Gå til indhold
Fremtidens minibus

Pressemeddelelse -

Fremtidens minibus

Ford løfter sløret for den nye Transit Smart Energy Concept – en unik, fuldelektrisk 10-sæders konceptminibus, som Ford i øjeblikket tester for at finde nye og innovative måder at optimere elektrificerede bilers strømeffektivitet og rækkevidde på.

Selvom mange europæiske bilister i en nylig undersøgelse har tilkendegivet, at deres næste bilkøb godt kunne blive en hybrid- eller elbil, er der ofte usikkerhed omkring de elektrificerede bilers svingende rækkevidde, som i høj grad påvirkes af bilens varmefunktioner. Ny forskning viser for eksempel, at brug af bilens klimaanlæg kan reducere bilens rækkevidde med helt op til 50 procent i koldt vejr.

Minibusser bruger betydeligt mere strøm end varebiler, når der for eksempel skal skabes en behagelig temperatur i kabinen, da varmen leveres af et højspændingsbatteri, der tærer meget på bilens rækkevidde.

Den fuldelektriske Transit Smart Energy Concept blev for nylig fremvist for første gang på Fords Go Further 2019-event i Amsterdam. Konceptbilen kan køre 150 km på ren strøm på en fuld 4-timers opladning og anvender strømbesparende og strømgenererende teknologier, der omfatter både et solcellepanel og varmegenvinding i drivlinjen.

“En minibus er ofte udfordret på strømeffektivitet og rækkevidde med hyppig åbning af dørene, en stor kabine der skal temperaturjusteres og en omfattende lasteevne. Netop derfor har vi valgt en ombygget Transit-minibus til vores Smart Energy Concept,” forklarer Kilian Vas, projektleder for bilarkitektur hos Ford Europa. ”Gennem dette koncept har vi fundet en række smarte måder at spare strøm på, der fremover vil kunne optimere køreoplevelsen i elektrificerede biler.”

Transit Smart Energy Concept-minibussen er udviklet på Fords tekniske center i Merkenich i Tyskland. Den er bygget på et Transit-chassis, der er udstyret med et batteri, som kan køre på ren strøm og anvender samme eldrivlinje som varebilen StreetScooter Work XL.

Minibussens strømbesparende teknologier inkluderer:

  • Et innovativt varmepumpesystem, der udnytter spildvarme fra drivlinjen, luften udendørs og luften i kabinen til at reducere varmeforbruget med op til 65 procent, hvilket giver en 20 procents forlængelse af rækkevidden.
  • En skydedør, der kan betjenes via smartphone og åbner halvvejs for at reducere varmetab. Ventilations- og klimaanlæg deaktiveres automatisk, når døren er åben.
  • Passagersæder og overflader, der hver især kan temperaturjusteres for en samlet reducering af varmeforbruget i kabinen.
  • Seks tagmonterede solcellepaneler, der oplader et 12-volts batteri, som yder strøm til sædevarme, kabinebelysning og bilens indbyggede elektriske systemer, herunder trådløs opladning til mobilenheder.
  • En skillevæg i polykarbonat mellem passagerdøren og sædeområdet, som reducerer varmetab, når passagerer træder ind og ud af bilen.
  • Ventilerede termoruder, der reducerer kolde kontaktflader og isolerer mod varmetab.
  • Stemningsbelysning, der tilpasser sig efter kabinens temperatur – rød ved varme og blå afkøling – som påvirker oplevelsen af temperaturen.
  • Isoleret bagagerumsgulv og tag, der reducerer varmetab i kabinen.

Føreren har overblik over alle passagersædernes individuelle temperaturer på en skærm i midterkonsollen, der også viser bilens strømbesparelser. To yderligere skærme er derudover indbygget bag førersædet og giver passagerer overblik over bilens placering, interessepunkter i nærheden samt nyheder og vejropdateringer.

Ford planlægger yderligere optimeringer af konceptet, der vil give føreren mulighed for at styre opvarmning og afkøling af individuelle sæder samt strømdeaktivering i sæder, der ikke tages i brug. Teknologien vil blive understøttet af automatisk passagerregistrering på samme måde som i Fords eksisterende airbag-teknologi.

Ford forventer at starte prøvekørsel på Transit Smart Energy Concept senere i år.

Ford afslørede for nylig en fuldelektrisk 2-tons Transit, der forventes at blive lanceret i 2021. Den elektriske varebil er blot en ud af i alt 16 elektrificerede modeller, der blev præsenteret ved Fords Go Further 2019-event i Amsterdam. De andre nyheder tæller blandt andet en helt ny Explorer PHEV, et omfattende hybridudvalg af den nye Kuga og en ny Tourneo Custom PHEV.

Læs meget mere om Go Further 2019 i Fords pressekit og se hele Fords stream af Go Further 2019 på www.gofurtherlive.com.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 199,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 53,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and eight unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford lader op til fremtiden ved Go Further 2019

Ford lader op til fremtiden ved Go Further 2019

Ford har netop afsløret en omfattende elektrificering med i alt 16 modeller ved dette års Go Further-event i Amsterdam, der vil bidrage til en grønnere*, renere og mindre larmende verden.

Hybridvarebiler kan være svaret på nulemissionszoner

Hybridvarebiler kan være svaret på nulemissionszoner

For tre måneder siden blev såkaldte ultralavemissionszoner indført i London. En ny undersøgelse foretaget af Ford viser i den forbindelse, at plug-in-hybridvarebiler er en af de mest praktiske og lettilgængelige løsninger for virksomheder at opfylde målsætningen om lavemissionskørsel i byområder.

Ford indgår samarbejde med Rivian om udvikling af ny elbil

Ford indgår samarbejde med Rivian om udvikling af ny elbil

Ford har investeret over 3 milliarder kroner i bilproducenten Rivian. Ud over investeringen indgår parterne samarbejde om at udvikle en helt ny elbil, der skal slutte sig til Fords voksende række af elektrificerede biler.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark