Pressemeddelelse -
Gulpladen.dk - fartskriverkrav forvrider konkurrencen mellem håndværkere
Er du håndværker fra Jylland og arbejder på Sjælland, skal du bruge ca. 10.000 kr. på at få en fartskriver installeret i din varebil. Men hvis du som håndværker både har firma og arbejder på Sjælland, er der intet krav om fartskrivere, og du slipper for at punge ud. ”Det er konkurrenceforvridende,” lyder det fra en midtjysk tømrermester med flere kunder på Sjælland.
Danmarks nye videnportal for varebilbrugere Gulpladen.dk har undersøgt konsekvenserne af ændringen af de såkaldte fartskriverkrav, som træder i kraft til næste år, og dommen er klar: Selv med udvidelsen af kilometergrænsen fra 50 km til 100 km bliver mange håndværkere stadig klemt af køre- og hviletidsbestemmelserne, som kræver fartskrivere installeret i håndværkerbiler.
Konkurrenceforvridende regler
Det gælder ikke mindst de mange håndværkere, som kører langt efter opgaverne og
f.eks. har firma i Jylland og arbejder på Sjælland. Redaktionen bag Gulpladen.dk
er blevet kontaktet af flere, som kommer med enslydende udmeldinger om fartskriverproblematikken:
”Ikke alene gør de her regler det dyrere og mere besværligt for os, der ikke
kun arbejder i vores lokalområde. Reglerne virker også konkurrenceforvridende,
fordi de gør det langt mere omkostningstungt for jyske håndværkere kontra folk
på Sjælland at byde ind på opgaver i København, fordi vi skal købe fartskrivere”,
udtaler eksempelvis tømrermester Henning Petersen, som har firma i Skive og
flere sjællandske kunder.
Alternativet er ekstra udgifter til maskinleje
Problemet opstår på grund af en særlig regel i køre- og
hviletidsbestemmelserne, som egentlig er tiltænkt transportbranchen. Reglen
siger, at hvis man kører mere end 50 km væk fra firmaet i en varebil med
trailer, og den samlede tilladte totalvægt overstiger 3500 kg, så skal man have
installeret en fartskriver i varebilen.
Og selv om kilometergrænsen fra 1. marts næste år ændres fra 50 km til 100 km, vil pendlende håndværkere altså stadig skulle ud og bruge store summer på fartskrivere. Ellers skal de droppe at køre med trailer og f.eks. leje stilladser og entreprenørmaskiner lokalt i nærheden af kunderne, hvilket koster ekstra tid og penge. Det fortæller en række håndværkere, som Gulpladen.dk har været i kontakt med.
Pendlende håndværkere straffes”Skal jeg f.eks. en tur til Vejle for at udskifte en port, kan jeg vælge at læsse mit eget bukkestillads på traileren, så jeg kan komme i gang med det samme, når jeg ankommer. Men så kræver reglerne, at jeg har en fartskriver installeret i varebilen,” forklarer Henning Petersen og fortsætter: ”Vælger jeg derimod at lade mit eget bukkestillads stå og i stedet lejer stillads i Vejle, så behøver jeg ingen fartskriver. Til gengæld skal jeg så bruge ekstra tid og penge på at reservere, hente og tilbagelevere et stillads. Det bliver hurtigt dyrt, og det virker ikke helt retfærdigt, at vi, der kører langt efter opgaverne, skal straffes på den måde.”
Fakta
om fartskriverkravene
Ifølge køre- og hviletidsbestemmelserne skal håndværkere have installeret
kontrolapparat (en såkaldt fartskriver) i deres varebil, hvis de kører mere end
50 km væk fra firmaets hjemadresse med en trailer bagpå, og den samlede
tilladte totalvægt af varebilen og traileren overstiger 3500 kg.
Kilometergrænsen ændres pr. 1. marts 2015 fra 50 km til 100 km.
En fartskriver koster ca. 10.000-12.000 kroner pr. varebil, og desuden skal føreren af en varebil med fartskriver have B-E-kørekort (et såkaldt trailer-kørekort) og have gennemgået et kursus i køre- og hviletidsbestemmelserne.
Læs mere om fartskriver-reglerne på www.gulpladen.dk.
# # #
For yderligere billedmateriale og koordinering af
interviews, kontakt:
Anja Pedersen | PR- og kommunikationsrådgiver, Marketing Bureauet |
Tlf. + 45 31 31 48 52 | E-mail: [email protected]
Related links
Emner
Kategorier
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 50,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 69,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (13 wholly owned or consolidated joint venture facilities and 11 unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.
About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in
Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents.
With about 183,000 employees and 65 plants worldwide, the company’s automotive
brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services
through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford and its
products worldwide, please visit www.corporate.ford.com.
Om Gulpladen.dk
Gulpladen.dk er drevet af Ford og er en online-portal for varebilbrugere. Gulpladen.dk leverer nyheder og perspektiver på emner, som dagligt berører de danske brugere af varebiler. Emnerne omfatter alt fra tips til bedre kørevaner, regler og lovgivning til gode råd om service samt vognparkstyring og økonomiske fordele. Desuden udsender Gulpladen.dk et ugentligt nyhedsbrev med det mest aktuelle stof (se tilmeldingslink: http://gulpladen.dk/tilmeld-nyhedsbrev).