Gå til indhold

Blogindlæg -

Fra skepsis til begejstring - det aktive liv med Ford Explorer

Rikke Rask Mylius arbejder midt i et af landets mest hektiske miljøer – Københavns Lufthavn. Men når arbejdsdagen slutter, træder hun direkte ud i stilheden mellem skov, marker og græssende køer. Hendes Ford Explorer følger med hele vejen – lydløst, stærkt og 100 % elektrisk.


Der er noget næsten symbolsk i den måde, Rikke Rask Mylius bevæger sig gennem hverdagen. Om morgenen kører hun fra sin gård i Bregnerød Landsby – et lille stykke landlig idyl i udkanten af Farum – og sætter kursen mod storbyen. Hun er Base Manager hos Norwegian og har ansvaret for godt 400 Cabin Crew. Det er et job med mange bolde i luften og konstant aktivitet.

”Der er sjældent to dage, der ligner hinanden,” fortæller Rikke. ”Jeg har fingeren på pulsen hele tiden. Og det kræver overblik og nærvær. Det er mennesker, jeg har med at gøre – og det betyder alt for mig, at de føler sig set og bakket op.”


Et arbejdsliv med tryk på – og en fritid i naturens tempo

Når Rikke sætter sig bag rattet i sin elektriske Ford Explorer og kører hjemad, skifter tempoet. Fra travlhed og startbane til stilhed og snoede landeveje.

”Det er som om, bilen hjælper mig med at lande,” siger hun. ”Den kører stille, blødt og kraftfuldt – jeg mærker næsten ikke overgangen fra arbejde til fritid. Det er bare roligt.”

Hjemme i Bregnerød bor hun på en stor gård omgivet af skov og marker. Her bruger hun sin fritid på alt det, der giver hende ny energi: Løbeture i skovene ud til Buresø, der ofte ender med en svalende dukkert. Lange rideture med sin islandske hest Hörður fra Ærtebjerg. Gåture med sin lille hund Walther.

”Naturen er mit åndehul. Det er her, jeg mærker mig selv igen.


Skepsis blev til begejstring

Da Rikke overvejede at skifte til elbil, var hun ærlig talt lidt skeptisk.

”Jeg havde alle de klassiske spørgsmål: Hvor langt kan jeg køre? Hvor skal jeg lade? Kommer det til at være besværligt? Begrænser det min spontanitet og følelse af frihed?”

Men da hun først fik sin Ford Explorer, faldt det hele hurtigt på plads.

”Jeg var virkelig overrasket over, hvor let det var. Jeg lader bilen derhjemme om natten, og jeg har endnu ikke været i nærheden af at løbe tør for strøm på bilen. Bilens rækkevidde er ikke engang en udfordring, når turen går hjem til mine forældre ved Rold skov i Nordjylland. Jeg tager ofte turen på de ca. 400 kilometer og kan gøre det uden at lade. Det er altså vildt. Bilen er virkelig rummelig, super komfortabel og føles sikker i alt slags vejr. Faktisk har jeg tænkt, at jeg sagtens kunne køre på ferie i den til Sydfrankrig, selvom ferien for i år er planlagt og går til Vesterhavet”

Og Rikke er ikke den eneste i familien, der har taget elbilen til sig. Hendes forældre i Skørping i Himmerland har også købt en flot azurblå elektrisk Ford Explorer – og den glider lige så elegant gennem de nordjyske bakker og området ved Rold skov som hendes egen gør gennem det Sjællandske landskab.


Og så er der altså noget, der betyder mere end rækkevidde og rækkeviddeangst: Følelsen bag rattet.

”Det er en bil, jeg altid glæder mig til at sætte mig ind i. For mig har den bare så mange plusser. Den er så sensitiv på den fede måde, jeg føler nærmest at jeg kan styre den med en lillefinger, og samtidig har den autoritet og styrke. Den passer perfekt til mit meget aktive liv – både når jeg skal gennem trafikken om morgenen, og byen stille vågner, og når jeg kører hjem gennem eftermiddagssolen. Og så er der plads til alt mit grej: Sadel til hesten, ridestøvler, hund, løbesko, badehåndklæde og pakkenelliker”.

En klog veninde sagde engang til mig, du skal forkæle dig selv med en bil, som du bliver glad for at sætte dig ind i hver dag. Og det er så rigtigt. Bilen er en del min hverdagslykke. Den gør mig simpelthen glad hver eneste dag.

Et skift med mening

For Rikke handler det elektriske valg ikke bare om praktiske fordele – det handler også om at vælge noget, der føles rigtigt og giver værdi.

”Når man bor i naturen og bruger naturen så aktivt hver dag, så vil man også gerne passe på den. Og det føles godt at vide, at jeg nu kører elektrisk. Det er ikke bare et valg for mig – det er også et valg for den natur, jeg elsker og respekterer.”


Rikkes tre grunde til at vælge Ford Explorer elbil:

  1. Rækkevidde uden bekymringer: Kører nemt 400+ km – uden opladningsstress.
  2. Plads og komfort: Der er både plads til ridestøvler, løbesko og weekendtasker.
  3. Stilhed og styrke: Et kørselsflow, der matcher både byliv og landliv.

Vil du også prøve følelsen af at køre 100 % elektrisk? Oplev Ford Explorer og book en prøvetur her.





Emner

Kategorier

Kontakt

  • Lene Dahlquist

    Pressekontakt Ford pressechef, NCG Motor Company Mediekontakt i relation til Ford i Danmark 40328268

Relateret materiale

  • Spar 20.000 kr. på Ford Explorer og Ford Capri

    Tilbud på Ford Explorer og Ford Capri - spar 20.000 kroner og som en ekstra fordel tilbyder Ford i Danmark nu 5 års garanti/op til 100.000 km.* på alle vores elbiler, så du kan nyde din nye elbil uden bekymringer

  • Ford Explorer vinder prestigefuld designpris

    Ford Explorer har vundet, ’The Red Dot Award’, en af verdens mest anerkendte og prestigefyldte designpriser. Ford Explorer hyldes bl.a. for dens iøjnefaldende design og innovative funktioner.

  • Danmarkspremiere: Prøvekør den nye Ford Explorer

    Sæt et stort kryds i kalenderen i weekenden, d. 7. – 8. september, hvor Ford inviterer til åbent hus hos vores forhandlere i hele landet. Fords nyeste elbil, Ford Explorer, er kommet til Danmark, og nu kan du prøvekøre den hos din lokale Ford-forhandler.