Gå til indhold
Ford scorer hattrick!

Pressemeddelelse -

Ford scorer hattrick!

Ecoboost 1,0 er for tredje år i træk kåret som verdens bedste motor. Med kåringen sætter Fords lille, kraftfulde benzinmotor alle konkurrenter til vægs og skriver historie.


EcoBoost har gjort det igen: Sat alle konkurrenter til vægs og er blevet kåret til verdens bedste motor. For tredje år i træk.

Fords lille 1,0 liters EcoBoost benzinmotor, som forener to tilsyneladende uforenelige størrelser – lavt brændstofforbrug og høj ydelse – er simpelthen ikke til at smide fra tronen som verdens bedste motor. Et internationalt panel af 82 motorjournalister fra 35 lande har endnu engang ladet sig imponere af den lille kraftkarls dynamik, kraftoverskud, økonomi, raffinement og teknologi - og har kåret den til International Engine of the Year 2014.

Det er første gang, nogensinde, at én og samme motor bliver kåret til verdens bedste tre år i træk. Og i lighed med de foregående år, tog 1,0 l. EcoBoost også førsteprisen i kategorien bedste motor under én liter.

Ford 1,0 l. EcoBoost har nu høstet ikke mindre end 13 internationale udmærkelser. Ud over i alt syv priser i konkurrencen International Engine of the Year, inklusiv Best New Engine 2012, har den lille turbomotor også fået Paul Pietsch Prisen 2013 for teknologisk innovation, Dewar Trophy fra The Royal Automobile Club i Storbritannien, The Breakthrough Award fra det amerikanske magasin Popular Mechanics samt en pris for bedste tre-cylindrede motor fra Ward’s best Engines.

-Konkurrencen i år har været meget hård, men 1,0 l. EcoBoost er stadig i en klasse for sig når det kommer til raffinement, overraskende fleksibilitet og fantastisk effektivitet, siger Dean Slavnich, bestyrelsesformand for International Engine of the Year og chefredaktør for magasinet Engine Technology International. 1,0 l. EcoBoost er simpelthen ét af de fineste eksempler på rendyrket ingeniørkunst, siger Slavnich.

Prisvinder i 10 Ford-modeller

1,0 l. EcoBoost fik premiere i Ford Focus i 2012 og er i dag tilgængelig i yderligere ni Ford-modeller: Fiesta, B-MAX, EcoSport, C-MAX, Grand C-MAX samt i varebilerne Tourneo Connect, Tourneo Courier, Transit Connect og Transit Courier.

Senere på året vil den lille prisvinder også blive en del af motorprogrammet til den helt nye Ford Mondeo – en helt usædvanlig lille motor til en stor familiebil.

1,0 l. EcoBoost findes i en 100- og en 125 hk version, men en endnu stærkere variant med hele 140 hk er på vej sammen med Ford Fiesta Black Edition og Ford Fiesta Red Edition, som kommer til Danmark senere på året. Den nye, sporty Fiesta bliver simpelthen verdens mest kraftfulde produktionsbil i forhold til motorens størrelse. Den er i stand til at accelerere fra 0-100 km/t på blot ni sekunder og har en tophastighed lige over 200 km/t. Alligevel er det muligt at køre mere end 22 kilometer på én liter benzin, ligesom udledningen af CO2 begrænser sig til 104 g/km.*

Kunderne har også fået øjnene op for det lille kraftværk. Hvert femte Ford, der bliver solgt i Europa, er udstyret med 1,0 l. EcoBoost. I år har især hollænderne (38 procent) taget den lille prisvinder til sig. Men også i Danmark (37 procent) og Finland (33 procent) er der stor efterspørgsel. Til dato er der produceret mere end 500.000 1,0 l. EcoBoost motorer.

Innovativt udviklingsarbejde

Det tog 200 ingeniører og designere mere end fem millioner arbejdstimer at udvikle 1,0 l. EcoBoost og resultatet er, ud fra en teknisk betragtning, temmelig bemærkelsesværdigt. Motorens lav-inerti turbolader spinner med op til 248.000 omdrejninger i minuttet – eller 4.000 omdrejninger i sekundet, hvilket er næsten dobbelt så meget som turboladeren i en Formel-1 racer.

I 140 hestes udgaven leverer turboladeren et tryk på 1,6 bar ( 24 psi ). Forbrændningstrykket på stemplet er på 124 bar. Hvilket svarer til trykket fra en fem-tons elefant, der står oven på et stempel. 

Motorblokken er udført i støbejern og fylder ikke mere end, at den kan stå på et stykke A4 papir. Motorblokken er udstyret med en udstødningsmanifold, der er integreret i topstykket for at opnå hurtigere driftstemperatur og optimerer luft-brændstof-forholdet. Takket været et specialudviklet svinghjul og en særlig fronttrisse, leverer 1,0 l. EcoBoost en raffineret motorgang, som man ikke finder tilsvarende i andre tre-cylindrede motorer.

Motorens friktion er reduceret ved en speciel coating af stempler og stempelringe samt et design, der betyder, at krank og tandrem er konstant oliemættet. En dynamisk oliepumpe optimerer olietrykket og smører efter driftsbehov, hvilket bidrager til brændstof-effektiviteten.

-1,0 EcoBoost blev skabt i et radikalt forsøg på at møde bilindustriens absolut største udfordring: Masser af kraft, lavt brændstofforbrug og nul kompromisser i forhold til dynamik og raffinement, siger lederen for brændstof-kalibrering hos Ford Europa, Andrew Fraser. Hemmeligheden bag EcoBoost’ succes er en række innovative teknologier, som gør det muligt, at få den store bils fordele, men med en lille benzinmotor under kølerhjelmen, siger Andrew Fraser.

Ford 1,0 l. EcoBoost er bomstærk, ekstrem benzinøkonomisk og har for tredje år i træk gjort al skepsis til skamme.

Se fotos og få mere information på Fords online press kit: http://ecoboost.fordmedia.eu/enhanced.htm

* The declared fuel consumption and CO2 emissions are measured according to the technical requirements and specifications of the European Regulations (EC) 715/2007 and (EC) 692/2008 as last amended. Fuel consumption and CO2 emissions are specified for a vehicle variant and not for a single car. The applied standard test procedure enables comparison between different vehicle types and different manufacturers. In addition to the fuel efficiency of a car, driving behaviour as well as other non-technical factors play a role in determining a car's fuel consumption and CO2 emissions. CO2 is the main greenhouse gas responsible for global warming. Results in MPG also correspond to this European drive cycle and are stated in imperial gallons. The results may differ from fuel economy figures in other regions of the world due to the different drive cycles and regulations used in those markets.

# # #

Related links

Emner

Kategorier


Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 50,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 69,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (13 wholly owned or consolidated joint venture facilities and 11 unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

About Ford Motor Company

Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 183,000 employees and 65 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford and its products worldwide, please visit www.corporate.ford.com.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company
Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark