Gå til indhold
Fiesta udvides med hybridteknologi og 7-trins automatgear

Pressemeddelelse -

Fiesta udvides med hybridteknologi og 7-trins automatgear

Ford Fiesta, som er Fords bedst sælgende bilmodel i hele Europa, introduceres for første gang med hybridteknologi. Kompaktklassikerens vifte af konventionelle brændstofmotorer udvides også med 7-trins automatgear for første gang.

Den nye Fiesta EcoBoost Hybrid består af 48 volt mildhybridteknologi (mHEV), der giver optimeret brændstoføkonomi og samtidig forstærker Fiestas velkendte køreglæde med højere ydelse og mere responsiv acceleration.

“Med introduktionen af Fiesta EcoBoost Hybrid bringer vi fordelene ved vores hybridbiler ud til flere kunder end nogensinde før,” udtaler Roelant de Waard, vicepræsident for Marketing, Sales & Service hos Ford Europa.

Fiesta-rækken med Fords prisvindende 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor udvides også. Det sker med introduktionen af et nyt 7-trins automatgear med dobbeltkobling. Det nye automatgear giver både optimeret brændstoføkonomi og reduceret CO2-udledning.

Derudover bliver Fiesta også bedre tilkoblet end nogensinde med introduktionen af et indbygget FordPass Connect-modem, der kommer som standard. Modemet gør det muligt at interagere med bilen på mobile enheder gennem FordPass-appen.

EcoBoost Hybrid (mHEV)
Fiesta-kunder kan nu drage fordel af Fords avancerede EcoBoost Hybrid-teknologi, der først blev introduceret i den nye crossover-SUV Ford Puma tidligere i år.

Fiesta EcoBoost Hybrid fås med henholdsvis 125 og 155 hk. Drivlinjen i de nye hybridvarianter består af en ny remdrevet starter-generator (BISG), der gør det muligt at indfange og genanvende den energi, der normalt går tabt ved nedbremsninger. Strømmen lagres i bilens luftkølede 48 volt litiumionbatteri.

BISG-systemet fungerer også som en motor, der arbejder side om side med benzinmotoren helt uden overgang. Den lagrede energi bruges til at assistere benzinmotoren under normal kørsel og acceleration. Energien bruges også til at drive bilens andre elektriske systemer og funktioner.

Det intelligente og selvregulerende mildhybridsystem er indbygget i begge udgaver af Fiesta EcoBoost Hybrid. Systemet overvåger løbende bilens tilstand for at afgøre, hvornår det giver mest mening at lade batteriet op, og hvornår det er tid til at anvende de indsamlede reserver.

BISG arbejder ud fra to strategier:

  • Som erstatning for benzinmotorens drejningsmoment fungerer BISG-systemet som en elektrisk motor, hvor der leveres op til 24 Nm ekstra. Det reducerer benzinmotorens arbejdspres og resulterer i både optimeret brændstoføkonomi (fra 20 km/l WLTP) og mindsket CO2-udledning (fra 112 g/km WLTP). 
  • Som supplement til benzinmotorens drejningsmoment. Her fungerer BISG som en elektrisk motor, der kan øge det totale drejningsmoment med op til 20 Nm i forhold til benzinmotorens eget maksimale drejningsmoment. Det giver op til 50 procent højere drejningsmoment ved lavere omdrejninger.

BISG-systemet har gjort det muligt at sænke EcoBoost-motorens kompression og indsætte en større turbolader, som giver flere kræfter.

BISG booster også Fiesta EcoBoost Hybrids start-stop-system, som gør teknologien anvendelig i langt flere situationer end hidtil. Det fører ligeledes til lavere brændstofforbrug og reduceret udledning. Start-stop-systemet kan i Fiestas mildhybrider aktiveres allerede fra 25 km/t – og også når bilen kører med jævn fart.

Alle Fiesta-varianter med 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor – både de nye hybrider og de konvetionelle brændstofmodeller – anvender cylinderfrakobling. Systemet kobler automatisk en af de tre cylindfre fra, når motoren ikke kører på fuld kapacitet. Det tager ikke mere end 14 millisekunder at aktivere eller deaktivere.

Fiesta 1,0 EcoBoost med 125 hk kan nu også fås med nyt 7-trins automatgear med dobbeltkobling. Automatgearet giver mere smidige gearskift og et op til 15 procent lavere brændstofforbrug sammenlignet med den tilsvarende og udgåede 1,0-liters EcoBoost-variant med 100 hk og 6-trins manuelt gear.

Fiesta tilbydes også med 1,5-liters TDCi-dieselmotor på 85 hk med 6-trins manuelt gear.

Fiesta EcoBoost Hybrid Van
Fiestas nye hybridmodeller introduceres i Europa også som van. I modsætning til flere af Fords øvrige europæiske markeder, der lancerer dem som fabriksmodeller, er der i Danmark tale om muligheden for at ombygge Fiesta til van – ligesom resten af Fiestas danske van-modelprogram.

Avanceret og tilkoblet
Med Fiestas nye hybrider følger også introduktionen af førerassistanceteknologier, der kommer til Fiestas modelprogram for første gang.

Disse inkluderer adaptiv fartpilot med Stop & Go-funktion til automatgear og fartskiltegenkendelse, som hjælper bilen med at holde passende afstand til forankørende samt overholde de givne fartgrænser med ved aflæsning af fartskilte.

Stop & Go-funktionen, som fås til Fiesta med det nye 7-trins automatgear, kan automatisk bremse bilen helt ned til stilstand i start-stop-trafik. Teknologien vil selv genstarte bilen, hvis forankørende sætter i bevægelse inden for de første tre sekunder. Går der længere, skal føreren blot trykke på en knap i rattet eller træde blidt på speederen.

Dertil følger et indbygget FordPass Connect-modem som standard. Modemet gør det muligt at fjernstyre en række af bilens funktioner via FordPass-appen. Man kan blandt andet planlægge sin rute via navigationssystemets ’Trafikken lige nu’-funktion, åbne og låse dørene på afstand, starte bilen på afstand (i modeller med automatgear), finde bilens nøjagtige placering i uvante omgivelser samt tjekke bilens brændstofniveau, dæktryk, olie og mere.

Fiestas SYNC 3-infotainmentsystem er også blevet mere intuitivt og letbetjeneligt. Systemets 8” farvetouchskærm har fået større knapper, mens en ny trådløs oplader nu også fås. Systemet er kompatibelt med både Apple CarPlay og Android Auto.

Yderligere teknologiske opdateringer omfatter:

  • Cross-Traffic Alert, der scanner for modkørende køretøjer og bløde trafikanter, når man er ved at bakke ud af en parkeringsbås, har nu fået aktiv bremsning. Systemet kan nu selv påføre bremsetryk, hvis der registreres risiko for sammenstød og føreren ikke reagerer i tide.
  • Subwooferen til Fiestas B&O-audio (ekstraudstyr) er blevet rykket ind i selve bilens karosseri for at frigøre mere opbevaringsplads, så der også er plads til et medfølgende reservehjul.

Den nye Fiesta EcoBoost Hybrid fås fra 164.990 kr., mens den nye Fiesta 1,0 EcoBoost med 7-trins automatgear fås fra 194.990 kr. Begge kan allerede bestilles nu og forventes lanceret i Danmark i løbet af sommeren.

Ford solgte Fiesta i 227.100 enheder i Europa i 2019. Ford vil inden udgangen af 2021 lancere 18 elektrificerede biler i alt.

Fiesta HK CO2 fra (WLTP) Forbrug (WLTP)
1,0 EcoBoost
6-trins manuel
95 114 g/km 20 km/l
1,0 EcoBoost
7-trins auto
125 127 g/km 17,9 km/l
1,0 EcoBoost Hybrid
6-trins manuel
125 112 g/km 20 km/l
1,0 EcoBoost Hybrid
6-trins manuel
155 114 g/km 20 km/l
1,5 TDCi
6-trins manuel
85 114 g/km 23,3 km/l

# # #

Følg Ford på MynewsdeskFacebookFord.dk

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification; mobility solutions, including self-driving services; and connected services. Ford employs approximately 188,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 45,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 59,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 19 manufacturing facilities (12 wholly owned facilities and seven unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company
Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark