Nyhed -
Mustang Mach-E slår tyngdekraften og raketvidenskaben i ny videokampagne
Det er ikke lige hver dag, man ser en elbil bide skeer med tyngdekraftens ubøjelige love og raketvidenskabens svimlende højder. Men det er lige præcis dét, den nye Ford Mustang Mach-E gør i en ny videoserie. Spoiler alert: Mach-E vinder.
Den nye Mustang Mach-E er udviklet til at skubbe grænsen for, hvordan man opfatter en elbil og dens kunnen.
Og i forbindelse med at Mustang Mach-E lanceres i Danmark denne måned, indtager den nu hovedrollen i en ny kampagne af vilde stuntfilm, der gør op med både rækkeviddeangsten og andre udbredte misforståelser omkring elbiler.
Watch Me
Kampagnen, der hedder Watch Me og er optaget i USA, består af 4 videoer, som hver især fremviser forskellige sider af Mustang Mach-E’s enestående egenskaber:
Mustang Mach-E vs. tyngdekraften
Mustang Mach-E har et drejningsmoment, der kan klare 0-100 km/t på så lidt som 5,1 sekunder. Men kan den elektriske pony komme hurtigt nok ud af folden til at hamle op med en faldende lysekrone?
Mustang Mach-E vs. raketvidenskaben
Mustang Mach-E’s imponerende rækkevidde på op til 610 km (WLPT) taler for sig selv. Men kan den slå en 3,5 m lang rakets flyverækkevidde?
Mustang Mach-E vs. et mobilt pitstop
Trådløse opdateringer gør, at systemsoftwaren i Mustang Mach-E kan opdateres overalt. Men kan den opdatere om kap med et mobilt pitstop?
Mustang Mach-E vs. DNA
Mustang Mach-E er i stand til at tilpasse sine køresystemer ud fra forskellige køremønstre og præferencer. Den kan altså kende forskel på førere. Men er den også skarp nok til at skelne mellem to identiske personer?
”Vi glæder os utroligt meget over lanceringen af Mustang Mach-E i Europa. Og med vores nye Watch Me-videokampagne viser vi blot et udpluk af de vilde ting, bilen er i stand til,” udtaler Peter Zillig, marketingdirektør for Ford Europa.
Ford Mustang Mach-E lanceres i Danmark i løbet af marts. Læs meget mere om den her.
# # #
Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk–Facebook – Instagram – LinkedIn
Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# # #