Pressemeddelelse -
Ny Ford Focus står nu endnu stærkere med nyt design
###
Opdateret 12-01-22
Læs mere om den nye Ford Focus her og find priserne her.
###
- Omfattende opgradering af den populære Ford Focus kommer med elegant og udtryksfuldt design og mulighed for avancerede Adaptive Matrix-LED forlygter.
- Den fornyede Focus er - efter Mustang Mach-E - den første model i Europa med SYNC 4-infotainmentsystemet med 13,2” touchskærm, Power-Up trådløs opdatering og gratis prøveperiode på Connected Navigation.
- De elektrificerede EcoBoost Hybrid-drivlinjer med 48 volts mildhybrid teknologi fås nu med DCT-7 Powershift-automatgearkasse for mere komfort og forbedret brændstoføkonomi.
- Den nye Ford Focus forventes at blive lanceret i Danmark i begyndelsen af 2022. Officielle danske priser vil blive offentliggjort tættere på lancering.
Ford har givet den populære Focus et omfattende facelift, , der gør designet endnu mere elegant og tilfører det nye infotainmentsystem SYNC 4 med en touchskærm på hele 13,2” og trådløse opdateringer. Den fornyede Focus kommer som både praktisk hatchback og som yderst familievenlig stationcar - og udstyrsvarianterne adskiller sig nu visuelt endnu mere fra hinanden. Med EcoBoost Hybrid-benzinmotorerne er der nu mulighed for at vælge en hurtigt skiftende og smidig DCT-7 Powershift-automatgearkasse med syv trin.
Den nye Ford Focus blev Årets Bil i Danmark 2019, og de mange motorjournalister bag kåringen gav Focus ubetinget ros for dens køreegenskaber, rummelighed og teknologi. Det er blot tre grunde til, at danske kunder har taget rigtig godt i mod den nye generation af Focus, som siden 1998 har budt på klasseledende køreegenskaber, udtryksfuldt design og stærke, økonomiske motorer.
Nu afslører Ford en stærk opdateret Focus, som med markante ændringer af designet, avancerede konnektivitet-muligheder, SYNC 4-infotainmentsystem med en touchskærm på hele 13,2”, avancerede Dynamic Pixel-LED-forlygter og økonomiske EcoBoost Hybridmotorer med mulighed for Powershift-automatgear endnu engang adskiller sig fra konkurrenterne i C-segmentet.
Som den for nyligt præsenterede udgave af Fiesta kommer den fornyede Focus med Ford-designernes nyeste fortolkning af “mennesket i fokus”-designsproget. Focus står nu på vejen med endnu større selvsikkerhed og elegance, og de forskellige udstyrsvarianter kommer nu med stærkere individualisering i kraft af forskellige designelementer. Muligheden for at tilføje en X-pakke og en udvidet Vignale-pakke giver både den ultimative luksus og eksklusive designdetaljer.
Den opgraderede Focus er den anden Ford-model i Europa med det helt nye SYNC 4-infotainmentsystem, som debuterede i den populære elbil Ford Mustang Mach-E. Flere kunder vil derfor nu kunne opleve avanceret teknologi, cloud-baseret navigation og stemmestyring med genkendelse af almindelig tale. SYNC 4 er understøttet af en helt ny touchskærm, som med sine 13,2” er den største i C-segmentet. Systemet er bygget intuitivt op, så brugeren nemt og uden distraktioner kan navigere i de forskellige kørsels- og komfortfunktioner. SYNC 4 kommer også med Ford Power-Up, som er trådløse opdateringer over wifi, som bl.a. kan være med til at forbedret funktionaliteten over tid.
Ford introducerer det avancerede førerassistancesystem Blind Spot Assist til Focus, som ikke blot holder øje med bagfrakommende biler i førerens blinde vinkler, men som også kan sætte ind med kontrastyring for at advare føreren om ikke at skifte bane - for på den måde at undgå en kollision.
Focus fås nu også for første gang med en automatisk gearkasse i forbindelse med de brændstofbesparende EcoBoost Hybrid-motorer med 48-volt mildhybrid-teknologi. Den nye DCT-7 Powershift-dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin tilbydes med motorer med 125 hk eller 155 hk, og den er med til at gøre kørslen mindre anstrengende - særligt i byen med mange start-stop-situationer. Den nye gearkasse passer perfekt til de elektrificerede motorer og de Focus-typiske underholdende køreegenskaber.
I stationcarudgaven af Focus er det op til 1.653 liter store bagagerum optimeret for at gøre bilen endnu mere praktisk. Kundeundersøgelser ligger til grund for et nyt område til våde ting (eksempelvis gummistøvler), tæpper og bagagerumssider som er nemmere at rengøre og en vertikal rumdeler, som gør det mere simpelt at organisere oppakningen.
Ford er også stolte af at præsenterede den opdaterede udgave af topmodellen Focus ST, som er udviklet af Ford Performance. Med ny og endnu mere sportsligt eksteriør og nye alufælge, en opsigtsvækkende Mean Green metallak og helt nye egenudviklede Ford Performance-sæder er den 280 hk stærke Focus ST klar til at spurte fra konkurrenterne - og den fås både som hatchback og stationcar.
- Focus er intet mindre end en succeshistorie med mere end 20 år på bagen, og den har altid appelleret til kunderne med attraktivt design og klasseledende køreegenskaber. Med SYNC 4-infotainmentsystemet med Connected Navigation og den største skærm i segmentet vil kunderne få en helt ny digital oplevelse, som passer perfekt ind i hverdagen, fortæller Roelant de Waard, Head of Passenger Vehicles, Ford Europa.
Moderniseret og friskt design
Den faceliftede Focus introduceres med et friskt og selvsikkert eksteriør, første gang set på den for nyligt faceliftede Fiesta, som er inspireret af Fords designfilosofi “mennesket i fokus”. Hver enkelt udstyrsvariant kommer med sit helt eget udtryk og sine egne designdetaljer.
Et nyt design af motorhjelmen øger højden på fronten, som giver mere visuel tyngde for alle Focus-versioner, og Fords blå oval-logo rykker fra motorhjelmen til en mere prominent placering i midten af grillen.
Nye LED-forlygter er standard på alle versioner af Focus, og de kommer med integrerede tågelygter som giver et elegant og mere rent designudtryk end hvis tågelygterne havde været separate enheder. Forlygterne har en lyssignatur, som er genkendelig selv på lang afstand. Både hatchback- og stationcarvarianter har mørkere baglygteglas for et mere stiligt udtryk, og topudgaven af LED-baglygterne har et nyt indre design med en mørkere midtersektion og et opsigtsvækkende mønster.
Hver enkelt udstyrsvariant af den fornyede Focus kommer med unikke designdetaljer. Grillen og frontdesignet giver modellerne forskellige udtryk og “personligheder”, og det giver en større variation på tværs af modelprogrammet. Versionerne Connected og Titanium har en bred grill med en kromindfatning, som skiller sig ud med horisontale bjælker og omvendte luftindtag, som starter i det nederste, centrale luftindtag. Titanium-versioner har en særlig krombehandling på bjælkerne i grillen.
De Ford Performance-inspirerede ST-Line-varianters sportslige karakter leveres med en trapezformet grille med unikke proportioner, og grillen kommer med bikubemønster i blanksort. ST-Line har samtidig bredere luftindtag i siden af kofangeren og et dybere centralt luftindtag, ligesom de kommer med sideskørter, en diffuser under bagkofangeren og en diskret hækspoiler.
Bredere mulighed for at vælge X-pakke til og Titanium-versioner og Vignale-pakke til ST-Line X af den opgraderede Focus gør det muligt at vælge en mere luksuriøs Focus end nogensinde før. Vignale-varianter kommer med satin-behandling af grillen og luftindtagene i siden af kofangeren, og 18” alufælge med Vignale-eksklusivt design.
- Focus har altid været en fremragende repræsentant for vores “mennesket i fokus”-designfilosofi, og nu har vi gjort dens design endnu stærkere ved at give hver enkelt udstyrsvariant en stærkere identitet og “personlighed”. Hver eneste Focus-model udstråler kvalitet og modernitet drevet af teknologi, siger Amko Leenarts, Head of Design, Ford Europa.
SYNC 4 med imponerende touchskærm
Den faceliftede Focus integrerer på bedste vis Fords seneste teknologier for en helt i gennem komfortabel og forbundet køreoplevelse. Focus er blot den anden Ford i Europa med det nye SYNC 4-infotainmentsystem, som bruger avancerede “machine learning”-algoritmer for at lære førerens opførsel og brugsmønster for med tiden bedre at kunne levere præcise forslag og søgeresultater.
SYNC 4 imponerer med en helt ny central touchskærm med en størrelse på hele 13,2” - den største skærm i klassen. Med intuitive betjeningsmuligheder er føreren eller passageren aldrig mere end et klik eller to fra nogen form for app, information eller indstilling. Den nye touchskærm inkorporerer også kontrolfunktioner for bl.a. ventilation og sædevarme, som tidligere blev styret med fysiske knapper. SYNC 4 kommer naturligvis også med trådløs integrering af Apple CarPlay og Android Auto, som gør det nemt at gnidningsfrit at bruge både smartphone-funktioner og infotainmentsystemet.
Avanceret talegenkendelse gør det muligt for alle i bilen at bruge almindelig, naturlig tale til, via bilens indbyggede modem (FordPass Connect), at foretage søgninger på internettet. Det er muligt på 15 europæiske sprog, og online-søgningerne kommer med hurtige, præcise svar på spørgsmål og kommandoer - omkring alt fra underholdning og opkald over tekstbeskeder og klimaanlæg til oplysninger om vejret.
SYNC 4-systemet giver også mulighed for Ford Power-Up, trådløse softwareopdateringer som over tid vil forbedre Focus. Ford Power-Up kan installere ny software i baggrunden eller på udvalgte, planlagte tidspunkter, og mange opdateringer vil kræve lidt eller ingen involvering fra kundernes side.
Ved hjælp af FordPass-app’en får kunderne adgang til en række connected-funktionaliteter på deres smartphone, og det giver mulighed for at være konstant forbundet med bilen fra ethvert sted med datasignal. Med funktionen Vehicle Status lader det sig nemt gøre at tjekke bilens vitale funktioner - brændstofniveau, olies resterende brugstid og meget mere - og aktivere fjernstart af bilen. Ford SecuriAlert-systemet giver fred i sindet ved at bruge bilens indbyggede sensorer til at overvåge ethvert forsøg på indbrud i bilen og sende advarsler til brugerens smartphone.
Den opdaterede Focus kommer i udgaver med SYNC 4 med en gratis 1-årig prøveperiode på Connected Navigation (online-baseret navigation) og Ford Secure. På den måde har man adgang til live-oversigt over trafikale forhold, parkeringsmuligheder og information om farer i lokalområdet, som kan være eksempelvis glatte veje eller en havareret bil.
Ford Secure-abonnementet inkluderer Stolen Vehicles Services, som døgnet rundt giver adgang til assistance hvis køretøjet bliver stjålet - inklusive lokalisering og hjælp med at få bilen tilbage. Ford Secure modtager desuden Neighbourhood Alerts, som er notifikationer fra andre biler i nærområdet, som er beskyttet af SecuriAlert, og Location Alerts, som er lokalitetsadvarsler, hvor brugeren får besked, hvis bilen skulle forlade et præ-defineret området.
Connected Navigation inkluderer live-opdatering af trafikforholdene og forudseende trafikvarsling leveret af TomTom med Garmin som supplerende leverandør af både indbygget og cloud-baseret ruteplanlægning for at give de mest effektive ruter. Live-opdateret information om vejret holder føreren opdateret i forhold til advarsler om farligt vejr, som kan påvirke rejsen, mens tredimensionelle kort over større byer med information om parkering hjælper med at finde vej i områder, man ikke er vant til at komme i.
Teknologi gør livet lettere
Focus kommer nu i alle versioner med fuld-LED-forlygter som standard, og avancerede funktioner som manøvrelys (aktiverer et bredere lysfelt for bedre orientering, når man foretager manøvrer ved lav fart). Som noget helt nyt fås Focus med adaptive Matrix -LED-forlygter, hvor en lang række avancerede funktioner fremmer både sikkerhed og komfort.
Blændfrit fjernlys-funktionen bruger et frontmonteret kamera til at spotte modkørende trafik og danne et udtonet, mørkt område indenfor lysfeltets område. De lysstråler som ellers ville blænde modkørende blokeres, mens alt omkring de modkørende fortsat lyses op. Dynamisk drejelys aktiveres ligeledes af det fremadrettede kamera, som scanner vejen for bedre at kunne oplyse sving, mens dårligtvejrs-funktionen automatisk aktiveres, når vinduesviskerne kører; lyskeglen tilpasses eksempelvis regnvejr eller tåge. Endelig kommer de nye adaptive Matrix LED-forlygter med skiltebaseret lys, som bruger det fremadrettede kamera til at opdage vejskilte - og bruge dem som et tegn til bedre at oplyse cyklister og fodgængere ved vejkryds og rundkørsler.
Faceliftet Focus tilføjer også ny omfattende førerassistanceteknologier til et i forvejen imponerende arsenal.
Blind Spot Information System (BLIS) opgraderes , således at i tillæg til normal overvågning af bilens blinde vinkler, vil systemet aktiveres hvis det opdager en bil i overhalingsbanen, mens føreren blinker eller trækker ud. Bilen vil styre kontra for at undgå en kollision. Systemet scanner de omkringliggende vejbaner 28 meter bagud, 20 gange i sekundet, og det fungerer med hastigheder mellem 65 og 200 km/t.
En ny funktion for BLIS er også Trailer Blind Spot, som gør det muligt for føreren via SYNC 4-systemets touchscreen at indtaste længde og bredde på den trailer, som bilen skal trække. Trailer Blind Sport kompenserer for den øgede længde og advarer om bagfrakommende biler i de blinde vinkler omkring traileren.
Ny vejkrydsassistent bruger det fremadrettede kamera i kombination med radar til at overvåge vejen foran bilen for at undgå potentielle sammenstød med biler i de parallelle vognbaner. Assistenten kan automatisk aktivere bremsen ved hastigheder op til 30 km/t, og det fungerer sågar uden markeringer i vejen og når det er mørkt.
Andre nyheder i den faceliftede Focus tæller Local Hazard Information, som advarer om farlige situationer i bilens kørselsretning i nærområdet, adaptiv fartpilot med stop-start-funktionalitet, genkendelse af fartbegrænsningsskilte og Lane Centring (vognbanecentrering). Pre-Collision Assist (automatisk nødbremsesystem) med Active Braking hjælper med til at undgå eller mildne kollisioner med køretøjer, cyklister og fodgængere, mens Rear Occupant Alert er lavet for at minde føreren af bilen om at tjekke, at han eller hun ikke forlader bilen med et barn eller en hund på bagsædet.
“Opgraderingen af Focus har givet et markant løft med nye teknologier og udstyrsmuligheder, som giver håndgribelige fordele for både føreren og passagererne, når det kommer til komfort, betjening eller sikkerhed. Vores kunder forventer at finde det seneste nye, når de sætter sig ind i en Ford - og det er præcis, hvad vi har opnået med Focus,” siger Glen Goold, ansvarlig for Focus-modelrækken.
Focus stationer endnu mere praktisk
Ford lytter nøje til sine kunder, og for at imødekomme et ønske om et endnu mere anvendeligt bagagerum i stationcarudgaven af den faceliftede Focus, introduceres nu nogle nye, praktiske og smarte detaljer.
Bagagerummet er nu beklædt med tæppe i en ny og meget højere kvalitet; et materiale som tidligere blev brugt udelukkende til tæppet i kabinen og på gulvmåtterne i Vignale-versionen. Det giver ikke bare et mere lækkert indtryk, men gør også bagagerummet nemmere at holde rent.
Der er også kommet et nyt net i siden af bagagerummet, så mindre genstande kan opbevares uden at ryge rundt i bagagerummet under kørsel. Dobbelt LED-belysning gør det meget nemmere at se ind i bagagerummet, når det er mørkt udenfor, og den justerbare bagagerumsbund er nu hængslet centralt, så det kan bruges som en opretstående rumdeler, som låses fast i en vinkel på 90 grader. På den måde har man to separate rum.
I bagagerummet er der nu også en ny “wet zone”, et vådrum, som er beklædt med vandtæt materiale, så man kan opbevare alt fra våddragter til paraplyer uden at hele bagagerummet bliver vådt. Beklædningen kan tages ud, så det nemt kan tørres af eller rengøres, og vådrummet kan sågar lukkes af fra resten af bagagerummet, når den justerbare bund er sænket, eller det kan separeres fra et tørt område med den opretstående rumdeler.
Endelig kommer Focus stationcar nu med en hurtigt overskuelig vejledning i bagagerummet, som på en label med simple diagrammer instruerer kunderne om de mange funktionaliteter i bagagerummet. Undersøgelser hos Ford viser, at 98 procent af kunderne ikke har været klar over smarte funktioner som muligheden for at gemme bagagerumsdækkenet under gulvet eller muligheden for at fjernudløse bagsæderyglænet.
Elektrificeret - og med ny Powershift-automatgearkasse
Den brede palette af drivlinjer inkluderer som før elektrificerede motorer, som gør Focus effektiv, raffineret og sjov at køre - præcis som det har været idéen med Focus siden introduktionen af den første generation for mere end 20 år siden.
Flere Focus-kunder får nu mulighed for at opleve den forbedrede brændstoføkonomi og ydelsen i Fords EcoBoost Hybridmotorer - i den fornyede Focus kan de for første gang fås med en DCT-7 Powershift- automatgearkasse med syv trin. WLTP-forbruget er, alt efter version, så lavt som 18,5 km/l og CO2-udledningen ned til 121 g/km.
Det er ikke blot mindre krævende at køre med automatisk gearkasse, men DCT-7 Powershift-gearkassen af typen dobbeltkobling giver også smidig acceleration, bløde og hurtige gearskift - og gearkassen kan endda springe direkte tre geartrin ned, når man skal lave en hurtig overhaling. I Sport Drive-indstillingen holdes et lavere gear for hurtigere respons, og gearkassen kommer med mulighed for manuelle skift. I ST-Line X Stationcar-modeller er shiftpaddles ved rattet standard.
DCT-7 Powershift- automatgearet understøtter også hybriddrivlinjens brændstofbesparende teknologier ved at holde optimale omdrejningstal og ved at tillade aktivering af start-stop-systemet allerede fra 12 km/t.
Powershift-gearkassen fås med EcoBoost Hybridmotorer med 125 og 155 hk, og disse fås fortsat begge med manuel gearkasse med seks trin. Med manuel gearkasse opnås ligeledes et fremragende brændstofforbrug, som alt efter version ligger på ned til 19,2 km/l (117 gram CO2/km). Mildhybrid-systemet er bygget op om en integreret starter/generator (BISG), som gør det muligt at høste energi fra opbremsninger, som normalt ville gå tabt. De lagres i stedet i et dedikeret litium-ion-batteri, og BISG kan optræde som en motor, der danner drejningsmoment til enten at øge det samlede drejningsmoment fra drivlinjen eller til at styrke accelerationen - hvilket er med til at reducere presset på benzinmotoren, som igen giver bedre brændstoføkonomi.
Den opdaterede Focus fås også med EcoBoost-benzinmotoren på 1 liter uden 48-volt-teknologi - med 100 hk og med manuel gearkasse med seks trin.
For de kunder, som kører mange kilometer, fås Fords moderne og smidige 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor med 120 hk, og en 8-trins automatgearkasse. EcoBlue-dieselmotoren har integreret indsugningsmanifold, turbolader med lavt energitab og højtryks-brændstofindsprøjtning for at reducere udledning af skadelige stoffer og for at sænke forbruget.
Focus kommer også med Drive Mode-køreindstillinger, som giver føreren mulighed for at vælge mellem Normal, Sport og Eco. Afhængigt af køreindstilling justeres speederresponsen, servostyringen og, for biler med automatgear, gearingen.
Focus ST-X med nye detaljer
Samtidig med faceliftet af Focus afslører Ford også den opdaterede Focus ST-X - den ubestridte topmodel udviklet af Ford Performance. Den fås som hatchback og stationcar.
Focus ST ser endnu mere kraftfuld ud end før, og det nye eksteriørdesign fremhæver dens dynamiske karakter og bilens høje ydelse. Detaljer som grill med bikubemønster, store luftudtag i siden, sideskørter og aerodynamisk optimerede spoilere i bunden af kofangeren og bagkanten af taget taler et tydeligt sprog - Focus ST handler om performance og ydelse. 19” alufælge er standard.
I kabinen mødes kunderne af nye Ford Performance-forsæder, som er udviklet af Ford Performance med henblik på optimal støtte og komfort, uanset om man kører på bane eller bare skal køre børnene til skole. Performance-sæderne har fået en godkendelse fra den respekterede tyske organisation for rygsundhed, Aktion Gesunder Rücken e.V. (AGR). 14-vejs-indstilling, som inkluderer fire-vejs-indstilling af lændestøtten, gør det muligt for føreren at opnå en helt ideel kørestilling.
Focus ST kommer i den faceliftede version med den berømmede 2,3-liters EcoBoost-benzinmotor med 280 hk og 420 Nm - takket være bl.a. en twin-scroll-turbolader med teknologi, der forhindrer turbotøven. En sekstrins manuel gearkasse med omdrejningstilpassende funktion er standardfor blødere og mere konsistente nedgearinger. En syvtrins-automatgearkasse med shiftpaddles er også en mulighed.
Focus ST er kendetegnet ved en række teknologier, som optimerer dynamisk kørsel. Det inkluderer et elektrisk spærredifferentiale, som øger grebet og præcisionen i sving og under acceleration, og muligheden for Continuously Controlled Damping (CCD - elektronisk regulerede støddæmpere), hvor styretøj, bremser, affjedring og meget andet kontrolleres 500 gange i sekundet for at sikre, at støddæmperne leverer optimal balance, komfort og kontrol.
ST-X modeller er udstyret med adaptive Matrix -LED-forlygter, 19” alufælge og Track-køreindstilling i Drive Mode-køreindstillingerne; Track-indstillingen giver skarpere styretøj, mere aggressiv speederrespons og længere snor fra ESC-systemet.
- Focus ST er og bliver en vigtig del af Focus-modelprogrammet; den er det ultimative udtryk for den filosofi, som ligger til grund for Focus som bil: At du kan have en bil, som virkelig leverer underholdning og køreglæde, men som samtidig passer så nemt og bekvemt ind i hverdagen, slutter de Waard.
Den nye Ford Focus forventes at blive lanceret i Danmark i begyndelsen af 2022. Officielle danske priser vil blive offentliggjort tættere på lancering.
Se mere af den flotte Ford Focus her:
# # #
Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk– Facebook – Instagram – LinkedIn
Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# # #
Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.
Emner
Kategorier
About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan, that is committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for and deepen the loyalty of those customers. Ford designs, manufactures, markets and services a full line of connected, increasingly electrified passenger and commercial vehicles: Ford trucks, utility vehicles, vans and cars, and Lincoln luxury vehicles. The company is pursuing leadership positions in electrification, connected vehicle services and mobility solutions, including self-driving technology, and provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 186,000 people worldwide. More information about the company, its products and Ford Motor Credit Company is available at corporate.ford.com.
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 43,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 55,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (10 wholly owned facilities and four unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.