Gå til indhold
Ford annoncerer den stærkeste varebil i Transit Sport-serien nogensinde

Pressemeddelelse -

Ford annoncerer den stærkeste varebil i Transit Sport-serien nogensinde

Ford løfter sløret for de fornyede Ford Transit Sport-varebiler, der blandt andet tæller en optimeret version af Transit Custom Sport – den stærkeste hidtil.

Den nye Ford Transit Custom Sport yder 185 hk med et drejningsmoment på 415 Nm, der giver en endnu mere sportslig køreoplevelse.

Ud over en ny Transit Custom Sport løfter Ford også sløret for en optimeret Transit Connect Sport, der sidste år blev præsenteret på IAA-varebilsmessen i Hannover. Den nye Transit Connect Sport lander med en 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor med manuelt gear og 120 hk.

“Fords Transit Sport-familie er til kunder, der gerne vil skille sig mere ud i vores bedstsælgende varebiler,” udtaler Hans Schep, topchef for varebiler hos Ford Europa. ”De optimerede Transit Sport-modeller har både iøjnefaldende designdetaljer, stærkere ydelse og avancerede førerassistanceteknologier.”

Bedste varebilssalg i 25 år

Sidste år steg salget af Transit Custom Sport i Europa med hele 58% sammenlignet med året før. Modellens øgede salg bidrog til, at Ford i 2018 leverede det bedste europæiske varebilssalg i 25 år. Intet mindre end 380.900 varebiler blev i alt solgt i 2018 på tværs af Fords 20 største europæiske markeder

Også i Danmark styrkede Ford sin position i 2018. Salget af nye person- og varebiler fra Fords forhandlere steg i 2018 med 6,8 procent i forhold til 2017, og Ford holder dermed sin position som et af de bedst sælgende og mest populære bilmærker i Danmark*.

Stærkere Transit Custom Sport

Transit Custom Sports nye motor med 185 hk fås med 6-trins manuel eller 6-trins automatisk gearkasse.

Designet på den optimerede model skaber blikfang med to karakteristiske fartstriber, der komplementeres af et stylingsæt, som indebærer unikke sideskørter, sidespejle og dørhåndtag samt kraftigere skærmkanter og karosserifarvet kofanger. Modellen fås med 17” eller 18” alufælge og interiør i dellæder.

Transit Custom Sport kommer med FordPass Connect som standard, der gør bilen til et mobilt wifi-hotspot med tilkobling af op til 10 enheder. Derudover fås den også med en række avancerede førerassistanceteknologier såsom parkeringsassistent, adaptiv fartpilot med intelligent fartbegrænser og blindvinkelsassistance.

Transit Custom Sport fås både med kort og lang akselafstand.

Ny Transit Connect Sport

Motoren i den nye Transit Connect Sport er en 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor med 6-trins manuelt gear.

2-zoners klimaanlæg, fartpilot med justerbar fartbegrænser og parkeringsassistent følger med som standard med mulighed for indbygget FordPass Connect-modem.

Dertil introducerer den optimerede model et nyt design, der inkluderer matsorte fartstriber, 16” Dark Alloy-farvede alufælge og interiør i dellæder.

Den nye Ford Transit Custom Sport og Ford Transit Connect Sport forventes lanceret i Danmark september 2019.

De officielle forbrugstal er endnu ikke på plads og offentliggøres derfor tættere på lancering.

*Kilde for salgstal: De Danske Bilimportører, opgørelse fra salget af person- og varebiler 2018. www.bilimp.dk

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 199,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 53,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and eight unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark