Pressemeddelelse -
Ny teknologi fra Ford gør plads til bedre udrykningskørsel
Ford og Vodafone er gået sammen om at udvikle teknologi, der automatisk advarer trafikanter om opståede ulykker og viser, hvordan man skaber en akutpassage for udrykningskøretøjer, så de kan komme ubesværet til i nødsituationer, hvor hvert sekund er livsvigtigt.
Samarbejdet er under udvikling som en prototypeteknologi, der advarer trafikanter om opståede ulykker via online kommunikation. Et hyppigt problem ved trafikulykker er, at der opstår forvirring, hvilket fører til kødannelse og passagevanskeligheder for udrykningskøretøjer såsom ambulancer, brandbiler og politibiler.
”Online og automatiseret kørsel er en vigtig del af bilindustriens fremtidige teknologi. Ford har lang erfaring med at udvikle og teste infrastruktur og løsninger, der får biler til at 'tale sammen' og dermed højner sikkerheden i trafikken. Sammen med Vodafone sigter vi efter ny indsigt i, hvordan vi kan optimere kommunikationen mellem biler yderligere,” siger Gunnar Herrmann, CEO, Ford of Germany.
Bedre fremkommelighed ved ulykker redder liv
Udrykningskøretøjers fremkommelighed ved ulykker er altafgørende for at redde liv. Ifølge eksperter øges overlevelsesraten med hele 40 procent, hvis udrykningen ankommer til ulykkesstedet bare 4 minutter hurtigere, end det gennemsnitligt er tilfældet.
Den teknologi, som Ford og Vodafone* i øjeblikket tester, advarer førere om ulykker kun få sekunder efter, de er sket. Systemet advarer ligeledes om udrykning, der nærmer sig bagfra, og angiver herefter i hvilken vejbane, man skal lægge sig for at skabe en såkaldt akutpassage, der øger fremkommeligheden for udrykningskøretøjer bedst muligt.
Den nye teknologi testes i øjeblikket i Düsseldorf som del af et 112 millioner kroners projekt, der derudover tester automatiseret og online kørsel generelt.
eCall i ny Ford Focus muliggør direkte kontakt til nødtjenester
I den nye Ford Focus er det muligt at ringe akuttjenester direkte op med Fords eCall ved et enkelt tryk på instrumentpanelets SOS-knap.
I en tid hvor biler kommunikerer mere og mere med hinanden via mobil teknologi, undersøger Ford og Vodafone også, hvordan eCall Plus kan advare bilister om ulykker fra en afstand på op til 500 meter. Udrykningskøretøjer vil modtage advarsler og informationer på et indbygget display, der viser den akutpassage, som skabes.
*I Danmark er YouSee Internet in the Car underleverandør for Vodafone.
# # #
Følg Ford på Pressecenter – Facebook – Ford.dk
Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# # #
Related links
Emner
Kategorier
About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 202,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 54,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 69,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and eight unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.