Gå til indhold
Min motivation: Et portræt af Mogens Lindhardt, Zone Manager hos Ford Danmark

Blogindlæg -

Min motivation: Et portræt af Mogens Lindhardt, Zone Manager hos Ford Danmark

For Mogens startede karrieren i bilbranchen, da han som 16-årig fik job som arbejdsdreng på et autoværksted. Hans drøm var at blive mekaniker, men det stod hurtigt klart, at hovedet var skruet lidt bedre på end hænderne, og at interessen for at arbejde med reservedele fra kontoret var større end at have hænderne nede i motoren og få olie på fingrene. Den unge Mogens fejede, gik til hånde og arbejdede sig støt videre i systemet, og indsatsen blev bemærket. Mogens var med egne ord heldig, fordi han havde en chef, der overlod ham ansvar og honorerede ihærdigheden.

”Jeg er oplært fra min gamle chef, der sagde, at evnen til at ville, giver evnen til at kunne. Hvis man vil det, så kan man det,” fortæller Mogens.

Allerede som 25-årig kunne Mogens bryste sig af en titel som reservedelschef, og siden da har han utrætteligt arbejdet sig op til den drømmeposition, han i dag bestrider som eftermarkedsdistriktschef på hovedkontoret hos Ford.

”Jeg er født og opvokset i en verden af reservedele og har opnået en stor viden, som jeg bruger respektfuldt, og som jeg er stolt af at kunne give videre. Min karriere har taget mig fra forhandlerleddet til importørleddet, og jeg ved, at jeg ville have sindssygt svært ved at bestride mit job i dag, hvis jeg ikke havde den baggrund, som jeg har, fordi jeg ved hvad jeg snakker om".

”Min primære opgave er at få solgt reservedele til vores forhandlere, så de kan servicere vores kunders biler – det er min opgave nr. 1,” fortæller Mogens. ”Og jeg får et kick, når jeg kan medvirke til, at en kunde bliver tilfreds".

”Jeg er et meget dedikeret menneske, som har en stor passion for mit job. En af mine største styrker er nok, at jeg altid er glad og positiv. Der skal meget til at vælte mig af pinden,” siger Mogens med et smil.

”Det motiverer mig rigtig meget at komme hjem og vide, at jeg har gjort en forskel, og det gør mig stolt. Jeg bliver også meget glad over al den ros, jeg får. Det er næsten, så jeg rødmer. Det betyder da rigtig meget".

”Jeg er forholdsvis social, og det betyder meget med gode kolleger. Jeg er meget på landevejen, og det betyder meget for mig at komme ind på kontoret og være en del af fællesskabet og et stærkt sammenhold. Det er mega givtigt at have kolleger, nogen der giver mig input, som jeg kan tale med om stort og småt".

”Jeg synes, at jeg har et fedt job hos en virksomhed med et DNA og nogle stolte traditioner – et sindssygt fedt job faktisk. Jeg har ikke tænkt mig at skulle noget andet,” slutter Mogens.

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Min motivation: Et portræt af af Bent Steen Jensen, Brand Manager CV hos Ford Danmark

Min motivation: Et portræt af af Bent Steen Jensen, Brand Manager CV hos Ford Danmark

Når snakken falder på Ford Danmarks Brand Manager, Bent Steens faglige ansvarsområde og helt store passion, nemlig varebiler, har han svært ved at skjule sin begejstring. ”Jeg har taget mig friheden til at gradbøje Henry Fords berømte citat: ”Du kan få en bil i alle farver, bare den er sort” til min egen version: Du kan få lige den varebil, du vil have, bare det er en Transit”

Min motivation: Et portræt af Mette Karolyi-Brink, CRM Coordinator hos Ford Danmark

Min motivation: Et portræt af Mette Karolyi-Brink, CRM Coordinator hos Ford Danmark

Mød Ford Danmarks CRM Coordinator, Mette Karolyi-Brink, der med sit milde blik og sin ro, kan få en smittende ro til at sænke sig over ethvert lokale, hun træder ind i. Ved nærmere bekendtskab bemærker man hurtigt, at Mette har en oprigtig interesse for de mennesker og opgaver, som hun beskæftiger sig med. Lær Mette og andre af Ford Danmarks medarbejdere at kende i portrætserien "Min motivation".

100 års management: Lene Dahlquist

100 års management: Lene Dahlquist

I anledning af Ford Danmarks 100-årsjubilæum i 2019 bringer vi en portrætserie af Ford Motor Companys danske ledelse, som tilsammen har over 100 års managementerfaring. Denne første del stiller skarpt på Communications & Public Affairs Manager Lene Dahlquist, der fortæller om at ruske op i bilbranchens kommunikation og have husets mindste afdeling med flest medarbejdere.

100 års management: Tom Maxmølris

100 års management: Tom Maxmølris

I anledning af Ford Danmarks 100-årsjubilæum i 2019 bringer vi en portrætserie af Ford Motor Companys danske ledelse, som tilsammen har over 100 års managementerfaring. Denne anden del stiller skarpt på Marketing Operations Manager Tom Maxmølris, der fortæller om sin forkærlighed til USA, hvad det vil sige at gøre ting på Ford-måden og hvad god ledelse indbærer.

100 års management: Erling Kaas

100 års management: Erling Kaas

I anledning af Ford Danmarks 100-årsjubilæum i 2019 bringer vi en portrætserie af Ford Motor Companys danske ledelse, som tilsammen har over 100 års managementerfaring. Denne tredje del stiller skarpt på eftermarkedschef Erling Kaas, der fortæller om at være virksomhedens grand old man, Ford-ovalens vanedannende egenskaber og hvorfor tålmodighed er en dyd.

100 års management: Charlotte Jensen

100 års management: Charlotte Jensen

I anledning af Ford Danmarks 100-årsjubilæum i 2019 bringer vi en portrætserie af Ford Motor Companys danske ledelse, som tilsammen har over 100 års managementerfaring. Denne fjerde del stiller skarpt på HR Manager Charlotte Jensen, der fortæller om verdens vigtigste resurse, at arbejde med noget alle har en mening om og nøglen til eksemplarisk lederskab.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

Ford Motor Company

Borupvang 1
DK-2750 Ballerup
Danmark