Pressemeddelelse -
Håndfri kørsel er nu en realitet – Ford BlueCruise kommer til Europa
###
Opdateret 6. juni 2024
Ford BlueCruise forventes at blive godkendt i Danmark i sommeren 2024 med en forventet pris på 186 kroner (25€) om måneden .
####
Den avancerede førerassistanceteknologi, Ford BlueCruise, bliver nu tilgængelig for Fords kunder i Storbritannien. Med den såkaldte ’hands-off-eyes-on-teknologi’ kan kunderne se frem til en endnu mere behagelig rejse, når de kan slippe hænderne fra rattet og nyde håndfri kørsel på udvalgte motorvejsstrækninger.
Forestil dig at have hænderne i skødet og ikke på rattet, mens din bil suser af sted på motorvejen. Fords kunder i Storbritannien kan nu se frem til endnu mere komfortabel kørsel, når teknologien Ford BlueCruise1indføres i den elektriske Mustang Mach-E. Storbritannien er det første marked i Europa, der får glæde af teknologien, mens flere europæiske markeder forventes at følge efter de kommende år.
Indtil videre er teknologien2 godkendt på udvalgte motorvejsstrækninger i Storbritannien – svarende til 3.700 km motorvej. Med BlueCruise teknologien sørger bilen selv for at holde farten, accelerere og bremse, når der skal holdes afstand til andre bilister. Bilen kan også selv registrere eventuel kødannelse og bremse op i den forbindelse. Teknologien, der bygger på Fords intelligente adaptive fartpilot1, kan derudover også registrere vej- og hastighedsskilte.
- Det er ikke hver dag, at man kan tale om at være trådt ind i fremtiden, men dette gør sig rent faktisk gældende med Ford BlueCruise. Teknologien er den første af sin slags, der er godkendt i et europæisk land, og det er et vigtigt skridt for vores branche. Kørsel på motorvej kan være krævende for selv den mest selvsikre bilist. BlueCruise kan være med til at gøre motorvejskørsel lettere for mange bilister og endda gøre det mere bekvemmeligt, siger Martin Sander, general manager, Ford Model e, Ford Europe.
Sådan virker Ford BlueCruise
Når du aktiverer Ford BlueCruise i bilen, vil teknologien være tilgængelig i de områder, hvor den håndfri kørsel er tilladt. BlueCruise aktiveres, idet du kører ind i en godkendt zone, mens du vil blive bedt om at sætte hænderne tilbage på rattet, når bilen er ved at bevæge sig ud af zonen.
BlueCruise teknologien erstatter ikke din opmærksomhed i trafikken. Infrarød kamerateknologi vil løbende sikre, at du holder øjnene på vejbanen. Hvis dette ikke sker, vil teknologien registrere, at du er uopmærksom og bede dig rette blikket mod vejen. Dette sker i første omgang i form af beskeder i bilens display, lydbare advarsler og nedsættelse af farten, mens bilen stadig styres af BlueCruise teknologien.
160.000 km vej testet i Europa
Fords ingeniører har kørt Europa tynd, og testet Fords nyeste generation af avancerede førerassistanceteknologier på 160.000 km vej – herunder også Ford BlueCruise.
Udover de europæiske tests er næsten en million km tilbagelagt i USA og Canada, hvor man testede Ford BlueCruise, inden teknologien blev introduceret. Mere end 193.000 Ford- og Lincoln-kunder har anvendt BlueCruise under deres kørsel – svarende til mere end 100 millioner kørte km med hjælp fra teknologien.
- Der er en grund til, at Ford BlueCruise er det første af sin slags, der er blevet godkendt i et europæisk land. Vi har bevist, at vores teknologi kan hjælpe føreren under kørslen og samtidig sikre, at føreren holder øjnene på vejen – for egen sikkerhed, bilens passagerer og andre trafikanter på vejene, siger Torsten Wey, manager, Advanced Driver Assistance Systems, Ford Europe.
Det er endnu uvist, hvornår Ford BlueCruise bliver tilgængelig på andre europæiske markeder, herunder Danmark, da det afhænger af markedernes lovgivningen for håndfri kørsel.
1Førerassistancefunktioner er supplerende og erstatter ikke førerens opmærksomhed, dømmekraft og behov for at kontrollere bilen. Det erstatter ikke sikker kørsel. Se brugervejledningen for detaljer og begrænsninger.
2 SAE International definerer niveau to som delvist automatiseret kørsel. Teknologien erstatter med andre ord ikke førerens opmærksomhed under kørslen, og føreren skal fortsat være opmærksom på vejen foran sig.
# # #
Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn
Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# # #
Emner
Kategorier
Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.
About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan, that is committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for and deepen the loyalty of those customers. Ford develops and delivers innovative, must-have Ford trucks, sport utility vehicles, commercial vans and cars and Lincoln luxury vehicles, as well as connected services. Additionally, Ford is establishing leadership positions in mobility solutions, including self-driving technology, and provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 182,000 people worldwide. More information about the company, its products and Ford Credit is available at corporate.ford.com.
Ford, a global American brand woven into the fabric of Europe for more than 100 years, is committed to freedom of movement that goes hand-in-hand with looking after the planet and each other. The company’s Ford+ plan, with Model e, Ford Pro and the Ford Blue business units is accelerating its European transformation to an all-electric and carbon neutral future by 2035. The company is driving forward with bold, new EVs, each one designed with European drivers in mind and innovating with services to help people connect, communities grow, and businesses thrive. Selling and servicing Ford vehicles in 50 individual European markets, operations also include the Ford Motor Credit Company, Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (eight wholly owned and six unconsolidated joint venture facilities) with four centres based in Cologne, Germany; Valencia, Spain and at our joint venture in Craiova, Romania and Kocaeli, Türkiye. Ford employs approximately 34,000 people at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 54,000 people including unconsolidated businesses across Europe. More information about the company, its products and Ford Credit is available at corporate.ford.com.