Gå til indhold
Ny Ford Ranger er rå og moderne som aldrig før

Pressemeddelelse -

Ny Ford Ranger er rå og moderne som aldrig før

Ford løfter sløret for den helt nye Ford Ranger i Europa, der kommer med mere råstyrke, bedre brændstoføkonomi, mere raffinement og yderligere forbedrede førerassistancesystemer.

Den både stilrene og alsidige nye version af Europas bedst sælgende pickup Ford Ranger introducerer Fords sofistikerede 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor med SCR-katalysatorteknologi, der i kombination med bilens nye 10-trins automatgear mindsker CO2-udslippet.

I spidsen for det nye Ranger-lineup står en hårdtpumpet biturboversion af Fords 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor med 213 hk og 500 Nm drejningsmoment – en opgradering på 13 hk og 30 Nm i forhold til den nuværende 3,2-liters TDCi-dieselmotor.

Den nye Ford Ranger kommer i modellerne Regular Cab, Rap Cab og Double Cab og har firhjulstræk som standard. Derudover tilbyder den øget komfort med en bred vifte af avanceret udstyr, der blandt andet indebærer Fords SYNC3-infotainmentsystem og mulighed for indbygget FordPass Connect-modem.

Ranger har som den første bil i sin klasse automatisk nødbremse med fodgængerregistrering og intelligent fartbegrænser som standard. Udover de i forvejen avancerede førerassistanceteknologier fås den nu også med parkeringsassistent.

“Den nye Ford Ranger tilbyder en uovertruffen kombination af trækkraft, brændstoføkonomi og intelligente førerassistanceteknologier. Vores banebrydende EcoBlue-dieselmotor er udstyret med den nyeste SCR-katalysatorteknologi, der mere end overholder de nye strenge emissionskrav,” siger Roelant de Waard, topchef hos Ford Europa. ”Spændingen omkring vores nye Ranger hjælpes endnu mere på vej af, at fuldblodsmodellen Ranger Raptor lanceres samtidig med fokus på de mere adrenalinhungrende kunder med hang til offroading.”

Ranger Wildtrak-modeller med Double Cab-karosseri har nu aktiv støjreduktion for større raffinement og komfort i kabinen og tilbyder også nye features som letbetjenelig easy lift-bagklap.

Den nye Ford Ranger er designet til at gå komfortabelt i krig med ekstreme terræner: Den kan klare helt op til 800 mm vanddybde og har en frihøjde på 230 mm, mens dens 29 graders angrebsvinkel på fronten og 21 graders vinkel i forhold til bilens bagende giver optimale muligheder i stejle terræner. Offroad-styrkerne komplementeres med en anhængervægt på op til 3500 kg og en nyttelast på op til 1252 kg.

Ford solgte 51.500 Ranger-modeller på tværs af Europa i 2018 – en stigning på mere end 15 procent i forhold til 2017. Den Ford Performance-udviklede nye Ranger Raptor lanceres også i Europa i midten af 2019.

Klasseledende præstation

Rangers nye og kraftfulde 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor, der yder mere, men forbruger mindre, fås i tre størrelser: En turboladet variant med 130 hk og 350 Nm drejningsmoment, en turboladet variant med 170 hk og 420 Nm drejningsmoment og en biturboladet variant med hele 213 hk og 500 Nm drejningsmoment.

Ud over det smidige 6-trins manuelle gear, som alle motorvarianter fås med, tilbydes biturbovarianten med 213 hk også med Fords klasseledende 10-trins automatgear, hvis udholdenhed og ydeevne allerede er veldokumenteret i vidt forskellige modeller som Fords amerikanske pickup-favorit Ford F-150 og den nye Ford Mustang.

Dertil følger en væsentlig forbedring af Rangers brændstoføkonomi. Fords ingeniørdata, som er baseret på realistiske kørecyklusser, indikerer en optimering på op til 9 procent for modeller med automatgear, mens modeller med manuelt gear er forbedret med 4 procent.

Altid connected

Den nye Ford Ranger har mulighed for konstant connectivity på farten. Det indbyggede FordPass Connect-modem forvandler Ranger til et mobilt wifi-hotspot med mulighed for op til 10 tilsluttede wifi-enheder.

Derudover giver modemet adgang til en række ekstrafunktioner via FordPass-appen, herunder:

  • Bildata, hvor føreren har overblik over elementer såsom olieniveau, dæktryk og kilometertal
  • Lokalisering af bilen, der gør det nemt at finde bilen på eksempelvis tætpakkede parkeringspladser eller i uvante omgivelser
  • Fjernbetjent bilnøgle

Yderligere avancerede teknologier indebærer Fords SYNC3-infotainmentsystem, som kan betjenes ved hjælp af din stemme eller fingerstrøg på systemets 8” touchskærm, der er kompatibel med både Apple CarPlay og Android AutoTM. Fords MyKey-teknologi tilbyder endda ekstranem flådestyring med mulighed for at indstille fartbegrænsning, radiovolumen og permanent aktivering af sikkerhedsfunktioner.

Højteknologisk sikkerhed

Den nye Ranger er den første bil i sin klasse med automatisk nødbremse med fodgængerregistrering og intelligent fartbegrænser som standardudstyr – højteknologiske features, der alle hjælper med at undgå eller mindske ulykker.

Fords fodgængerregistrering anvender fremadskuende kamera og radar til at advare om fodgængere i nærheden af kørebanen og aktiverer selv bremserne i tilfælde af fare, hvis ikke føreren reagerer på advarslerne. Den intelligente fartbegrænser kombinerer Fords fartbegrænser og trafikskiltegenkendelse til at sikre, at Ranger automatisk indordner sig efter de skiftende og gældende fartgrænser.

For første gang fås den nye Ranger også med Fords nøglefri betjening og Ford-startknap, der også betyder, at bagklapslåsen er integreret i centrallåsen. Bilen fås også med parkeringsassistent, der hjælper med båsparkering.

Yderligere førerassistanceteknologier omfatter vognbanecentrering, adaptiv fartpilot, parkeringssensor både for- og bagtil og bakkamera. Elektrisk styretøj er standard og gør Ranger nemmere at manøvrere. Dertil følger optimeret affjedring.

Råt, moderne design

Den nye Rangers selvsikre design afgiver en umiskendelig tilstedeværelse på vejene. Viften af designoptimeringer inkluderer en ny kofanger og en ny, opdelt frontgrill. Nye farver tæller Diffused Silver og Blue Lightning, mens eksklusive Ranger-modeller nu også har Xenon-forlygter og LED-kørelys.

Også interiøren er opdateret med en Ebony Black-farve, der bryster sig af dybere, mere glansfulde overflader. Dertil har Ranger-modeller med 10-trins automatgear en mere eksklusiv gearknop.

Den opsigtsvækkende og eventyrlystne Ranger Wildtrak står også ud fra mængden med en unik Saber Orange-farve og mørke kontraster i titanium-finish, mens dens interiør giver en mere eksklusiv og sportslig fornemmelse med mørke, glansfulde kromelementer og eksklusive sæder i dellæder, der prydes med et unikt Wildtrak-logo.

“Den nye Ford Ranger står klar til at opfylde alle krav i den moderne verden: Den er bredskuldret, rå og kan nemt trække jetski eller ATV’er til de eventyrlystne weekender,” konkluderer de Waard.

Den nye Ford Ranger forventes lanceret i Danmark august 2019.

Læs mere om Ford Ranger på Fords pressekit.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 200,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 53,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 68,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and eight unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark