Gå til indhold
E-Transit Courier lanceres i 2024.
E-Transit Courier lanceres i 2024.

Pressemeddelelse -

Ford Transit Courier bliver 100 % elektrisk

Ford har store ambitioner for sit modelprogram, der gennemgår en elektrisk udvikling i disse år. Til næste år bliver der endnu en gang sat strøm til en af Fords populære varebiler, når den praktiske Transit Courier bliver 100 % elektrisk.

Ford E-Transit, Ford E-Transit Custom, Ford E-Tourneo Custom og nu Ford E-Transit Courier. Det er med at holde godt fast, hvis du skal følge med Fords elektrificering. I dag har Ford netop afsløret den næste model i den ikoniske Transit-familie, der står overfor at blive 100 % elektrisk.

Fords praktiske Courier er særlig anerkendt for at være den mest kompakte varebil i Transit-serien, mens den med et stort varerum er mindst lige så praktisk som de større varebiler. Den nye elektriske E-Transit Courier har gennemgået lidt af en forvandling, hvilket betyder at det attraktive varerum er blevet endnu større. Lastevolumen er vokset med hele 25 % sammenlignet med den forrige model, mens nyttelasten også er blevet forøget1, så der nu er plads til eksempelvis to europaller.

- E-Transit Courier rykker et niveau op med sin kompromisløse elektriske ydelse, højere lastekapacitet og så er den desuden fuldt forbundet med Ford Pro. Ford Pros mangeårige position som markedsleder giver os en uovertruffen indsigt i kundernes behov. Det betyder, at vi mere end nogensinde før, kan hjælpe vores kunder med at få mest muligt ud af deres varebiler – fx i form af øget produktivitet, siger Hans Schep, general manager, Ford Pro, Europa.

Den helt nye Ford E-Transit Courier vil for første gang blive vist frem for offentligheden d. 18.-20. april på ’Commercial Vehicle Show’ i Birmingham i Storbritannien. Produktionen er planlagt at begynde i slutningen af 2024, mens Fords kunder vil kunne bestille den nye Ford Courier i benzin- og dieselvarianter allerede til sommer med forventet levering fra slutningen af i år.

Effektive opladningsløsninger for øget produktivitet
Ford E-Transit Couriers fuldelektriske drivlinje med 100 kW motor er skabt med tanke på at give kunderne en kompromisløs køreoplevelse. Varebilens rækkevidde vil blive offentliggjort tættere på lanceringen.

Det verdensomspændende Ford Pro-koncept hjælper kunderne med alt fra service, software, finansiering og ikke mindst opladning. Ford Pro Charging tilbyder en komplet opladningsløsning, hvor kunderne blandt andet har mulighed for at administrere opladningen, så de mest effektive måder og tidspunkter at oplade i hverdagen identificeres. Fords specialister rådgiver i den forbindelse kunderne, så de sammen finder frem til den mest optimale ladeløsning, der passer til den enkelte virksomheds behov – uanset om kundernes chauffører tager varebilen med hjem for at oplade eller oplader via depotopladning.

Ford Pro forventer særlig, at E-Transit Courier bliver populær blandt kunder, der ønsker at lade deres varebil hjemme. Ford Pro forventer i den forbindelse, at en 11 kW AC-oplader i hjemmet vil kunne oplade bilen på 5,7 timer2. Uanset hvor opladningen finder sted, kan opladningen af varebilen med fordel planlægges til at foregå om natten, hvor strømmen er billigere. Den nye E-Transit Courier kan desuden også lades via DC-hurtiglader med op til 100 kW.

Ford forventer i den forbindelse, at du på blot 10 minutter vil kunne opnå en rækkevidde på 87 km, mens opladning af varebilens batteri fra 10-80 procent vil kunne finde sted på mindre end 35 minutter2.

Nyt design giver endnu flere fordele
E-Transit Couriers nye design giver endnu flere fordele for Fords varebilskunder, der nu har mulighed for at udnytte pladsen endnu bedre i den nye varebil. For eksempel er bredden mellem de bagerste hjulkasser 1.220 mm, hvilket for første gang gør det muligt at transportere to europaller.

Varebilens samlede lastvolumen er nu på 2,9 m3, hvilket er hele 25 procent mere end den forrige model. En ny og praktisk funktion i varerummet er den smarte lastluge i varerumsadskillelsen. Den gør det muligt for kunderne at transportere rør, planker eller andre lange ting, der er længere end 2.600 mm. Denne funktion gør, at varerummet kan øges til 3,0 m3. Den maksimale nyttelast for den elektriske E-Transit Courier forventes at blive cirka 700 kg, mens den maksimale trækvægt er på 750 kg3.

Et dristigt og karakteristisk udvendigt design får varebilen til at skille sig ud fra mængden, mens det praktiske interiørdesign imødekommer kundernes behov. Med et højt standardudstyrsniveau får kunderne blandt andet glæde af funktioner som elektrisk håndbremse, nyt ratdesign og nøglefri start.

Varebilen har både en 12” digital skærm i instrumentpanelet, mens en 12” touchskærm har Fords seneste SYNC 4-system4. Infotainmentsystemet er trådløs kompatibel med Android Auto og Apple CarPlay5. En innovativ feature giver kunderne mulighed for at skabe en arbejdsflade i bilen, der er oplagt til en computer eller til at ordne arbejdsdokumenter, når bilen holder stille.

Ford E-Transit Courier har som standard et bredt udvalg af avancerede førerassistencesystemer6. Derudover bliver intelligent adaptiv fartpilot, Blind Spot Information System og andre førerassistencesystemer også tilgængelige.

Alle E-Transit Courier har som standard et indbygget modem, der muliggør trådløse opdateringer, så kunderne for eksempel ikke behøver at besøge den lokale forhandler i forbindelse med opdateringer af visse funktioner i varebilen7.

Forbedret sikkerhed og ejeromkostninger
Ford E-Transit Couriers kunder kan som nævnt drage fordel af Ford Pro, der hjælper med alt fra service, fakturering til opladning. Ford Pro Service forventer, at ikke-planlagte omkostninger vil være 35 procent lavere på den elektriske E-Transit Courier sammenlignet med diesel-modellerne. Den nye varebil er ligesom resten af Transit-familien omfattet af Ford Pro Service-netværket.

Den helt nye Transit Courier van bliver allerede i år tilgængelig med både benzin- og dieselmotorer. Det inkluderer, udover udstyrsniveauet Trend, desuden Limited og Active.

Ford Transit Courier vil blive produceret på Ford Otosan i Craiova i Rumænien. Ford Otosan er Europas største producent af varebiler med en forventet årlig produktion på over 900.000 enheder i 2025.

Flere detaljer som priser, rækkevidde med mere vil blive offentliggjort tættere på lanceringen.


# # #


Følg Ford på
MynewsdeskFord.dk FacebookInstagramLinkedIn

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

1 Max nyttelast kan variere og er desuden baseret på den enkelte bils tilbehør og konfiguration. Mærket i varebilens dørfals viser bilens specifikke vægte.

2 Opladningstid baseret på producentens computertekniske simuleringer. Opladningshastigheden falder, når batteriet når fuld kapacitet. Dine resultater kan variere baseret på spidsbelastningstider og batteriets ladetilstand.

3 Max trækvægt varierer baseret på last, varebilens konfiguration, tilbehør og antal passagerer.

4 Kør ikke, mens du er distraheret, eller mens du bruger håndholdte enheder. Brug stemmestyrede systemer, når det er muligt. Nogle funktioner kan være låst, mens varebilen er i gear. Ikke alle funktioner er kompatible med alle telefoner.

5 Kræver telefon med aktiv datatjeneste og kompatibel software. SYNC 4 kontrollerer ikke tredjepartsprodukter, mens de er i brug. Tredjeparter er alene ansvarlige for deres respektive funktionalitet.

6 Førerassistentfunktioner er supplerende og erstatter ikke førerens opmærksomhed, dømmekraft og behov for at kontrollere bilen. Det erstatter ikke sikker kørsel. Se brugervejledningen for detaljer og begrænsninger.

7 FordPass Connect, FordPass Pro appen og den gratis Connected Service er påkrævet for fjernfunktioner (se FordPass-vilkårene for detaljer). Tilsluttede tjenester og funktioner afhænger af kompatible netværkstilgængelighed. Udvikling af teknologi/mobilnetværk/køretøjskapacitet kan begrænse funktionaliteten og forhindre betjening af tilsluttede funktioner.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan, that is committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for and deepen the loyalty of those customers. Ford develops and delivers innovative, must-have Ford trucks, sport utility vehicles, commercial vans and cars and Lincoln luxury vehicles, as well as connected services. Additionally, Ford is establishing leadership positions in mobility solutions, including self-driving technology, and provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 182,000 people worldwide. More information about the company, its products and Ford Credit is available at corporate.ford.com.

Ford, a global American brand woven into the fabric of Europe for more than 100 years, is committed to freedom of movement that goes hand-in-hand with looking after the planet and each other. The company’s Ford+ plan, with Model e, Ford Pro and the Ford Blue business units is accelerating its European transformation to an all-electric and carbon neutral future by 2035. The company is driving forward with bold, new EVs, each one designed with European drivers in mind and innovating with services to help people connect, communities grow, and businesses thrive. Selling and servicing Ford vehicles in 50 individual European markets, operations also include the Ford Motor Credit Company, Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (eight wholly owned and six unconsolidated joint venture facilities) with four centres based in Cologne, Germany; Valencia, Spain and at our joint venture in Craiova, Romania and Kocaeli, Türkiye. Ford employs approximately 34,000 people at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 54,000 people including unconsolidated businesses across Europe. More information about the company, its products and Ford Credit is available at corporate.ford.com.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Den nye Tourneo Custom kommer blandt andet i varianten 'Titanium' som vist her.

Ford Tourneo Custom bliver 100 % elektrisk

Fords kunder kan glæde sig til den praktiske Tourneo Custom i en fuldelektrisk variant, når den næste generation af den rummelige og fleksible personbil lanceres i Europa.

Europas bedst sælgende varebil får nu sat strøm til.

Kongen af varebiler bliver 100 % elektrisk

Ford Pro har i dag præsenteret Europas bedst sælgende varebil i en 100 % elektrisk udgave. Den elektriske varebil er ikke bare næste skridt på Fords elektriske rejse, men varebilen forventes samtidig at kickstarte overgangen til elektriske varebiler for erhvervsdrivende

100 % elektrisk E-Tourneo Courier afsløret i København

100 % elektrisk E-Tourneo Courier afsløret i København

Fords helt nye og 100 % elektriske E-Tourneo Courier er netop blevet præsenteret af Fords amerikanske CEO, Jim Farley, i Bella Center i København. Afsløringen af Fords næste elbil sker som en del af Fords store europæiske event ’Bring On Tomorrow Live’, hvor flere tusinde gæster deltager i eventet over de kommende uger.

Fords nye Transit Courier har fået vokseværk

Fords nye Transit Courier har fået vokseværk

Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første kunder i Europa. Kunderne kan ikke bare se frem til et nyt og funktionelt design, men også til fede features og endnu mere plads, der alt sammen er udviklet for at gøre hverdagen nemmere for de erhvervsdrivende kunder.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark