Gå til indhold
De glade nordmænd, Knut Wilthil og Henrik Borchgrevik.
De glade nordmænd, Knut Wilthil og Henrik Borchgrevik.

Pressemeddelelse -

Rækkevidderekord: Nordmænd kører 807,2 km i Ford Mustang Mach-E uden at lade

De to norske og meget erfarne bileksperter, Henrik Borchgrevik og Knut Wilthil, kørte for nylig hele 807,2 km i Ford Mustang Mach-E uden at oplade bilen undervejs. Den fuldelektriske bil blev udsat for lidt af hvert på turen i form af blandt andet fem timers kø, fjeldkørsel og minusgrader.

Turen blev kørt i en Mach-E model, der udover at have baghjulstræk, også havde den største batteripakke med en udvidet rækkevidde på 610 km. At bilen formåede at tilbagelægge endnu flere kilometer end forventet, glæder de to nordmænd.

- Med en angivet rækkevidde på op til 610 km (ifølge WLTP) på den pågældende Mustang Mach-E, er vi naturligvis meget glade for at køre hele 807,2 km, hvilket er 32% længere end angivet. Det må være en norsk rækkevidderekord på en normal vej under forhold, der til tider mindede om efterår, siger Henrik Borchgrevink, den ene af de to nordmænd.

Tidligere rekordindehavere
Det er ikke første gang de to nordmænd opnår opsigtsvækkende resultater. Gennem de seneste 10 år har de flere gange testet Fords benzinbiler og også formået at sætte verdensrekord i forbindelse med deres testforsøg. Verdensrekorden kom i hus i 2016, da de kørte 1249,3 km på en enkelt tank i en Ford Mustang med mere end 300 hk. I 2017 formåede de igen at imponere, da de kørte hele 1616 km på en enkelt tank i en stor Ford Ranger.

Forud for turen i den elektriske Mustang Mach-E har de to eksperter som altid planlagt turen nøje for at bruge så lidt strøm som muligt undervejs. For eksempel har brugen af aircondition været minimal for at spare på energien. Ruten var derudover planlagt efter, at bilen ikke måtte miste for meget hastighed, men at bilen derimod skulle holde en stabil hastighed for at opnå den længst mulige rækkevidde.

På trods af den store planlægning forud for turen, der begyndte i det nordlige Trondheim og sluttede i det sydlige Kristianstad, så gik alt ikke som planlagt.

- Vi lagde ud i hårde forhold fra Trondheim, hvor vi tilbagelagde en stigning op til rutens højeste punkt på 733 meter. Her endte vi så med at holde stille i fem timer på grund af et alvorligt trafikuheld. Med to minusgrader var det en noget kold oplevelse, men herefter fortsatte vi ufortrødent. Det er en fantastisk elbil, der helt sikkert vil kunne køre endnu længere under ideelle temperaturer om sommeren, siger norske Knut Wilthil.

Da batteriet gik ud for strøm efter de tilbagelagte 807,2 km, havde den elektriske bil haft et gennemsnitligt forbrug på 11 kWt/100 km.

- Denne tur fra Trondheim er ingen almindelig køretur. Her har vi forsøgt at tage hensyn til alt forud for turen, men naturligvis også undervejs. Målet var at holde en lav stabil hastighed med så få start- og stop-situationer som muligt. Det betyder, at vi har haft alt fra myldretidstrafik til temperaturer, nedbør og vind med i vores overvejelser, siger Henrik Borchgrevink.

Se videoen fra deres 807,2 km lange tur her:


# # #

Følg Ford på MynewsdeskFord.dk FacebookInstagramLinkedIn

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan, that is committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for and deepen the loyalty of those customers. Ford designs, manufactures, markets and services a full line of connected, increasingly electrified passenger and commercial vehicles: Ford trucks, utility vehicles, vans and cars, and Lincoln luxury vehicles. The company is pursuing leadership positions in electrification, connected vehicle services and mobility solutions, including self-driving technology, and provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 186,000 people worldwide. More information about the company, its products and Ford Motor Credit Company is available at corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 43,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 55,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (10 wholly owned facilities and four unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford Mustang Mach-E er testet fra inderst til yderst for at bevise sit værd

De er efterhånden over alt de elektriske biler, men det er ikke alle, der er klar til at sige farvel til den velkendte benzinbil og gå all in på den elektriske fremtid. For er en elektrisk bil virkelig lige så hårdfør, som en benzinbil? Svaret er ja – det er en Ford Mustang Mach-E i den grad.

Den første Ford Mustang Mach-E er blevet udleveret fra Andersen Biler Hillerød.

Første danske kunde i Ford Mustang Mach-E

Uwe Holmsgaard fra Hillerød har netop fået nøglerne til sin Ford Mustang Mach-E, og han er dermed den første danske kunde, der kan sætte sig bag rattet i sin nye elektriske SUV. I de kommende måneder vil flere hundrede biler fylde gadebilledet, når Fords første fuldelektriske bil i en lind strøm udleveres til kunderne.

Den nye og lynhurtige Ford Mustang Mach-E GT.

Bestillingsstart for ny Ford Mustang Mach-E GT: Den vildeste og mest eksklusive version af Fords nye elbil

Fra i dag kan danskerne for første gang bestille den eksklusive og rå Mustang Mach-E GT, der klarer 0-100 km/t på bare 3,7 sekunder* og har et drejningsmoment på op til 860 Nm**. Det er ikke kun accelerationen, men også køreegenskaberne der tages til et helt nyt niveau med den lynhurtige Mustang Mach-E GT, der fra i dag kan bestilles online. Priserne starter fra 636.360 kroner.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark