Gå til indhold
Ford afslører den fuldt elektriske varebil E-Transit

Pressemeddelelse -

Ford afslører den fuldt elektriske varebil E-Transit

  • Ford løfter sløret for den helt nye E-Transit – en fuldt elektrisk model af verdens mest solgte varebil, der kommer med næste generation af Fords onlinefunktioner og førerassistanceteknologier.

  • Indbygget FordPass Connect-modem kommer som standard og giver et væld af praktiske funktioner såsom at finde opladningspunkter på farten og trådløse softwareopdateringer.

  • Pro Power Onboard kan tilkøbes som ekstraudstyr. Funktionen gør E-Transit til en mobil strømkilde, der kan give strøm til elværktøjer og –udstyr. Ford tilbyder dette som de første i varebilssegmentet på under 3,5 ton i Europa.

  • E-Transit forventes at have en rækkevidde på op til 350 km (WLTP) – omkring tre gange den afstand, som den gennemsnitlige europæiske varebil kører på en dag.

  • E-Transits driftsomkostninger er omkring 40 procent lavere end tilsvarende dieseldrevne Transit-modeller.

  • E-Transit tilbydes i Europa i et væld af forskellige modelkonfigurationer med over 25 varianter i alt. Nyttelasten forventes at være 1.616 kg for Van-modellen og 1.967 kg for Chassis-modeller. E-Transit forventes at blive lanceret i Danmark i anden halvdel af 2022.

Ford løfter sløret for den nye E-Transit – en fuldt elektrisk version af den store varebilsfavorit – der giver erhvervsdrivende en lang række kundefordele med strømdreven drivlinje, skræddersyede softwareløsninger, trådløse onlineopdateringer og mulighed for Pro Power Onboard.

“Som markedsleder på varebiler i både Europa og USA er overgangen til strømdrevne varebiler og flåder afgørende for, at vi som virksomhed når vores mål om at være CO2-neutrale inden 2050. På dette punkt har Ford allerede lagt sig i spidsen med den prisvindende Transit Custom Plug-in Hybrid. Elektrificerede varebiler er både gode for miljøet og en stor fordel for kunder med bl.a. lavere driftsomkostninger og nye onlineløsninger, der gavner kundernes forretning,” udtaler Jim Farley, Fords administrerende direktør.

Den nye E-Transit understøttes af Fords store forhandlernetværk med over 1.800 Transit Erhvervscentre på verdensplan, herunder 23 i Danmark, samt hundredvis af specialiserede opbyggere på verdensplan.

På vej mod en elektrisk fremtid
I takt med flere og flere varebiler på vejene på verdensplan er storbyer fra London til Los Angeles begyndt at indføre emissionsfri miljøzoner, der skal reducere CO2-udledning og støjforurening i byområder.

“Fords varebiler er favoritter i alt lige fra mesterbiler til udrykningskøretøjer, og vi forpligter os derfor naturligvis på at hjælpe vores kunder i overgangen til strømdrevne varebiler. På dette punkt er den nye E-Transit unik, da den opererer på en onlineplatform, som løbende vil effektivisere kunders daglige arbejde med værdifulde data. Kundefordelene vil samtidig vokse over tid i takt med, at flere varebiler indgår som en del af netværket,” forklarer Hau Thai-Tang, Fords Chief Product Platform Operations Officer.

E-Transit er udviklet med udgangspunkt i de erfaringer, som Ford siden 2018 har fået med europæiske pilotprojekter med Transit Custom Plug-in Hybrid.

Rækkevidde og opladning til professionelt behov
Batteriet i den nye E-Transit har en anvendelig kapacitet på 67 kWh, som giver en anslået rækkevidde på op til 350 km (WLTP). Rækkevidden dækker det daglige arbejdsliv og mere til, da den svarer til omkring tre gange den afstand, den gennemsnitlige europæiske varebil tilbagelægger på en dag.

Batteriet har dermed også kapacitet nok til at tage højde for variationer i varebilens belastning og skiftende vejrforhold. Det gør E-Transit ideel til kørsel i byområder og i miljøzoner uden at flådeoperatører skal betale for ekstra batterikapacitet, der ikke bliver anvendt.

E-Transit kommer derudover med 3 forskellige køreprogrammer; Normal, Slippery og Eco, der til fulde udnytter varebilens rent elektriske drivlinje. Når varebilen er uden last, giver Eco Mode op til 10 procent mindre strømforbrug. Køreprogrammet begrænser topfarten, regulerer accelerationen og optimerer klimaanlægget for at øge rækkevidden mest muligt.

Dertil har E-Transit også forvarmningsfunktion til kabinen, der gør, at klimaanlægget kan programmeres til at justere kabinens foretrukne temperatur, når bilen står til opladning. Samtidig sikrer det også, at mest mulig rækkevidde er tilgængelig ved opstart.

Den nye E-Transit har ikke fokus på at nedbringe CO2-udledningen,  den giver også betydeligt lavere driftsomkostninger sammenlignet med en tilsvarende dieseldrevet Transit. Driftsomkostningerne er reduceret med omkring 40 procent.

Europæiske kunder vil drage fordel af en klasseledende basisgaranti på 2 år uden kilometerbegrænsning. På batteriet og højspændingskomponenterne følger 8 års garanti eller 160.000 km kørt, alt efter hvad der kommer først.

Den nye E-Transit kan både AC-oplades og DC-lynoplades. Med AC-opladning på 11,3 kW kan varebilen via almindeligt ladestik med ladeboks oplades 100 procent på omkring 8 timer via ladeboks. Med DC-lynopladning på op til 115 kW kan E-Transit lades op fra 15 til 80 procent på omkring 34 minutter, hvilket passer fint med længden på en dansk frokostpause.

Ford vil tilbyde en række forskellige opladningsløsninger til forskellige kundebehov både derhjemme, på arbejdspladsen og på farten i det offentlige.

“Vores klare målsætning har altid været at få erhvervsdrivende kunder til at lykkes med deres forretning, og det har bidraget til, at Ford i dag er Europas førende varebilsmærke. Elektrificeringen af vores varebiler bringer et hav af nye kundefordele med sig i forhold til styring og effektivisering af varebilsflåder. Vores nye E-Transit er bygget med udgangspunkt i over 55 års varebilsekspertise og har et udvidet økosystem af digitale værktøjer, der gør det nemmere at være erhvervsdrivende,” udtaler Hans Schep, direktør for varebiler hos Ford Europa.

Rullende strømkilde og SYNC 4
Europæiske kunder vil have mulighed for at tilkøbe Pro Power Onboard. Den nye funktion gør E-Transit til en rullende strømkilde, som leverer op til 2,3 kW til elværktøjer og –udstyr. Ford tilbyder dette som de første i den europæiske varebilsklasse på under 3,5 ton.

Indbygget FordPass Connect-modem følger også som standard. Modemet tilkobler varebilen online og giver et væld af praktiske funktioner, der fx giver mulighed for trådløse softwareopdateringer og gør det nemt at finde opladningspunkter på farten. Andre funktioner via FordPass-appen inkluderer bl.a. overblik over varebilens vigtigste statusinformationer, varebilens placering, fjernstart og fjernlås.

Derudover har E-Transit Fords nye infotainmentsystem SYNC 4. Systemet er skræddersyet til E-Transit med 12” touchskærm, forbedret stemmegenkendelse og cloud-optimeret navigationssystem. SYNC 4 kan opdatere E-Transits software trådløst online, der løbende vil give varebilen kvalitetsoptimeringer samt nye funktioner.

E-Transit kommer med avancerede førerassistanceteknologier, der bl.a. inkluderer skiltegenkendelse og intelligent fartpilot, som samarbejder om at registrere gældende fartgrænser og giver flådeoperatører mulighed for at indstille egne fartgrænser i varebilen.

Yderligere teknologier omfatter Pre-Collision Assist, Blind Spot Information System, 360 graders kamera med Reverse Brake Assist og elektrisk parkeringsbremse.

Praktiske egenskaber uden kompromis
Batteriet i E-Transit er placeret under varerumsgulvet, som ikke går på kompromis med varerumspladsen. Varerummet har dermed stadig op til 15,1 kubikmeters plads ligesom i tilsvarende dieseldrevne Transit-modeller med baghjulstræk.

Dertil har Fords ingeniører designet varebilens drivlinje og uafhængige baghjulsaffjedring med henblik på at give den endnu mere trækkraft og et endnu bedre styretøj end før. E-Transit bygger dermed videre på Fords stolte Transit-tradition, der har gjort varebilsfavoritten verdenskendt for at kunne klare selv tunge arbejdsopgaver med personbilslignende kørekomfort.

I Europa forventes E-Transit som Van-model at have op til 1.616 kg nyttelast, mens nyttelasten i Chassis-modellen forventes at være op til 1.967 kg. E-Transits elmotor har en maksimal ydelse på 198 kW, der svarer til 269 hk, og et drejningsmoment på 430 Nm. Det gør E-Transit elmotor til den stærkeste af sin slags i hele Europa. Varebilens baghjulstræk giver enestående trækkraft selv ved tunge belastninger.

E-Transit tilbydes i et stort udvalg som både Van, Double Cab-in-Van og Chassis med i alt 25 forskellige modelkonfigurationer at vælge mellem fordelt på forskellige totalvægte (GVM), der lyder på op til 4,25 ton.

Ford har produceret varebiler i Transit-navnet i 55 år og varebiler generelt siden 1905, og virksomhedens Transit-varebiler har været markedsledende i Danmark gennem de sidste 6 år.

E-Transit til europæiske kunder vil blive bygget på virksomhedens Ford Otosan-fabrik i Kocaeli i Tyrkiet. Her får den sit eget produktionsbånd ved siden af den prisvindende Transit Custom Plug-in Hybrid. E-Transit til nordamerikanske kunder vil blive bygget på Fords Kansas City-fabrik i USA, der ligger i Claycomo i delstaten Missouri.

Den nye Ford E-Transit forventes at blive lanceret i Danmark i første halvdel af 2022. Danske priser vil blive offentliggjort tættere på lanceringen.

Se flere billeder af E-Transit på Fords pressekit.

# # #

Følg Ford på MynewsdeskFord.dkFacebookInstagramLinkedIn

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification; mobility solutions, including self-driving services; and connected services. Ford employs approximately 187,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 45,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 58,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 19 manufacturing facilities (12 wholly owned facilities and seven unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford Transit får 10-trins automatgear

Ford Transit får 10-trins automatgear

Et nyt 10-trins automatgear introduceres nu til baghjulstrukne varianter af Fords 2-tons Transit (RWD). Automatgearet er netop sat i produktion og vil give Fords største arbejdshest optimeret brændstoføkonomi, enestående holdbarhed og en trækkapacitet på op til 2.800 kg.

Forbrugere foretrækker elektrisk levering

Forbrugere foretrækker elektrisk levering

Over halvdelen af forbrugere, der shopper online, foretrækker at få deres pakke leveret af med elektrificeret transport, der tager hensyn til miljøet. Det viser en ny undersøgelse fra Ford foretaget blandt forbrugere i Tyskland og Storbritannien.

Den næste generation af Transit Custom-serien bliver fuld elektrisk og plug-in hybrid.

Ford sætter strøm til varebiler i 2023

Der er noget at glæde sig til, hvis man kører i varebil. I midten af 2023 kommer Fords elektrificering til at omfatte endnu flere biler, når Transit Custom-serien bliver tilgængelig som både fuld elektrisk og plug-in hybrid.

Ford og Google indgår stort samarbejde om digitale løsninger i Fords biler

Ford og Google indgår stort samarbejde om digitale løsninger i Fords biler

Ford og Google løfter sløret for et unikt strategisk partnerskab, der tager Fords biler og online-tjenester til et nyt niveau. Som en del af det nye 6-årige partnerskab, der begynder i 2023, vil millionvis af Ford- og Lincoln-biler fremover være understøttet af Android med Googles apps og tjenester indbygget.

Fords varebiler høster guld og sølv i sikkerhed

Fords varebiler høster guld og sølv i sikkerhed

Sikkerheden i Ford Transit og Transit Custom roses af Euro NCAP. Det sker i forbindelse med et nyt initiativ hos det uafhængige bilsikkerhedsinstitut, der tester effektiviteten af varebilers aktive sikkerhedsteknologier.

Her ses varebilerne i E-Transit-serien.

Ford E-Transit testes på de europæiske veje

Inden længe ruller de første Ford E-Transit-modeller ud på vejene. De fuldelektriske varebiler bliver lanceret i foråret, men inden da skal de igennem et omfattende testprogram på de europæiske veje for at sikre, at de lever op til Fords høje standarder.

Ford E-Transit er den stærkeste fuld elektriske varebil i Europa.

Kunder tester Fords nye elektriske varebil

Den nye fuld elektriske Ford E-Transit kan snart ses på vejene, når prototypen bliver en del af et europæisk kundetestprojekt i henholdsvis Tyskland, Norge og Storbritannien.

Ny E-Transit udsat for ekstreme forhold til gavn for kunderne

Den nye 100% elektriske version af verdens bedst sælgende varebil, Ford Transit, har været igennem lidt af hvert. I 12 uger har den blandt andet været udsat for ekstreme forhold med al slags vejr for at sikre sig, at kunderne får en så pålidelig og modstandsdygtig bil som overhovedet muligt.

Ford dominerer varebilssalget

Ford dominerer varebilssalget

Ford kommer i det nye år særdeles godt fra start på flere fronter af det danske varebilssalg.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark