Gå til indhold
FORD AFSLØRER NY MUSTANG OG TO NYE KONCEPTER - LIVE FRA ‘GO FURTHER’ I BARCELONA

Pressemeddelelse -

FORD AFSLØRER NY MUSTANG OG TO NYE KONCEPTER - LIVE FRA ‘GO FURTHER’ I BARCELONA

En nyfortolket klassiker i selskab med fremtidsbud på stor luksus SUV og en kompakt prisbasker

Ford har  løftet sløret for den nyeste fortolkning af ikonet Ford Mustang. Det skete foran 2.500 presse- og branchefolk i Barcelona ved Fords 'Go Further' event den 5. december 2013. Ford præsenterede også hele to nye koncept-biler – en stor luksus SUV og et nyt, prisbilligt bud på Ford Ka.

-På trods af de udfordrende markedsvilkår, fortsætter Ford sine offensive investeringer i nye modeller. Vi tror på fremtiden, så derfor investerer vi også i den, sagde Fords vicepræsident i Europa Stephen Odell. Den nye Ford Mustang samt koncepterne Edge og Ka er vidnesbyrd om, at vi, til stadighed, udvider med nye, spændende biler.

Fords bestyrelsesformand, Bill Ford, talte om fremtidens transport med afsæt i Fords Blueprint for Mobility og chefen for Ford i Europa, Barb Samardzich, løftede lidt af sløret for hvordan Ford vil fastholde positionen som en førende teknologi-udvikler i bilindustrien.

Første europæiske Mustang

Den nye Ford Mustang har endelig taget springet over Atlanten. Det er den første Mustang, Ford distribuerer og servicerer i Europa – efter næsten 50 års produktion i USA. Stilen er umiskendelig Mustang – både i den åbne cabriolet-version og i versionen med hardtop. Lang front, kort hæk, bred og rå – helt som bil-entusiaster i hele Europa forventer af en Mustang.

Den nye Mustang kommer med to motorvarianter: En klassisk V8’er i moderne klæder. Den fem liter store motor er i stand til at sparke 426 heste og 529 Nm ned i de 19 tommer brede baghjul. Det økonomiske alternativ er en fire cylindret 2,3 liters EcoBoost-motor, som qua avanceret indsprøjtnings- og turbo-teknologi, leverer 309 hk og et maksimalt moment på 407 Nm.

Ny stor luksus-SUV

Edge er Fords bud på en ny, stor luksus-SUV, som vil træde ind som storebror til Ford Kuga og Ford EcoSport (forhandles ikke i Danmark). Konceptet lover dynamisk design og et væld af teknologiske raffinementer.

Konceptet er udviklet med baggrund i stigende salgstal for denne type biler. Ford forventer, at salget af de store, højbenede biler vil stige med 22 procent i Europa frem mod 2018.

Edge konceptet har en række automatiserede kørsels-funktioner. Bilen kan selv parkere, ligesom det forventes, at produktionsmodellen vil være udstyret med Fords kommende Obstacle Avoidance System – et system, der helt overtager styringen af bilen ved umiddelbar fare for kollision med en fodgænger, en cyklist eller en genstand. Ford lover, at materialer og finish i den kommende SUV vil være på et niveau, der ligger over, hvad de fleste forventer af en bil i denne klasse.

En kompakt prisbasker

En lille, prisbillig by-bil. Det er tanken bag Ford Ka konceptet, som er en nyfortolkning af hvad en kompakt og økonomisk mikro-bil skal indeholde af avancerede teknologier. Konceptet, som også blev præsenteret på Fords ’Go Further’ event i Barcelona, er et sandsynligt bud på hvordan den næste Ford Ka kommer til at tage sig ud.

Ford har solgt mere end 1,8 millioner Ford Ka’er siden mikroen blev lanceret i 1996. Fornyelsen skal ses i lyset af at segmentet for mikro-biler er i hastig vækst. Ford forventer en samlet stigning på 35 procent frem mod 2017.

Ka-konceptet peger i retning af en bil, som både vil være økonomisk at købe og køre, men som samtidig vil byde på avancerede teknologier som for eksempel det stemmestyrede kommunikationssystem SYNC med AppLink og MyFord Dock til opbevaring og genopladning af mobiltelefon og GPS.

-Ka- og Edge-koncepterne er vidnesbyrd om at vi forfølger vores ambitiøse plan om høj produktfornyelse, teknisk innovation og fokus på at levere sofistikerede biler til priser, der er til at betale, sagde Stephen Odell.

# # #

* Se mere på Fords danske pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/ford-motor-company

* Se Fords Go Further event fra Barcelona: http://www.gofurtherlive2013.com/

* Download fotos i hi-res og se mere information om Ford Go Further: http://gofurther.fordmedia.eu/enhanced.htm

Related links

Emner

Kategorier


Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities (13 wholly owned or consolidated joint venture facilities and nine unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

About Ford Motor Company

Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 180,000 employees and 65 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information about Ford and its products worldwide please visit  www.corporate.ford.com 

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Relaterede events

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company
Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark