Gå til indhold
Ford afslører flere nye el-biler - heriblandt F-150, Mustang og Transit

Pressemeddelelse -

Ford afslører flere nye el-biler - heriblandt F-150, Mustang og Transit

I dag afslører Ford 7 ud af de 13 nye elektriske biler der lanceres globalt i løbet af de næste 5 år. I USA vil man kunne se hybrid-versioner af den ikoniske F-150 pickup og den legendariske Mustang på gaderne – i Europa vil man kunne få en plug-in hybrid Transit Custom og globalt lanceres en ny fuldt ud elektrisk SUV med en estimeret rækkevidde på mindst 300 miles (480 km).


Bilproducenten har desuden planer om at udvide fabrikken Flat Rock Assembly Plant i Michigan til en fabrik, der skal bygge de højteknologisk autonome og elektriske biler, ud over Ford Mustang og Lincoln Continental. Udvidelsen vil betyde over 700 nye arbejdspladser og koste $700 millioner.

Disse skridt er en del af en investering på $4,5 milliarder, der skal sikrer elektriske bilers udbredelse frem mod 2020. Denne investering vil give Fords kunder forbedret brændstofeffektivitet og effekt på tværs af hele Fords produktportefølje. Planerne er en del af virksomhedens vækst hen imod at forvandle sig til en bil- og mobilitetsvirksomhed, der vil være ledende i elektrificerede og autonome biler – og samtidig levere nye mobilitetsmuligheder.

”Efterhånden som flere og flere forbrugere i verden viser interesseret i elektriske biler, forpligter Ford sig til at være ledende i at levere en bred vifte af elektriske biler, services og løsninger der kan gøre forbrugernes hverdag bedre,” fortæller Mark Fields, Fords President og CEO. ”Vores investeringer og udvidede produktportefølje reflekterer vores holdninger til at det globale udbud af elektriske biler vil overstige de benzindrevne biler inden for 15 år”.

Ford koncentrerer EV-planen på sine stærkeste områder, ved at tilbyde el-bils versioner af de mest populære varebiler med høj volumen, pickups, SUV’er samt sportsvogne. Det kan gøre dem mere produktive og sjovere at køre.

De syv el-biler der blev afsløret i dag er:

  • En ny fuldt ud elektrisk SUV der er designet med en estimeret rækkevidde på mindst 300 miles. Den lanceres i Europa, USA og Asien i 2020 og skal bygges på Fords Flat Rock Assembly Plant i Michigan
  • En højvolumen autonom bil der er designet til at matche delebilskoncept med opstart i Nordamerika.
  • En hybridversion af den bedst sælgende F-150 vil lanceres i 2020. Den bygges på Fords Dearborn Truck Plant og sælges udelukkende i USA og Mellemøsten. Den giver kraftfuld bugsering, stor kapacitet til nyttelast og kan desuden benyttes som en mobil-generator.
  • En hybridversion af den ikoniske Ford Mustang, der byder på kraften fra en V8-motor og endnu mere moment i den lave ende. Mustang Hybrid, som bygges på Fords Flat Rock Assembly Plant, debuterer i 2020 og vil i starten kun være tilgængelig i USA.
  • En plug-in hybridversion af Transit Custom der er designet til at reducere driftsomkostninger på selv de mest trafikerede veje. Den debuterer i 2019 og vil være tilgængelig i Europa.
  • To nye, eftersættelses-politibiler i hybridversion. En af disse to bygges i Chicago – begge vil dog udstyres med politigear ved Fords dedikerede modifikationscenter i Chicago.


Yderligere præsenterede Ford, at den globale produktportefølje af hybridbiler vil benytte en EcoBoost-motor fremfor en motor med naturlig indsugning. Dette fremmer brændstofeffektiviteten og ydeevne endnu mere.

Producenten planlægger en aggressiv udvikling af services og løsninger til de elektrificerede biler. Heriblandt Flådehåndtering, ruteplanlægning mm.

Bygger til fremtiden

For yderligere at markere den nye æra, vil Ford i løbet af de næste fire år, åbne op for 700 nye arbejdspladser i USA og investerer $700 millioner i, at bygge det nye Manufacturing Innovation Center ved Flat Rock Assembly Plant. På  denne fabrik vil medarbejdere bygge de nye elektrificerede biler – sammen med den ikoniske Mustang og Lincoln Continental.

”Jeg er begejstret over, at vi er i stand til at sikre yderligere arbejdspladser hos UAW-Ford til de amerikanske arbejdere,” fortæller Jimmy Settles, UAW vice president, National Ford Department. ”Medarbejderne på Flat Rock Assembly Plant har vist et stort engagement i, at fremstille kvalitetsprodukter. Vi ser frem til den videre succes med en ny generation af højteknologiske biler”.

Denne trinvise investering i Flat Rock Assembly Plant kommer fra en tidligere opsparet investering på $1,6 milliard, der skulle have været brugt på en ny fabrik i Mexico. Ford oplyste at planerne for den nye fabrik i San Luis Potosi i Mexico var annulleret. Samtidig blev det præsenteret at den næste generations Focus vil blive fremstillet på en eksisterende fabrik i Hermosillo i Mexico. Dette gøres for, at forbedre virksomhedens lønsomhed og for at sikre den kommercielle såvel som finansielle succes med denne vigtige model. Planerne gør plads til, at to nye ikoniske produkter kan fremstilles på Michigan Assembly Plant, hvor Focus fremstilles i dag og bidrager til 3500 arbejdspladser i USA.

Unik elektrificeringsteknologi
Med udgangspunkt i to årtiers erfaring, anvender Ford denne erfaring indenfor patenteret teknologi, software og services til at appellere til en større gruppe herunder pickup-kunder, SUV-ejere, sportsvognsentusiaster, højvolumens varebilsflåder og alt her imellem.

”Fords globale EV-strategi er at udbygge vores styrkeområder,” fortæller Raj Nair, executive vice president, Product Development, og chief technical officer. ”Mens andre mærker er mere fokuseret på marketing slogans og tal, er vi hos Ford fokuserede på, at levere endnu mere af det, vores kunder elsker omkring deres Ford. Det betyder mere kraft til pickups, bedre økonomi til varebiler og større ydeevne til sportsvogne – samt forbedret brændstofeffektivitet”.

I år begynder Ford at teste den nye generation af EV-teknologi. I Europa kan Transit Custom plug-in hybrid ses på vejene senere i år, kombineret med nye mobilitetsservices, tilslutningsmuligheder mm.
Yderligere kan der i New York og andre større amerikanske byer ses en flåde på 20 Transit Connect hybrid-taxa- og varebilsprototyper, idet de testes i nogle af verdens mest krævende trafiksituationer.

Disse Transit Connect hybrid bygger på verdens første hybridtaxa – nemlig Ford Escape Hybrid, der også var den første hybrid SUV og første hybrid bygget i USA. Mange af disse Escape-taxaer ses stadig på vejene og har hver især fragtet passagerer over 350.000 miles på de oprindelige batterier.

I dag er Ford USA's størst sælgende plug-in hybrid-mærke og nummer to i den samlede salg af elektriske biler i USA. 


Forståelse for folk
Ford har analyseret hvordan tidligere og nuværende ejere af elektriske biler har brugt deres bil. Virksomheden har solgt mere end 520.000 elektrificerede biler i USA siden 2005 og 560.000 el-biler globalt. Du kan læse mere omkring denne undersøgelse samt om en række af Fords andre services i den vedhæftede engelske PDF herunder

# # # 

Se Fords pressekonference via live webcast lige nu!

# # # 

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global automotive and mobility company based in Dearborn, Michigan. With about 203,000 employees and 67 plants worldwide, the company’s core business includes designing, manufacturing, marketing and servicing a full line of Ford cars, trucks and SUVs, as well as Lincoln luxury vehicles. To expand its business model, Ford is aggressively pursuing emerging opportunities with investments in electrification, autonomy and mobility. Ford provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford and its products and services, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 53,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 68,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and 8 unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Relaterede events

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company
Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark