Gå til indhold
Hunderobotter optimerer Fords fabrikker

Pressemeddelelse -

Hunderobotter optimerer Fords fabrikker

Ford har i løbet af sommeren budt velkommen til en helt ny slags medarbejder på en af virksomhedens fabrikker: To hundelignende robotter på fire ben, der både kan give pote og rulle rundt. De kan blandt andet scanne omgivelserne 360 grader med højopløselige kameraer i jagten på produktionsoptimeringer.

Fords to nye hundelignende kolleger hedder Fluffy og Spot og er leaset fra virksomheden Boston Dynamics, der specialiserer sig i avancerede robotter.

På Fords gearkassefabrik i Van Dyke, Michigan skal det nye makkerpar scanne produktionsfaciliteterne og hjælpe Fords ingeniører med at opdatere fabrikkens CAD-teknologi (Computer-Aided Design). CAD anvendes blandt andet, når Fords fabrikker skal udvides og optimeres.

“Først bliver fabrikken designet og bygget. Efterfølgende gennemgår den ændringer gennem flere år, der sjældent bliver dokumenteret. Men med robotterne får vi overblik over fabrikkens nøjagtige nuværende struktur, som vi så kan optimere og bygge videre på langt mere effektivt end før,” forklarer Mark Goderis, Fords Digital Engineering Manager.

Fluffy og Spot er del af et pilotprojekt, som skal føre til både tids- og omkostningsbesparelser samt øget effektivitet i Fords produktion.

Robotterne kan bestige hældninger på op til 30 grader og gå op ad trapper i timevis. De vejer lidt over 30 kg hver, og med en hastighed på cirka 5 km/t har de batterikapacitet nok til næsten to timers arbejde ad gangen.

Gør arbejdet billigere på den halve tid
”Før brugte vi laserscannere med stativ, som vi satte op ved faciliteternes forskellige stationer. Det kunne godt tage 5 minutter at scanne hver station og ville derfor typisk tage flere uger at scanne hele fabrikken. Fluffy ordner derimod det hele på den halve tid,” siger Goderis.

Fluffy er ikke alene tidsbesparende for Fords amerikanske gearfabrik, den nedsætter også omkostningerne betragteligt. Før kunne det koste omkring 300.000 dollar at få en fabrik scannet. Med det pilotprogram, som Ford nu har startet, forventes omkostningerne at blive en brøkdel af dette beløb. Den avancerede robotteknologi vil i sidste ende også bidrage til, at Fords fabrikker kan få biler hurtigere ud til kunderne.

Fragtes rundt af selvkørende robot
Ifølge Goderis er planen på sigt, at robotterne skal fjernstyres og blive ved med at indsamle afgørende information om Fords fabrikker i hele USA.

I første omstang bliver de hundelignende robotter programmeret til at følge en bestemt rute. De kan også fjernstyres via en kontrolenhed, hvor en ’robotpasser’ kan følge nøjagtigt med i, hvad Fluffy og Spot til enhver tid kan se.

Derudover vil en specialfremstillet selvkørende robot ved navn Scouter fragte Fluffy og Spot rundt mellem de områder, der skal scannes, så robotmakkerparret sparer på batteriet mellem hver arbejdssession. 

# # #

Følg Ford på MynewsdeskFacebookFord.dk

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification; mobility solutions, including self-driving services; and connected services. Ford employs approximately 188,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 45,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 58,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 19 manufacturing facilities (12 wholly owned facilities and seven unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Nyt Ford-system vil forudse og forebygge trafikulykker

Nyt Ford-system vil forudse og forebygge trafikulykker

Et nyt engelsk samarbejde med Ford i spidsen er i gang med at udvikle et innovativt og forudseende system for trafiksikkerhed. Systemet vil gøre det nemmere og mere sikkert at komme frem i trafikken via data fra tilkoblede køretøjer og intelligente vejsensorer.

Ung designer vinder Fords pris for COVID-19-sikker transportløsning

Ung designer vinder Fords pris for COVID-19-sikker transportløsning

COVID-19 har haft flere konsekvenser for både sundheden og transportmulighederne verden over. I den forbindelse har en designuddannet fra Staffordshire University i Storbritannien udtænkt en transportløsning, der tager højde for både rengøring og anvendelighed.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark