Gå til indhold
Mustang Mach-E indtager London

Pressemeddelelse -

Mustang Mach-E indtager London

Ford kunne for nylig for første gang fremvise den nye Mustang Mach-E til det europæiske publikum, der fik syn for sagen ved et nyt Go Electric-event i England.

Go Electric er Fords nye eventkoncept, der giver forbrugere en totaloplevelse af, hvad de kan forvente af fremtidens mobilitet fra Ford og ikke mindst den fuldt elektriske Mustang Mach-E.

Eventet løb for nylig af stablen for første gang ved det berømte monument Marble Arch i London, hvor gæster fik afmystificeret Fords elektrificering med et intuitivt og lærerigt indblik i teknologien og fordelene bag.

En ny undersøgelse fra Ford fastslår nemlig, at 40 procent af de adspurgte har ringe eller intet kendskab til el- og hybridbiler. Derudover tilkendegiver 49 procent, at usikkerhed omkring elektrificerede bilers opladningsmuligheder er en af hovedårsagerne til, at de ikke ejer en elektrificeret bil.

Fords Go Electric-events vil køre i Storbritannien over det næste halve år, hvorefter de også vil indtage blandt andet Tyskland, Frankrig og Holland.

Omfattende elektrificering
Den fuldt elektriske Mustang Mach-E står i spidsen for Fords omfattende elektrificering, der på europæisk plan tæller intet mindre end 18 elektrificerede modeller inden udgangen af 2021.

Samtlige af Fords personbiler vil komme i mindst én elektrificeret variant, og allerede ved udgangen af 2020 vil Ford have 14 elektrificerede modeller i alt. Disse inkluderer blandt andet Ford Puma EcoBoost Hybrid, den nye Ford Kuga i bredt hybridudvalg, den prisvindende varebilsfavorit Ford Transit Custom Plug-in Hybrid og amerikanerfavoritten Ford Explorer Plug-in Hybrid, der forventes at blive lanceret i Danmark i maj i år.

Mustang Mach-E og Fords plug-in-hybrider understøttes af ladenetværket Ford Charging Solutions, der tilbyder ubesværet adgang til opladning både hjemmefra og i offentligheden på tværs af hele Europa.

Ford kunne for nylig ligeledes afsløre planer om at etablere 1000 ladestationer fordelt på Fords egne virksomhedsfaciliteter i Europa.

“Ford går i front for fremtidens mobilitet, og det gør vi blandt andet ved at tilbyde vores kunder det bredeste udvalg af elektrificering i branchen. Men infrastrukturen er også altafgørende i denne sammenhæng, og vi kan ikke gøre det hele selv. Det kræver også rettidig investering fra regeringer og interessenter i hele Europa,” forklarer Stuart Rowley, præsident for Ford Europa.

Mustang Mach-E skræddersyet til Europa
Ford Europas forskellige ingeniørhold har alle været med i udviklingen af Mustang Mach-E fra selve konceptstarten for at sikre, at den lever helt op til de europæiske kunders behov. Resultatet er en fuldelektrisk SUV med køreegenskaber, der er skræddersyet til både europæiske veje og europæiske bilisters køremønstre i både affjedringen, styretøjet og den elektroniske stabilitetsstyring.

Mustang Mach-E’s anslåede rækkevidde måler på op til 600 km** (WLTP) for den baghjulstrukne variant med udvidet rækkevidde. Hele 85 procent af de kunder, der har forudbestilt Mach-E, har valgt varianten med udvidet rækkevidde.

Mustang Mach-E kan oplades med 93 km rækkevidde på 10 minutter med op til 150 kW på IONITY-ladestationer.

Derudover kommer den fuldt elektriske SUV med indbygget FordPass Connect-modem som standard. Modemmet giver mulighed for vedvarende at tilpasse og forbedre køreoplevelsen via SYNC 4 og machine learning, som skaber hurtigt indblik i ejerens køremønster og præferencer. Infotainmentsystemet understøttes af en stor 15,5” touchskærm, der både kan betjenes med fingrene og enkle talekommandoer. Derudover tilbyder systemet også cloud-baseret forbindelse, der for første gang muliggør trådløs tilkobling til Apple CarPlay og er forberedt til Android Auto.

Læs meget mere om Ford Mustang Mach-E.

Læs meget mere om Ford Puma.

Læs meget mere om Ford Kuga.

Læs meget mere om Ford Transit Custom Plug-in Hybrid.

* Undersøgelse foretaget af den globale research- og analysekonsulentvirksomhed PSB i juni 2019 med 3000 adspurgte på tværs af Europa, USA og Kina. Undersøgelsens europæiske respondenter består af 200 respondenter fra både Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien

** Officielle forbrugstal oplyses tættere på lancering.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 191,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 62,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 19 manufacturing facilities (12 wholly owned facilities and seven unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Fremtidens svar på råstyrke og frihed: Ford Mustang Mach-E

Fremtidens svar på råstyrke og frihed: Ford Mustang Mach-E

Ford udvider for første gang i 55 år Mustang-familien med Mustang Mach-E – en helt ny og rent elektrisk SUV, der bringer den ikoniske pony ind i fremtiden med samme grundelementer som verdens bedst sælgende sportsvogn.

Klassens innovative hybrid – ny Ford Puma klar med danske priser

Klassens innovative hybrid – ny Ford Puma klar med danske priser

Den helt nye Ford Puma præsenteres som et forfriskende og selvsikkert alternativ til markedets kompakte crossover- og SUV-modeller. Designet tager Ford i en ny retning, indretningen er topmoderne og uhyre fleksibel – og i motorrummet venter den stærke 1-liters EcoBoost-benzinmotor med op til 155 hk og brændstofbesparende 48-volts hybridteknologi. Nu er de danske priser klar.

Ny Ford Kuga i bredt hybridudvalg til priser fra 280.090 kroner

Ny Ford Kuga i bredt hybridudvalg til priser fra 280.090 kroner

Den nye generation af Kuga lanceres som den første Ford nogensinde, der fås i alle hybridvarianter. Både den udstyrsspækkede Kuga Titanium, sportslige Kuga ST-Line og luksuriøse Kuga Vignale fås som hybrid, der leverer både stil, ydelse og brændstoføkonomi uden fortilfælde. Nu er de knivskarpe danske priser klar.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark