Gå til indhold
NY FORD TRANSIT CUSTOM KÅRET TIL ’INTERNATIONAL VAN OF THE YEAR'

Pressemeddelelse -

NY FORD TRANSIT CUSTOM KÅRET TIL ’INTERNATIONAL VAN OF THE YEAR'

Helt ny kompakt varevogn fra Ford løb med førstepris ved stort varebils-show i Hannover

Det er fjerde gang, at Transit-familien løber med den fornemmeste, internationale pris for varevogne og dermed tegner Transit-familien sig for en rekord i prisens 22-årige historie.

Ford Transit Custom, som kommer til Danmark i november måned, er ikke blot en opgraderet version af den eksisterende Transit, men er bygget på en helt ny, global platform.

På trods af de beskedne ydre dimensioner, er lasteevnen forøget, motorprogrammet er blevet optimeret og chassiet er blevet væsentlig strammere til fordel for både køreegenskaber og støjniveau.

Fords designere og ingeniører har arbejdet målrette for at skabe en varevogn, der opleves som en personbil bag rattet, en praktisk og pålidelig arbejdshest ude i virkeligheden og en varevogn med markedets laveste driftsomkostninger. Og ifølge dommerne bag ’International Van of the Year’ er det lykkedes.

Masser af plads

Den nye Transit Custom findes både i en lang- og en kort version, ligesom det er muligt at vælge varianter med både højt- og lavt tag. En smart lastluge gør det muligt at transportere last på op til tre meters længde i den korte udgave af Transit Custom, ligesom der er plads til hele tre Euro-paller, lastet i over én meters højde i varerummet. Et nydesignet gulv i varerummet og de integrerede tagbøjler er yderligere praktiske signaturer for den nye Transit Custom.

Set fra førersædet, er der masser af komfort og aflægningsplads til flasker, telefoner, laptops og papirer. Rat og sæde kan justeres stort set efter behov, ligesom den nye Transit Custom byder på en række af Fords prisbelønnede førerassistance- og sikkerheds-systemer som fx det stemmestyrede Ford SYNC kommunikationssystem, Emergency Assistance, Lane Keeping Alert, Driver Alert, Torque Vectoring Control og bak-kamera.

Sikreste Transit til dato

Førerkabinen er den sikreste Transit-kabine til dato. Ford har valgt at benytte ultrastærkt boron-stål i opbygningen af chassiset, hvilket både sænker vægten og øger sikkerheden ved sammenstød. Udover almindelige front-airbags til fører og passager, er der også monteret særlige airbags i sæderne til beskyttelse af brystkassen, ligesom der også er mulighed for gardin-airbags. I lighed med Fords personbiler, er rat og ratstamme designet på en måde så den gør mindst skade ved en eventuel kollision. Det nedsætter risikoen for hoved- og brystskader.

Motorprogrammet er baseret på en optimeret udgave af Fords 2,2 liters Duratorq TDCi diesel-motor med Auto-Start-Stop og henholdsvis 100-, 125- og 155 hk. hvor  brændstoføkonomien er øget med op mod otte procent i forhold til den eksisterende Transit.

Den nye Ford Transit Custom er ikke blot designet til at være en letkørt, praktisk og fleksibel varevogn, men er i lige så høj grad udviklet til at levere markedets laveste ejer- og driftsomkostninger. Med 50.000 km/to år byder den nye Ford Transit Custom på markedets længste serviceintervaller, ligesom Ford yder 12 års gennemtærings-garanti.

Priserne for den nye Ford Transit Custom starter ved kr. 176.290 ekskl. moms og levering. 

# # #

Foto og mere information findes på Fords Online Press Kit: http://transitcustomdesignandsafety.fordmedia.eu/enhanced.htm og http://iaa2012.fordmedia.eu/enhanced.htm

Se nærmere på tankerne bag Ford Transit Custom: http://www.youtube.com/watch?v=c7UpG0uxoWg&feature=youtu.be


Følg Ford på Pressecenter
FacebookByFordFord.dk – Nyhedsbrev

# # #

Kontaktinformation:

Lene Dahlquist
Communication & Public Affairs Manager
Ford Motor Company

Tlf:        43 48 06 20
Mobil:       40 32 82 68
Email:       ldahlqui@ford.com

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 166,000 employees and about 70 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford’s products, please visit www.fordmotorcompany.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 51 individual markets and employs approximately 66,000 employees. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford of Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities, including joint ventures. The first Ford cars were shipped to Europein 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company
Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark