Få vores nyheder på mail

Ford byder på bæredygtig pakkelevering i fremtiden

Pressemeddelelse   •   Feb 19, 2019 10:00 CET

Næste gang du bestiller en trøje, kan den potentielt leveres direkte til døren med en helt ny og bæredygtig leveringstjeneste, som Ford i øjeblikket tester i London. Tjenesten kan skære ned på både trafik og CO2-emissioner samt forkorte leveringstiden.

Stigende onlineshopping over hele Europa betyder, at antallet af pakkeleverancer forventes at blive fordoblet over de næste fire år*. De fleste pakker leveres i dag af varebiler, og det fører til så store trafikbelastninger, at den gennemsnitlige rejsetid i London er steget med mere end 40 procent på bare tre år**. Konsekvensen er, at leverandører er under stigende pres for at levere flere pakker på kortere tid og med færre omkostninger, mens de samtidig skal sikre medarbejdernes trivsel og agere på en miljøansvarlig måde.

Ford tester nu en ny, digitaliseret leveringstjeneste i samarbejde med leverandøren Gnewt, som skal optimere leveringen gennem koordineret brug af forskellige transportformer – herunder fodgængerbude og på sigt cykelbude.

Gnewts indledende tests styres af Fords intelligente, cloud-baserede rute- og logistikprogram MoDe:Link, der styrer samtlige trin i leveringen fra depot til dørtrin. Målet er at hjælpe både bude, bilflåder og logistik- og fødevareleverandører med at optimere leveringsprocessen samt udnytte varebiler mest effektivt – både for at skære unødige omkostninger fra og ikke mindst for at skåne miljøet.

Den nye tjeneste vil også kunne forbedre kundeservicen markant ved at give mere præcise leveringstidspunkter. Også vejene vil blive tilgodeset med reduceret myldretidstrafik og mere plads ved kantstenene, hvor varevogne læsser af og optager meget plads.

“Vores mål er at holde større varebiler ude af tungt befærdede områder,” forklarer Tom Thompson, projektleder hos Ford Mobility. ”Det sidste stykke af leveringen, der ofte foregår i byområder med tæt trafik og få parkeringspladser, giver det langt mere mening at distribuere pakker via mere letbevægelige og omkostningseffektive former for transport, som fx gående eller cyklende bude.”

Ford vil løse udfordringerne ved bytrafik, især når det kommer til varelevering, gennem partnerskaber og innovative tjenester. Testkonceptet er designet til at være kompatibelt med både Fords og andre mærkers varebiler, der alle arbejder dynamisk ud fra depotordrer, som afgør den mest effektive rute for hver leverance. Hvert skridt af leveringen beregnes af Fords særlige softwareplatform, der koordinerer alting med fodgængerbude og på sigt også cykelbude, droner og autonome robotter.

Intelligente og bæredygtige leverancer

Koordinerede leverancer med flere forskellige transportformer kan være både hurtigere og billigere end leverancer, der udelukkende føres til dørs med varebiler***. Ford vurderer, at én varebil og et hold bestående af fire bude til fods eller på cykler, der alle arbejder som en del af en digitalt koordineret leveringstjeneste, kan arbejde lige så effektivt som fem varevogne, der arbejder hver for sig.

I forbindelse med de indledende tests har Ford indgået samarbejde med den bæredygtige leveringsvirksomhed Gnewt, der i 2018 vandt titlen som Sustainable Logistics Company of the Year i Storbritannien.

Gnewt driver den største flåde af elektriske varebiler i Storbritannien med mere end 70 af slagsen. Virksomheden er frontløber i bæredygtige leverancer og har gennem tæt samarbejde med førende detailhandlere, online-butikker og logistikfirmaer leveret tre millioner pakker om året i London. Derudover arbejder de også sammen med Londons offentlige transportmyndighed og flere universiteter som del af forskningsprojektet FTC2050***, der ser på, hvordan man reducerer bytrafik og CO2-emissioner uden at gå på kompromis med kundeservice.

“Vi vil ændre måden, man grundlæggende tænker levering på,” forklarer Sam Clarke, grundlægger og chef for forretningsudvikling hos Gnewt. ”Vi undersøger, hvordan opdelte leverancer kan gavne både forretningen, kunderne, miljøet og medarbejderne med miljøbevidste og sundhedsfremmende initiativer. I den forbindelse er vi glade for samarbejdet med Ford, der fører projektet ud i livet med deres revolutionerende softwareløsning.”

Fords bæredygtige leveringsløsning følges tæt af Storbritanniens regering, der har anerkendt behovet for udviklingen af bedre vareleveringer i landets byområder****.

* Parcel Delivery: The future of last mile (McKinsey&Company, sept. 2016: https://www.mckinsey.com/~/media/mckinsey/industries/travel%20transport%20and%20logistics/our%20insights/how%20customer%20demands%20are%20reshaping%20last%20mile%20delivery/parcel_delivery_the_future_of_last_mile.ashx)

** Average time for 5mile journey 2012-2015: http://inrix.com/wp-content/uploads/2017/09/INRIX-London-Congestion-Trends-May16.pdf;

*** FTC2050 Portering Trial Report: http://www.ftc2050.com/reports/Final_report_portering.pdf

**** https://www.gov.uk/government/consultations/the-last-mile-a-call-for-evidence

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 199,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 53,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and eight unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks <a href="http://nyheder.ford.dk/dk/about/terms-and-conditions/privacy_policy">privatlivspolitik</a>.