomi
  • De opgraderede udgaver af Ford Transit Connect og Transit Courier vil være tilgængelige på markedet i midten af 2018 – flere informationer følger tættere på lanceringen

Ford er den ubestridt største leverandør af varebiler i både Danmark og Europa. Fire stærke søjler danner grundlaget for den solide platform der gør, at kunderne har Ford som det foretrukne bilmærke: Transit Courier, Transit Connect, Transit Custom og den store Transit – fire stærke, økonomiske og holdbare varebiler, som samlet set kan dække ethvert behov, om det så er for den lille erhvervsdrivende eller for den multinationale koncern.

Kunderne vælger Transit, fordi udvalget er både bredt og stort, men også fordi intet andet mærke kan tilbyde så velkørende modeller med så lavt et forbrug, og så lave driftsomkostninger.

Transit-familien er mildest talt eftertragtet, og i Danmark står Ford med sit fuldendte program af varebiler til professionelle med en markedsandel på hele 19 procent.* Ford Transit Custom, som er på vej i en endnu stærkere udgave med nyt design og nye teknologier, er den absolut bedst sælgende varebil i Danmark.

De to mindre varebiler fra Ford, den kompakte og byvenlige Transit Courier og Transit Connect med plads til tre i kabinen, følger nu den populære Transit Custom og gennemgår en forvandling – nyt design, nye teknologier, opgraderede motorer og nye gearkasser skal styrke de to mindste medlemmer af Transit-familien.

”Fords omfattende Transit-familie har taget det europæiske marked med storm, og vi har ingen intentioner om at hvile på laurbærene. Vi har givet vores to mindre modeller en komplet overhaling, som gør dem endnu mere stilige at se på, og givet dem endnu lavere totalomkostninger og forstærker dem, så de er klar til at møde enhver udfordring, vores kunder kaster dem ud i,” siger Hans Schep, ansvarlig for de kommercielle modeller hos Ford Europa. 

Transit Connect – med en ny avanceret EcoBoost-motor

Alle Transit-modeller er genkendelige som medlemmer af Fords modelprogram. Det gælder nu i endnu højere grad for Transit Connect, som med sin nye front adopterer Fords seneste design-DNA. En dominerende grill med tre striber møder mere slanke forlygter, som på visse udstyrsniveauer fås med kraftfulde og lysstærke xenon-lygter med LED-kørelys. Fronten er med en ny spoiler og kofanger også mere aerodynamisk, så designet er ikke det eneste, der vinder med opgraderingen.

I kabinen møder kunderne et nyt instrumentpanel med et nyt centralt ”kontrolområde”, som fås med en svævende tablet-inspireret farve-touchscreen i størrrelsen 6” som bærende element på højere udstyrsniveauer. Skærmen giver adgang til Fords seneste infotainmentsystem med automatisk nødopkald og SYNC 3. Nye kvalitetsmaterialer giver en perfekt balance mellem indbydende design og den langtidsholdbarhed, et arbejdsmiljø i en varebil udsættes for gennem årene.

Et sikkert arbejdsmiljø er et godt arbejdsmiljø, hvorfor Ford Transit Connect nu som en af de første i sin klasse kan fås med en omfattende række aktive sikkerhedsystemer, som giver sindsro i hverdagen. Blandt dem er den intelligente fartbegrænser – som automatisk tilpasser hastigheden indenfor fartgrænserne – det automatiske nødbremsesystem Pre-Collision Assist med fodgængergenkendelse, sidevindsstabilisering, Active Park Assist, og semi-automatisk parkeringsassistent. 

Motorerne i en varebil spiller en rolle for både komfort, brændstoføkonomi og totalomkostninger, og en ny motorgeneration flytter ind i den nye Transit Connect for at forbedre egenskaberne på alle parametre. Med forbedret brændstoføkonomi og udledning er Fords helt nye 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor fra starten udviklet til at overholde strenge krav, og den opfylder Euro 6,2-emissionsnormen. Med de seneste tiltag indenfor indsprøjtningssystemer, turboladere og emissions-kontrolteknologier er den nye dieselmotor med lav indre friktion i stand til både at give højere ydelse og lavere forbrug.

En anden stor motornyhed i Transit Connect er en avanceret ny version af den prisvindende trecylindrede EcoBoost-benzinmotor på 1 liter, som har undergået en større teknisk forvandling. Med omfattende ændringer omkring blandt andet indsprøjtningssystemet og emissions-kontrolsystemet leverer den forbedret brændstoføkonomi, og endelig kan den som noget unikt i klassen køre på to cylindre under lav belastning. Cylinderfrakoblingen reducerer energitab i motoren og sparer på benzinen.

En opgraderet manuel gearkasse med seks trin er nu standard med alle motorer i Transit Connect. Den nye 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor kan vælges med en ny og meget avanceret automatgearkasse med otte trin, som er udviklet til både at optimere brændstoføkonomien og levere hurtige, bløde gearskift på de helt rigtige tidspunkter.

Totalomkostningerne er vigtige for alle erhvervsdrivende, hvorfor Ford har forlænget serviceintervallerne på både benzin- og dieseludgaver af Transit Connect. Transit Connect med dieselmotor med manuel gearkasse er nu førende i klassen med intervaller på op til to år/40.000 km. De forlængede serviceintervaller er medvirkende til, at service- og reparationsomkostninger er markant lavere end hos de primære konkurrenter, viser Fords analyser.

Som den udgående Transit Connect tilbyder den nye version erhvervsdrivende en usædvanlig række af muligheder for at konfigurere den perfekte udgave. Den fås med enten kort eller lang akselafstand med en volumen i varerummet på op til 3,6 m3 (VDA), og lasteevnen går fra 520 til 890 kilo. 

Transit Courier – SYNC 3 med 6” touchscreen

Den mest kompakte model i Fords store Transit-familie er perfekt til kunder, som ofte kører i byen eller har mindre transportopgaver. På mange måder er Transit Courier så voksen som de øvrige Transit-modeller, selv om man ikke kan se det på de kompakte dimensioner. Den stærkt opgraderede Transit Courier beviser det bedre end nogensinde før.

Transit Courier i den nye udgave kan kendes på en ny front, som frisker varebilen op med en ændret grill og nye detaljer. For at sænke driftsomkostningerne er dieselversioner udstyret med optimeret aerodynamik med bl.a. aktive skodder i grillen, som reducerer luftgennemstrømningen under opvarmning og samtidig reducerer vindmodstanden.

I kabinen i Transit Courier er der fortsat god plads til to, men de sidder i en mere komfortabel varebil med forbedret ergonomi. I midterkonsollen på højere udstyrsvarianter fås en ny og større touchscreen, en farveskærm i størrelsen 6” med Fords banebrydende infotainmentsystem med automatisk nødopkald og SYNC 3. Det sidder tæt på førerpladsen, hvilket øger overskueligheden og anvendeligheden.

Transit Courier fås med opgraderede benzin- og dieselmotorer, som opfylder den seneste Euro 6.2-emissionsnorm. Kunderne kan vælge mellem en brændstoføkonomisk 1,5-liters TDCi-dieselmotor og den prisvindende 1-liters EcoBoost-benzinmotor. Alle udgaver har en helt ny manuel gearkasse med seks trin – en klar forbedring i forhold til den udgående models manuelle gearkasse med fem trin. Fordele er ikke blot at mærke på økonomi og komfort, men også på forbedrede skift.

Den nye Transit Courier tilbyder kunderne en lasteevne på mellem 500 og 590 kilo, og den har en volumen i varerummet på op til 2,3 m3 (VDA).Yderligere infomationer på de to fornyede medlemmer af Transit-familien vil være tilgængelige tættere på lanceringen af bilerne i 2018. Det gælder blandt andet forbrugstal og motorydelser.

Se hele det store udvalg af varebiler på Fords hjemmeside – og oplev alle de spændende modeller hos Fords forhandlere.

*kilde: Bilstatistik

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dkFords nyhedsbrev


Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: 
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company


# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 203,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 52,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 66,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and eight unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark