Pressemeddelelse —
Bente har ikke ladeangst, hun har ladeglæde
Bente har ikke ladeangst, hun har ladeglæde
78-årige Bente fra Fredericia er et vaskeægte livsstykke. Hun vinterbader hver eneste dag, året rundt, fylder ødegården i Sverige med børn og børnebørn, strikker når hun slapper af og er lykkelig ejer af en Ford Capri. For Bente er elbil hverken besværligt eller svært at forstå. Det er bare nemt.
Fra Kuga til Ford Capri
Bente har haft sin Ford Capri i et år og tre måneder. Inden da kørte hun Ford Kuga, så skiftet til elbil føltes næsten helt naturligt.
"Det var et nemt skifte. Jeg havde jo haft Kuga, så det var dejligt nemt at gå til en elbil.” fortæller Bente.
Hun overvejede også Ford Explorer, men én detalje afgjorde valget: Hundeburet til familiens amerikanske cocker spaniel skulle kunne være der. Det blev Ford Capri – og det har hun ikke fortrudt.
"Jeg har ikke haft problemer overhovedet med at køre elbil. Det er så nemt.”
Med op til 579 kilometers rækkevidde ved 90 procent opladning passer Ford Capri fint til turene til familiens ødegård i Sverige, en tur på omkring 398 kilometer. Bente har fundet sin egen rytme: en opladningspause i Køge, en madpakke og lidt frisk luft, mens bilen lader. Opladning er ganske simpelt blevet en del af rejsen.
”Vi har madpakker med og spiser, mens vi lader. Så går tiden jo.”
”Man får en anden kørestil med elbil. Det er faktisk rarere, når man har en elbil og får de små tvungne pauser. Man kommer ud og får rørt sig lidt. Det kan jeg godt lide.”
Fra ladeangst til ladeglæde
Første gang Bente kørte mod Sverige i sin Ford Capri, mærkede hun det stik, mange nye elbilister genkender: ladeangst.
”Jeg var da lidt spændt første gang. Men det gik jo godt.”
Siden er bekymringen forsvundet. Hjemme i Fredericia har Bente Clever, og ved ødegården har hun netop fået installeret sin egen ladestander. Tidligere ladede hun ved supermarkedet Maxi, når hun kom frem.
Et liv med vand, vind og familie
Når Bente ikke sidder bag rattet i sin Ford Capri, er hun ofte ved vandet. Hun vinterbader hver eneste dag, året rundt, både i Fredericia og ved ødegården. Sammen med to veninder har hun sit eget lille vinterbaderfællesskab.
”Havfruerne kalder vi os.”
Ingen traditionel badeklub. Bare tre kvinder, vandet og den friske luft. Også om vinteren.
”Jeg bader også når der isflager eller der skal laves hul i isen”.
Det siger næsten alt om Bente.
Ødegården i Sverige har hun og hendes mand haft i 26 år. Hvert år samles familien der, ni mennesker under samme tag, både børn, svigerbørn og børnebørn. Der bliver lavet snobrød over bål, gået ture og hygget. Og når alle er taget hjem igen, er der plads til roen og det gode liv.
Musikken følger med hele vejen
Bente elsker selve køreturen. Særligt når hun sætter sig ind i sin Ford Capri, starter radioen, som på de svenske landeveje fanger Radio Bornholm og lader musikken følge hende hele vejen.
Det er svært ikke at forestille sig Bente bag rattet, på vej mod Sverige, med bilen fuldt opladet og eventyret foran sig. For selv om hun er 78, har hun bestemt ikke sat livet på pause. Efter mange år som lærer nyder hun nu pensionisttilværelsen, med et langt liv som aktiv i Odd Fellow, 28 år i regionsrådet og medlem af byrådet bag sig.
Sammen med sin mand holder hun sig stadig i gang, og snart går turen til Skagen i deres autocamper. Men Ford Capri er den naturlige følgesvend, når hverdag og eventyr skal hænge sammen.
Jeg er rigtig glad for min Ford Capri.
For Bente handler livet om at komme afsted, om familien, naturen, de små pauser og de store oplevelser. Ford Capri er blevet en naturlig del af det hele.
”Jeg er rigtig glad for min Ford Capri.”
Måske er det netop det, der gør Bente til en inspirerende Ford-ejer. Hun lader sig ikke skræmme af det nye. Hun prøvede elbilen og opdagede, at det var langt nemmere, end hun havde troet. Ladeangsten forsvandt. Eventyrlysten blev.
Og bilen?
”Det er MIN bil.” Et skævt smil. ”Min mand får lov til at låne den en gang imellem.”
Hvis Bente kan, så kan du måske også.
# # #
Related links
Emner
Kategorier
Regions
Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford i Danmark/NCG Motor Company forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.
Om Ford i Danmark/NCG Motor Company
Ford i Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen. Ford/NCG Motor Company ligger i Ballerup. Ford Motor Company er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.
Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.
About Ford Motor Company
Ford Motor Company (NYSE: F) is a global company based in Dearborn, Michigan, committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for customers and deepen their loyalty. Ford develops and delivers innovative, must-have Ford trucks, sport utility vehicles, commercial vans and cars and Lincoln luxury vehicles, along with connected services. The company does that through three customer-centered business segments: Ford Blue, engineering iconic gas-powered and hybrid vehicles; Ford Model e, inventing breakthrough electric vehicles along with embedded software that defines exceptional digital experiences for all customers; and Ford Pro, helping commercial customers transform and expand their businesses with vehicles and services tailored to their needs. Additionally, Ford provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 174,000 people worldwide. More information about the company and its products and services is available at corporate.ford.com.