Gå til indhold

Blogindlæg -

Ford afslører LEGO-udgave af Ford Fiesta WRC

Ford præsenterer i dag i samarbejde med LEGO® Group og rallyspecialisterne M-Sport en helt ny model til LEGO Speed Champions-serien, som skal bringe spændingen fra rallybanen ind på de danske stuegulve. Modellen er M-Sports rallybil Ford Fiesta WRC, der har vundet to World Rally Championship-titler i 2017.

LEGOs designere har genskabt M-Sports Ford Fiesta WRCs enestående udseende, og med sættet følger et udvalg af hjulkapsler og to udskiftelige motorhjelme – hvor den ene er med spotlys til natkørsel – klistermærker med racermønstre og en racerkører i LEGO-størrelse. Når modellen står færdig, måler den 6 centimeter i højden og bredden samt 13 centimeter i længden.

”Med to World Rally Championship-titler og fem rallysejre i 2017 er det svært at komme i tanke om en mere værdig tilføjelse til LEGO Speed Champions-serien end M-Sport Ford Fiesta WRC rallybilen”, fortæller Mark Rushbrook, Global Director of Motorsport hos Ford. ”LEGO Speed Champions-serien er en sjov måde at fejre Ford-bilernes succes i motorsport. Vi håber, at det vil inspirere fremtidige generationer af bildesignere, ingeniører og rallykørere”.

M-Sport Ford Fiesta WRC vandt sidste år både FIA World Rally Championship Driver og Manufacturer konkurrencerne. Begge gange blev bilen kørt af Sébastien Ogier og co-driver Julien Ingrassia, der er med på det nye M-Sport Ford World Rally Team i år sammen med de spirende talenter Elfyn Evans og co-driver Daniel Barritt.

Drevet af Ford’s 1.6-liter EcoBoost benzinmotor er den virkelige M-Sport Ford Fiesta WRC rallybil bygget på den nye Ford Fiesta, der blev lanceret i Europa sidste år – og den har allerede startet 2018-sæsonen med en World Rally Championship sejr for Ogier og Ingrassia i Monte-Carlo i januar.

1968 Ford Mustang Fastback-modellen kan nu også bygges af klodser

Ford og LEGO introducerer også den nye 1968 Ford Mustang Fastback-model til LEGO Speed Champions-serien. Sættet indeholder et grønt karrosseri med guldfarvede fælge samt en tidsmåler, klistermærker med racemønstre og en racerkører i LEGO-størrelse, der bærer den klassiske racerdragt.

Den ikoniske Ford GT40 og den nye Ford GT racerbil, der vandt Le Mans 24-timers løb i henholdsvis 1966 og 2016 er også en del af LEGOSpeed Champions-serien.

Den nye LEGO Speed Champions M-Sport Ford Fiesta WRC rallybil og 1968 Mustang Fastback kan fra 1. marts 2018 bestilles på LEGO.com/shop – hver til en pris af €14.99.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

En klodset Ford GT

En klodset Ford GT

​Selvom det ikke er os alle der har råd til drømmen om at eje en Ford GT, kan du nu komme helt tæt på med det nye Ford GT LEGO Speed Champions sæt.

I år gentog Ford succes’en fra 1966 og vandt 24-timers løbet Le Mans. Ford tager nu fejringen med ind i LEGO-universet med introduktionen af LEGO-udgaver af Ford GT40 fra 1966 og den nye 2016 model af den legandariske bil.

Ford løfter sløret for LEGO-udgaver af Le Mans-legender

Tidligere i år gentog Ford succes’en fra 1966 og vandt 24-timers løbet Le Mans. Det var en kæmpe bedrift, der gav genlyd i hele motorsportsverdenen. Ford tager nu fejringen med ind i LEGO-universet med introduktionen af LEGO-udgaverne af Ford GT40 fra 1966 og den nye 2016-model af den legendariske Ford GT.

Ford på Geneve Motorshow 2017 er et festfyrværkeri af hurtige og sportslige Ford-modeller

Ford på Geneve Motorshow 2017 er et festfyrværkeri af hurtige og sportslige Ford-modeller

Den årlige internationale biludstilling i Genève er et festfyrværkeri af stærke og sportslige Ford-modeller – fra den glorværdige fortid og til den mindst lige så sprudlende nutid. Den nye Fiesta ST med trecylindret EcoBoost-motor med 200 hk står sammen med resten af Ford Performance-modelprogrammet sammen med historiske og legendariske modeller som Le Mans-vinderen Ford GT fra 1966.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark