Gå til indhold
Den eksklusive Ranger Platinum med kraftfuld 3.0 liters V6 turbodieselmotor.
Den eksklusive Ranger Platinum med kraftfuld 3.0 liters V6 turbodieselmotor.

Pressemeddelelse -

Ny luksuriøs Ford Ranger forkæler kunderne

Fords nye og eksklusive Ford Ranger Platinum tager luksus til et helt nyt niveau. Førsteklasses interiør, stilfulde designdetaljer og en ny 3.0 liters V6 turbodieselmotor er blot noget af det, Fords kunder kan se frem til ved den nye variant, der lanceres herhjemme til næste år.

Når Ford inden længe lancerer den næste Ranger-generation, er det med en ny dreng i klassen – den nye Ranger Platinum1. Modelprogrammet for Europas bedst sælgende pickup2 omfatter naturligvis også de velkendte varianter som Raptor, Wildtrak og XL, mens der med den nye Ranger Platinum er skruet ekstra op for niveauet af luksus.

Eksklusive udvendige detaljer fremhæver pickuppens i forvejen kraftfulde design, mens en stilfuld læderkabine ikke bare forkæler øjet, men også følelsen af komfort for føreren og passagererne. Den nye Ranger Platinum egner sig særlig godt til landevejsbrug, og her sørger Fords nye og kraftfulde 3.0 liters V6 turbodieselmotor med 240 hk for en ubesværet præstation. Den hårdføre pickup har et drejningsmoment på 600 Nm og kan trække op til 3.500 kg på krogen3, mens den har en nyttelast på over et ton4.

- Ford Ranger har sat standarden for ydeevne, alsidighed og hårdførhed i pickup-segmentet, og nu sætter den også standarden for luksus. Den nye Ranger Platinum appellerer til kunder, der værdsætter et ekstra højt niveau af komfort og teknologi, men samtidig er afhængige af at have en hårdfør og pålidelig pickup. En kvalitet, der konsekvent gør Ford Ranger til Europas markedsleder, siger Hans Schep, general manager, Ford Pro, Ford Europa.

Udvalgte europæiske markeder har allerede åbnet for bestillingerne af den nye Ranger Platinum, mens Fords danske kunder forventes at kunne bestille bilen i starten af det nye år. Produktionen af den forventes at begynde allerede til marts, og de danske kunder kan forvente at få leveret de første biler i starten af efteråret næste år.

Ford Pros mest luksuriøse Ranger til dato
Den kraftfulde Ranger Platinum, der er tilgængelig som Double Cab med plads til fire passagerer, udover føreren, er udstyret med Rangers nye elektronisk styrede firehjulstræk. I kombination med Fords 10-trins automatgearkasse, bringes kunderne let og komfortabelt hen til den ønskede destination.

Ranger Platinums eksteriør er udviklet med inspiration fra Ford Ranger-familien, men ved denne pickup har der været ekstra fokus på at tilbyde et mere sofistikeret design. Ranger Platinum bygges over Ranger Wildtrak, der har stået for hele 60 % af det totale Ranger-salg i Europa.

En ny og unik grill samt 20” alufælge med sorte højglans detaljer er blandt det mest iøjefaldende ved det lækre design på den nye Ranger Platinum. Derudover får kunderne blandt andet også glæde af en bagklap med ”soft-close” funktion, Matrix LED forlygter og praktiske tagrælinger, der alt sammen er standard på den nye pickup.


Bilens luksuriøse kabine er beklædt med læder. Her nyder både føreren og forsædepassageren godt af de premium perforerede og quiltede lædersæder, der desuden kommer med 10-vejs el-justering samt varme- og kølefunktion. Derudover afspejles det luksuriøse touch blandt andet også i designdetaljer af mørk ahorn i kabinen, mens bilens indvendige Ambient light belysning skaber en beroligende atmosfære.

To højteknologiske 12” infotainment-skærme, heraf en touchskærm, med Fords avancerede SYNC 4A5 giver kunderne en fuldkommen digital oplevelse. Trådløs opladning af telefonen er sammen med et B&O-lydsystem6 standard i den nye pickup. Et indbygget FordPass Connect-modem hjælper derudover kunderne med at være opdaterede, når de er på farten, mens Ford Power-Up softwareopdateringer, trådløst holder bilen opdateret.

Udover de omfattende avancerede førerassistancesystemer på Ranger Wildtrak, så har Ranger Platinum som standard også semiautomatisk parkeringssystem7, blind spot teknologi (BLIS) med cross traffic alert og lane change warning & aid, der holder bilen i sin bane. Et 360-graders kamera giver desuden føreren det fulde overblik over bilen både for og bag.

Danske priser offentliggøres tættere på lancering.

# # #

Følg Ford på
MynewsdeskFord.dk FacebookInstagramLinkedIn

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

1 Ford Ranger 3.0 liters V6 turbodieselmotor med 10-trins automatgear homologeret CO 2 -emission 262-273 g/km WLTP og homologeret brændstofeffektivitet 9,6-10,0 km/l WLTP.

Det deklarerede WLTP-brændstof-/energiforbrug, CO 2 -emissioner og elektrisk rækkevidde er bestemt i henhold til de tekniske krav og specifikationer i de europæiske forordninger (EF) 715/2007 og (EU) 2017/1151 som senest ændret. De anvendte standardtestprocedurer muliggør sammenligning mellem forskellige biler og forskellige producenter.

2 Østrig, Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Rumænien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet og Tyskland.

3 Max anhængervægt varierer baseret på last, køretøjskonfiguration, tilbehør og antal passagerer.

4 Max nyttelast varierer og er baseret på tilbehør og køretøjskonfiguration. Se mærkat i døråbningen for specifik lasteevne.

5 Kør ikke, mens du er distraheret, eller mens du bruger håndholdte enheder. Brug stemmestyrede systemer, når det er muligt. Nogle funktioner er låste og utilgængelige, mens bilen er i gear. Ikke alle funktioner er kompatible med alle telefoner.

6 BANG & OLUFSEN© 2021 og B&O© 2021. BANG & OLUFSEN™ og B&O™ er registrerede varemærker tilhørende Bang & Olufsen Group. Licenseret af Harman Becker Automotive Systems Manufacturing Kft. Alle rettigheder forbeholdes.

7 Førerassistentfunktioner er supplerende og erstatter ikke førerens opmærksomhed, dømmekraft og behov for at kontrollere bilen. Det erstatter ikke sikker kørsel. Se brugervejledningen for detaljer og begrænsninger.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn. 

About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan, that is committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for and deepen the loyalty of those customers. Ford develops and delivers innovative, must-have Ford trucks, sport utility vehicles, commercial vans and cars and Lincoln luxury vehicles, as well as connected services. Additionally, Ford is establishing leadership positions in mobility solutions, including self-driving technology, and provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 182,000 people worldwide. More information about the company, its products and Ford Credit is available at corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 35,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 54,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (eight wholly owned facilities and six unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ny Ford Ranger Raptor indtager Europa

Ny Ford Ranger Raptor indtager Europa

Ventetiden er forbi for Fords europæiske kunder, der har ventet spændt på den næste generation af Fords Ranger Raptor. Med ekstreme terrænegenskaber1, hele 292 hk og en ny 3,0 liters V6 twin-turbo EcoBoost benzinmotor, giver den nye Ford Ranger Raptor vildskab en helt ny betydning.

Den nye Ranger kommer i udgaverne XLT, Sport og WildTrak.

Ny Ford Ranger med kraftfuld V6-motor

Ventetiden er endelig forbi. Nu afsløres den nye Ford Ranger, der med sine nye V6-motorer er mere kraftfuld end nogensinde før. Den seje og hårdføre pickup er blevet udviklet i tæt samarbejde med kunder verden over, og den er det oplagte valg, uanset om den anvendes til arbejde, familieliv eller eventyr.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark