Pressemeddelelse -
Ford vender tilbage til Formel 1
Efter mere end 20 års fravær vender Ford tilbage til Formel 1. Motorsportens fornemmeste klasse er på vej ind i en ny tid med elektrificering, og det er derfor oplagt for Ford at vende tilbage til Formel 1.
Ford vil sammen med ’Red Bull Powertrains’ udvikle næste generations hybridmotor til holdene ’Oracle Red Bull Racing’ og ’Scuderia AlphaTauri teams’, når Ford igen er tilbage i Formel 1. Det vil ske fra 2026 og som minimum frem til 2030.
- Dette er starten på et spændende nyt kapitel i Fords motorsportshistorie – en historie, der allerede begyndte med min oldefar. Ford vender nu tilbage til motorsportens ypperste klasse, med verdensmestrene ’Oracle Red Bull Racing’ ved sin side, og med en lang tradition for innovation og elektrificering, siger Bill Ford, executive chair, Ford Motor Company.
Interessen for Formel 1 fortsætter med at vokse rundt om i hele verden, også i USA, og flere fans tilslutter sig fortsat sporten. Derudover har Formel 1 og FIA (det internationale forbund) forpligtet sig til i højere grad at finde alternativer til konventionelt brændstof og anvende el, hvilket er en af hovedårsagerne til, at Ford har valgt at vende tilbage til Formel 1.
- Få har så succesfuld motorsportshistorie som Ford, så at Ford vender tilbage til ’FIA Formula One World Championship’ er en fremragende nyhed. Det sætter samtidig en tyk streg under ’2026 Power Unit Regulations’, der forpligter motorsport til at have et større fokus på bæredygtig sport. Samtidig er den stigende interesse fra USA naturligvis også er vigtig for at sikre den fortsatte vækst indenfor motorsport, siger Mohammed Ben Sulayem, FIA president.
Selvom Ford trak sig ud afsporten tilbage i 2004, er Ford stadig den tredje mest succesfulde motorfabrikant i Formel 1’s historie med hele 10 sejre i Constructor’s Championship og 13 sejre i Driver’s Championship.
- Nyheden om, at Ford vender tilbage til Formel 1 i 2026, er en glædelig nyhed for sporten. Vi ser meget frem til at byde dem velkommen til et fantastisk hold af samarbejdspartnere i Formel 1, siger Stefano Domenicali, President og CEO, Formel 1.
Ford og ’Red Bull Powertrains’ vil allerede fra i år begynde udviklingen af den såkaldte power unit (den mest komplekse del af en Formel 1-bil), der vil være en del af den nye tekniske regulering gældende i 2026, inklusiv en 350kW elektrisk motor og en ny forbrændingsmotor, der kan køre på alternativ brændstof.
- Fords tilbagevenden til Formel 1 med ’Red Bull Racing’ viser, hvor Ford er på vej hen som virksomhed – fokus på elektrificering, software-definerede, moderne biler og oplevelser. Formel 1 vil være en utrolig omkostningseffektiv platform til at innovere, dele idéer og teknologier og ikke mindst interagere med millioner af nye kunder, siger Jim Farley, President og CEO, Ford Motor Company.
Ford vil bidrage med teknisk ekspertise indenfor alle områder, hvor det kan være værdiskabende for racerholdene. I den forbindelse vil der være særlig fokus på udvikling af forbrændingsmotorer, battericelle- og elmotorteknologi, software til de såkaldte power units samt analyser heraf.
- Det er fantastisk at kunne byde Ford velkommen tilbage til Formel 1 med dette samarbejde. Vi har nu muligheden for at drage fordel af Fords mangeårige erfaring som uafhængig motorproducent, og det stiller os rigtig godt i forhold til vores konkurrenter. Fords motorhistorie strækker sig over mange generationer fra Jim Clark til Ayrton Senna og Michael Schumacher – historien taler for sig selv. For os, Red Bull Powertrains, er det enormt spændende at begynde et nyt kapitel med Ford, som ’Red Bull Ford’. Selvom 2026 ligger et stykke tid ude fremtiden, så er arbejdet allerede begyndt, og vi ser frem mod en ny fremtid og en fortsat udvikling af ’Oracle Red Bull Racing’, siger Christian Horner, Oracle Red Bull Racing Team, principal og CEO.
Fords rejse mod en elektrisk fremtid
Ford investerer 50 milliarder dollars for at lede den elektriske revolution globalt. Ford er det andet bedst sælgende mærke indenfor elbiler – ført an af succesen med F-150 Lightning og Mustang Mach-E, mens Ford også er markedsleder på mange markeder rundt om i verden med E-Transit. For at imødekomme den store kundeefterspørgsel arbejder Ford på at kunne levere 600.000 elbiler årligt på globalt plan ved udgangen af dette år, mens dette tal forventes at stige til to millioner elbiler ved udgangen af 2026. Alt sammen som en del af Ford+ planen.
Fra græsrods-racerserier til Formel 1
I 2026 vil Ford være den eneste bilproducent, der konkurrerer i racerdiscipliner fra græsrods-racerserier til Formel 1, der omfatter ’WEC’ og ’IMSA’, inklusiv ’Le Mans 24 timer’ med Mustang GT3, ’WRC’ med M-Sport Ford Puma Hybrid Rally 1, ’Dakar’ med Ranger Raptor, ’Baja 1000’ med Ranger Raptor og Bronco, og ’NASCAR’, ’NHRA ’og ’Supercars’ med Mustang.
Fremadrettet vil Ford fortsætte partnerskaber indenfor motorsporten og ser frem til at bidrage med nyeste teknologier og software i Fords kommende elektriske modeller.
- Vi går ind i en ny og spændende tid for Ford Performance. Vi vil konkurrere om at vinde Formel 1, toppen af motorsport, med ’Red Bull Racing’. Du vil samtidig kunne se verdens mest populære sportscoupé, Mustang, deltage i græsrods-racerserier til australske superbiler til ’NASCAR’ til ’Le Mans’. Vi vil opbygge vores førerposition i ’World Rally Championship’, ’King of Hammers’ og til ’Baha 100’ og meget mere. Alt imens vi fortsætter med at begejstre verden med seje eksempler som SuperVan 4 og Mustang Mach-E 1400, siger Jim Farley afslutningsvis.
Nyheden om at Ford vender tilbage til Formel 1 blev delt på et pressemøde tidligere i dag:
Mere information kan desuden findes via Ford Performance og Ford Media Center.
Kontaktinformation:
- Jay Ward, +44 (0)7500 224191, [email protected]
- Emma Bergg, +1 313-418-6590, [email protected]
- Paul Smith, +44 (0)7873 700268, [email protected]
# # #
Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn
Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# #
Emner
Kategorier
Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.
About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan, that is committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for and deepen the loyalty of those customers. Ford develops and delivers innovative, must-have Ford trucks, sport utility vehicles, commercial vans and cars and Lincoln luxury vehicles, as well as connected services. Additionally, Ford is establishing leadership positions in mobility solutions, including self-driving technology, and provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 182,000 people worldwide. More information about the company, its products and Ford Credit is available at corporate.ford.com.
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 34,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 54,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (eight wholly owned facilities and six unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.