Gå til indhold
Nyfødte David og hans forældre hos Ford-forhandleren i Ringsted, Selandia Automobiler, hvor de købte deres Mustang Mach-E i efteråret.
Nyfødte David og hans forældre hos Ford-forhandleren i Ringsted, Selandia Automobiler, hvor de købte deres Mustang Mach-E i efteråret.

Pressemeddelelse -

Christine fødte på forsædet i en Ford Mustang Mach-E

Da Christine og Jens Finderup Vigsted fra Ringsted købte deres Mustang Mach-E i efteråret, havde de ikke fantasi til at forestille sig, at deres nye Ford Mustang skulle agere fødestue for deres andet barn blot syv måneder senere. Med galoperende veer på vej mod jordemoderen ville lillebror pludselig ud – og det skulle være nu! Der var der var derfor ikke andet for end køre sædet helt tilbage og føde ham fra passagersædet i bilen.

Lang rækkevidde, gode køreegenskaber og flot design er nogle af de kvaliteter, Fords kunder fremhæver, når valget falder på den 100 % elektriske Ford Mustang Mach-E. At den også fungerer udmærket som fødestue, er heldigvis noget de færreste kunder prøver kræfter med.

- Mustang Mach-E var sjovere at køre i sammenlignet med nogle af de andre elbiler, vi havde prøvekørt, så det var også noget, vi vægtede højt sammen med rækkevidden, prisen og bilens udseende. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vores andet barn skulle komme til verden i bilen, siger Christine Finderup Vigsted.

Det er dermed første gang, at et barn kommer til verden i en 100 % elektrisk Ford.
Og dén nyhed rejste med lynets hast til Fords globale hovedkontor, hvor den vakte opsigt på direktionsgangen.

- Vi går ekstremt langt, når vi tester vores biler, men lad os bare være ærlige. At bringe et barn til verden på passagersædet, er ikke en del af vores almindelige tests! Hos Ford betragter vi vores kunder som familie og det gør sig særlig gældende i det her tilfælde, siger en smilende Jim Farley, President og CEO for Ford Motor Company og ønsker hele familien tillykke.

Ingen grund til panik
Christine og manden Jens tog det helt roligt, da Christine mærkede de første veer en nat i begyndelsen af juni. Ved fødslen af deres første barn, Thomas, havde veerne varet i to dage, og der var derfor ingen grund til panik, så længe veerne ikke gjorde mere ondt.

I løbet af natten og morgenen udviklede veerne sig og tog mere til - og pludselig gik det hurtigt. Med styr på babysitteren til storebror, kørte de af sted mod jordemoderen på den private fødeklinik, hvor de var tilknyttet.

- Min mand var klog nok til at sige, at vi skulle tage min Mustang Mach-E, da der var lædersæder i og masser af strøm på batteriet sammenlignet med hans elbil. Det griner vi lidt af her bagefter, siger Christine.

Fødte i rundkørsel
Køreturen tager normalt en halv times tid, men efter et par minutter gik vandet, og det gik det op for parret, at det ville gå hurtigt – og at de ikke kunne nå frem til jordemoderen i tide. Fra passagersædet fik Christine, trods voldsomme presseveer, beordret bilen ind til siden af vejen. Passagersædet blev lagt ned, jordemoderen blev ringet op via Apple CarPlay, mens Jens ringede efter en ambulance og agerede fødselshjælper. Få minutter senere, og inden ambulancen nåede frem, havde Christine født parrets andet barn, David.

- Selve fødslen i bilen gik virkelig godt. Havde det været vores første barn, havde vi nok håndteret det anderledes, men det var en rigtig fin oplevelse, når man tænker på, at det skete så akut og så i min bil, siger Christine, der særlig roser sin mand for at tage det helt cool.

Et evigt minde
Lille David er nu en måned gammel, og historien om fødslen i bilen er efterhånden blevet fortalt til alle venner og bekendte, men den gør lige stort indtryk hver gang. Familien på fire er da også overbeviste om, at den anderledes fødsel ikke går i glemmebogen foreløbig.

- Jeg synes, det er en sjov historie - også for David, der selv kan fortælle den senere i livet. At det så er lidt af en drengerøvsbil, han er født i, er meget sjovt, når nu det skal være, siger Christine afslutningsvist.

Ford ønsker familien et stort tillykke med familieforøgelsen.

Hos Ford er vi meget glade for at høre, at fødslen gik så godt. Fords biler er kendt for at matche mange forskellige behov – og fungerer nu også som akut fødestue, men denne historie hører trods alt til sjældenhederne.

# # #

Følg Ford på MynewsdeskFord.dk FacebookInstagramLinkedIn

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan, that is committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for and deepen the loyalty of those customers. Ford develops and delivers innovative, must-have Ford trucks, sport utility vehicles, commercial vans and cars and Lincoln luxury vehicles, as well as connected services. Additionally, Ford is establishing leadership positions in mobility solutions, including self-driving technology, and provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 182,000 people worldwide. More information about the company, its products and Ford Credit is available at corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 41,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 55,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (10 wholly owned facilities and four unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Den første Ford Mustang Mach-E er blevet udleveret fra Andersen Biler Hillerød.

Første danske kunde i Ford Mustang Mach-E

Uwe Holmsgaard fra Hillerød har netop fået nøglerne til sin Ford Mustang Mach-E, og han er dermed den første danske kunde, der kan sætte sig bag rattet i sin nye elektriske SUV. I de kommende måneder vil flere hundrede biler fylde gadebilledet, når Fords første fuldelektriske bil i en lind strøm udleveres til kunderne.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark