Gå til indhold
Ford beskytter din bil ved hjælp af kunstige fugleklatter

Blogindlæg -

Ford beskytter din bil ved hjælp af kunstige fugleklatter

Ifølge gammel overtro betyder det held at blive ramt af en fugleklat. Men det kan faktisk have konsekvenser for din bils lak, hvis den bliver ramt af en. Ford tager derfor omfattende metoder i brug for at beskytte mod fugleklatter – blandt andet ved at fremstille kunstige af slagsen.

Der er tale om laboratorieskabt fugleafføring, der ligner den ægte vare så meget, at den kan give detaljeret information om, hvad en fugl spiser – og hvad det betyder for fugleklatternes syreholdighed.

Ford påfører de kunstige fugleklatter som spray på testoverflader fra sine biler. Overfladerne ’ældes’ derefter i en ovn ved både 40, 50 og 60 graders varme for at efterligne de ekstreme varmeforhold, som mange biler udsættes for i virkeligheden, når det fx er sommer. Høje varmegrader skubber nemlig lakkens beskyttende lag til det yderste.

Laboratorieskabte fugleklatter er blot én af flere forskellige tests, som Fords biler udsættes for. De får også sprøjtet kunstig pollen og en blanding af fosforsyre og opvaskemiddel på sig. Begge testblandinger opvarmes så til 60 og 80 grader for at sikre, at lakken kan modstå luftbårne partikler og ætsende kemikalier i høj varme.

Forårsrengøring
Forår og sommer kan være særligt hårde årstider for en bil, da der er flere fugle i luften, mens intens sol kan blødgøre og udvide lakken. Når lakken om aftenen køler af igen, trækker den sig sammen, som gør, at snavs og skidt som fx fugleklatter sætter sig hårdere fast til overfladen.

Hvis man lader det stå ubehandlet for længe, kan det gøre permanent skade på lakken. Og så kræver det dyre specialbehandlinger at ordne.

“Man vil sandsynligvis opleve, at fuglene sætter deres præg på bilen i disse dage, hvor flere holder sig indendøre og lader bilen stå. Man gør klogt i at fjerne efterladenskaberne hurtigt, men vores kunder kan også betrygge sig ved det omfattende arbejde, vi har udført for at beskytte lakken bedst muligt,” udtaler André Thierig, ansvarlig for Core Engineering Paint hos Ford Europa.

Fords specialister finjusterer de pigmenter og tilsætningsstoffer, der anvendes i bilernes skinnende beskyttelseslag. På den måde sikrer de, at lakken har den optimale sammensætning til at modstå skidt og snavs i al slags vejr.

Sådan fjerner du fugleklatter
Hvis uheldet er ude, er det aldrig en god idé at lade fugleklatter på lakken stå for længe. I stedet anbefales man at håndvaske bilen med en blød svamp og lunkent vand tilsat bilvaskshampoo med neutral pH-værdi. Voksbehandling af lakken en til to gange om året hjælper også med bedre beskyttelse og et mere skinnende look i længere tid.

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company
Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark