Gå til indhold
En sikker vinder – ny Ford Fiesta viser styrke og får de maksimale fem stjerner i Euro NCAP crashtest

Pressemeddelelse -

En sikker vinder – ny Ford Fiesta viser styrke og får de maksimale fem stjerner i Euro NCAP crashtest

Med en omfattende sikkerhedspakke får den nye generation af Fords populære minibil fem stjerner i crachtest hos den uafhængige europæiske organisation Euro NCAP. Nyskabende opbygning af karrosseristrukturen og klasseledende aktive sikkerhedssystemer som vognbaneassistent med Lane Departure Warning og Lane Keeping Aid er med til at sikre det fremragende resultat for den nye Fiesta

Den nye Ford Fiesta har bevist, at den på alle parametre er en klasseledende bil. Innovative motorer, høj komfort, fornem dynamik og premium-udstyr som B&O Play-anlægget er blot nogle af de elementer, der får den nye Fiesta til at stå ud i miniklassen, og nu cementeres dens status i miniklassen for alvor. Den nye Fiesta er netop blevet testet hos den uafhængige sikkerhedsorganisation Euro NCAP, og de hårde test har resulteret i det bedst mulige udkomme: Fiesta får de maksimale fem stjerner, som kun gives til de mest sikre bilmodeller.

Kravene til at opnå fem stjerner i test hos Euro NCAP er de senere år blevet langt strengere, og derfor imponerer resultatet desto mere. Organisationen giver den nye Fiesta topscore for både voksne (87 procent) og børn (84 procent) i kategorien passagerbeskyttelse. Fiesta opnår den maksimale score i de dele af testen, som simulerer et sammenstød med en bil, der kommer fra siden, og også når det gælder frontalkollision, test af risikoen for piskesmæld og pæle-testen i siden får den nye generation Fiesta stor ros – den byder på et højt niveau af beskyttelse for alle i bilen.

Den nye Fiesta er en helt ny konstruktion, og den er Fords første bil i Europa, som er udviklet med baggrund i computersimulerede crashtest med en avanceret teknologi kaldet Finite Element Analysis, hvor præcisionen omkring alt fra airbags til hele bilens struktur meget nøje kan regnes ud. På den måde kan sikkerhedssystemernes effektivitet optimeres. Blandt de mange strukturelle ændringer er 36 procent højere andel af det avancerede boron-stål, som bl.a. benyttes til B-stolpen, hvor det i en ny opbygning er med til at flytte energien ved sammenstød til taget. 

Et arsenal af aktive sikkerhedssystemer

”De seneste sikkerhedsstandarder hos Euro NCAP er mere strikse end nogensinde før, og der forlanges langt mere fokus på teknologier, der kan hjælpe føreren med at undgå ulykker. Den nye Fiesta kan hjælpe føreren med at styre bilen tilbage i den rigtige bane, hvis man er uopmærksom, og den kan monitorere vejen foran helt op til en fodboldbanes længde. På den måde kan den opdage farer, signalere til føreren og endda gribe ind,” fortæller Joe Bakaj, vicepræsident for produktudvikling hos Ford Europa. 

I miniklassen står den nye Fiesta ud med et meget omfattende udbud af sikkerhedsudstyr, som er på niveau med eller over det, man finder i mange biler i de større klasser. De aktive sikkerhedsystemer er en af grundene til, at Fiesta bliver belønnet med fem stjerner hos Euro NCAP. Standard på alle Fiesta er en sikkerhedspakke med frontkamera, justerbar fartbegrænser, vognbaneassistent med Lane Departure Warning (advarsel hvis man upåagtet forlader vognbanen) og Lane Keeping Aid, som aktivt hjælper føreren med at få bilen tilbage i vognbanen – disse systemer fremhæves positivt af Euro NCAP sammen med selestrammere og selekraftbegrænsere. 

Standard er også Fords unikke MyKey-system, hvor en separat nøgle kan kodes med begrænsninger for for eksempel hastighed og lydstyrke eller at bilen ikke kan køre, uden at sikkerhedsselerne er spændt – en ekstra sikkerhed, hvis bilen fx lånes ud. Så godt som alle Fiesta-modeller har desuden SYNC 3 med automatisk nødopkald, som i tilfælde af ulykke ringer til alarmcentralen.

Den nye Fiestas status som minibilsklassens mest avancerede model er helt tydelig, når det kommer til mulighederne for at udvide niveauet af aktiv sikkerhed. En hel række systemer understøttes af to kameraer, tre radarer og 12 sensorer, som i kombination holder øje 360 grader rundt om bilen og scanner vejen foran op til 130 meter.

Blandt de for klassen usædvanlige teknologier er Fords automatiske nødbremse system kaldet Pre-Collision Assist med fodgængergenkendelse. Det er en videreudviklet automatisk nødbremse teknologi, der skanner vejen for biler og mennesker og advarer om deres tilstedeværelse. Pre-Collision Assist holder øje med vejen op til 130 meter foran bilen og kan automatisk bremse bilen ved risiko for eventuel sammenstød med biler eller fodgængere – og nu virker Pre-Collision Assist også på fodgængere i mørke. Hvor de mest gængse automatiske nødbremse systemer virker op til omkring 80 km/t, er Fords Pre-Collision udvidet og virker helt op til 180 km/t.

Ny Ford Fiesta tilbyder yderligere sikkerhedsteknologier som for eksempel aktiv fartpilot, som automatisk holder afstand til bilen foran, Active Park Assist med tværparkering, automatisk op-/nedblænding af fjernlys, blind vinkel-system (BLIS), Cross Traffic Alert, distanceindikator, førerovervågning, kollisionsadvarsel, Lane Keeping Alert og trafikskiltegenkendelse.

Ford Danmark har valgt, at de avancerede sikkerhedssystemer skal være tilgængelige for alle kunder, og derfor er de samlet i førerassistancepakker til meget attraktive priser. Førerassistancepakke 1 tilbyder for eksempel Pre-Collision Assist med fodgængergenkendelse og aktiv fartpilot i kombination med 4,2” farveskærm i instrumentgruppen til kun 6.290 kr. Førerassistancepakke 2 med førerovervågning, trafikskiltegenkendelse, automatisk op-/nedblænding af fjernlys, fartbegrænser og skærmen på 4,2” koster blot 2.760 kr.

Ford har 11 modeller, som har opnået fem stjerner i test hos Euro NCAP: B-MAX, Edge, Fiesta, Focus, Galaxy, Kuga, Mondeo, Ranger, S-MAX, Tourneo Courier, and Transit and Tourneo Custom.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter: 
 
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 203,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 52,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 66,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and eight unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company
Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark