Gå til indhold
Ford Puma udvides med luksus, automatgear og dieselmotor

Pressemeddelelse -

Ford Puma udvides med luksus, automatgear og dieselmotor

Ford kan nu afsløre, at den nye Ford Pumas modelrække bliver udvidet. Benzinvarianten med den prisvindende 125 hk EcoBoost-motor introduceres med nyt 7-trins automatgear, mens en EcoBlue-dieselvariant med 120 hk og manuelt gear også kommer. Derudover får den sportslige Puma ST-Line tilkøbspakken Vignale.

Kunder vil dermed kunne nyde Puma ST-Lines skarpe køreegenskaber og kombinere dem med en vifte af eksklusive detaljer, der er karakteristiske for Fords luksuriøse Vignale-modeller.

Vignale-pakken til Puma ST-Line inkluderer blandt andet en frontgrill i satinaluminium, en kofanger med sorte detaljer og en stor bagspoiler. LED-forlygter, Windsor-lædersæder, læderrat, B&O-audio og nøglefrit system følger også med.

Bedre brændstoføkonomi og skarpere køreegenskaber
Pumas prisvindende 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor med 125 hk fås nu også med automatgear for første gang. Der er tale om en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som giver både bedre brændstoføkonomi fra 16,7 km/l og et CO2-udslip fra 137 g/km (WLTP).

Den optimerede brændstoføkonomi hjælpes blandt andet på vej af den avancerede automatgearkasses reducerede vægt. Den har også mere flydende gearskift, der giver både højere komfort og mere dynamiske køreegenskaber.

Også en højeffektiv 1,5-liters EcoBlue-dieselvariant med 120 hk introduceres. Dieselmotoren fås med 6-trins manuelt gear og har et brændstofforbrug fra 22,2 km/l og CO2-udledning fra 118 g/km (WLTP).

Mildhybrid i to udgaver
Tidligere i år kom Ford Puma til Danmark som mild hybrid (mHEV) med manuelt gear i to højtudstyrede varianter: Den komfortable Titanium og den sportslige ST-Line.

Hybridsystemet fungerer ved, at en elmotor arbejder sammen med bilens 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor, der yder op til 155 hk. Systemet anvender indsamlet energi til at give drivlinjen ekstra drejningsmoment på op til 240 Nm ved acceleration og optimeret brændstofforbrug på op til 9 procent.

Ford Pumas nye automatgear, dieselvariant og Vignale-tilkøbspakke forventes lanceret i Danmark i løbet af sommeren og vil kunne bestilles snarest.

Ford kunne for nylig også afsløre, at Ford Puma ST er på vej. Den forventes lanceret senere i år.

Læs mere om Ford Puma.

# # #

Følg Ford på MynewsdeskFacebookFord.dk

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification; mobility solutions, including self-driving services; and connected services. Ford employs approximately 188,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 45,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 59,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 19 manufacturing facilities (12 wholly owned facilities and seven unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark