Pressemeddelelse -
Ford bringer Copenhagen Cartels vigtige budskab rundt i Danmark
”Saving the ocean one bikini at a time”. Det er bare ét af budskaberne på de 100 % elektriske varebiler fra Ford, der netop nu kan opleves på vejene sammen med Copenhagen Cartel. Det fremadstormende danske brand sætter bæredygtighed på dagsordenen og går forrest i kampen for renere verdenshave, med deres fashionable badetøj fremstillet af genanvendte tekstiler fra blandt andet fiskenet.
Tomme sodavandsflasker, tandbørster, en gammel klipklap-sandal og sammenfiltrede fiskenet. Det er bare nogle af de ting, der dukker op, når Copenhagen Cartel indsamler affald langs de danske kyster. Sidste år indsamlede de knap to tons affald, og i år fortsætter indsatsen med intensiveret kraft rundt langs de danske kyster.
- Copenhagen Cartel laver et kæmpe stykke arbejde for at bekæmpe plastikforureningen i havene omkring os. Det er tydeligt, at arbejdet ikke kun ligger i den fysiske indsamling af affald, men i lige så høj grad i at sætte fokus på vores alle sammens forbrugsvaner og øge vores fokus på genanvendelse og bæredygtighed. Den passion lyser ud af Katrine Lee Larsen og Copenhagen Cartel, og det kan vi som brand kun bakke op omkring, siger Lene Dahlquist, Nordisk PR- og kommunikationschef for Ford.
Ford har netop lanceret sin første fuldelektriske varebil, Ford E-Transit, og i den forbindelse så Lene Dahlquist et oplagt samarbejde mellem Copenhagen Cartel og Ford. Begge parter beskriver det som et match made in heaven.
- Hos Copenhagen Cartel omgiver vi os med ligesindede, der elsker havet lige så meget, som vi selv gør. Derfor er vi stolte af vores partnerskab med Ford, som støtter vores kamp for en renere natur med 100 % elektrisk transport. For jo flere, der støtter vores mission, jo større forskel kan vi gøre. Samarbejdet muliggør, at vi kan komme rundt i landet og sprede vores budskab, facilitere endnu flere clean-ups langs de danske strande og dermed fjerne mere plastik og affald, siger Katrine Lee Larsen, founder og CEO, Copenhagen Cartel.
100 % elektrisk kørsel – selvfølgelig
Copenhagen Cartel har som en naturlig forlængelse af samarbejdet fornyet deres bilflåde med den elektriske varebil, Ford E-Transit, og den elektriske Mustang Mach-E – sidstnævnte er oprindelig en personbil, men er ombygget til en mindre varebil. Begge biler er 100 % elektriske.
- Med tanke på hvilke værdier Copenhagen Cartel repræsenterer, så var der ingen tvivl om, at de naturligvis skulle køre 100 % elektrisk på deres ’Roadshow’ landet rundt, siger Lene Dahlquist. Katrine og Copenhagen Cartel tapper direkte ind i vores globale sustainability strategy, og jeg håber, at vi i fællesskab kan være med til at gøre vores verden bare en lille smule bedre.
Det er svært at overse den store, turkis Ford E-Transit, der ligesom Ford Mustang Mach-E, har fået en makeover, der kan gøre enhver håndværker misundelig. Modellen er den største i Fords varebilsprogram, men den gør ikke et stort væsen ud af sig på lydsiden, nu hvor den konventionelle dieselmotor er udskiftet med en nærmest lydløs elektrisk motor. Lasteevne og power er der stadig masser af og med en rækkevidde på over 300 km, kommer Copenhagen Cartel let frem - selv de fjerneste kyster.
Mens Mustang Mach-E skal bruges som en klassisk sælgerbil, når Copenhagen Cartel besøger nuværende og kommende forhandlere i hele landet, så får E-Transit en lidt anderledes rolle.
Fords varebiler er mangeårig markedsleder herhjemme og det oplagte valg for blandt andre håndværkere, men denne gang er værktøjet i lastrummet droppet, og i stedet er varebilen blevet ombygget, så den nu fungerer som en sjov og anderledes pop-up shop for Copenhagen Cartel. Varebilen skal køre land og rige rundt til diverse events, hvor den, udover at fungere som pop-up shop for brandets nyeste badetøj, også kommer til at spille en vigtig rolle i Copenhagens Cartels oprydningsarbejde. Her kan det indsamlede affald nemlig nemt smides ind i varebilens store lastrum, når det skal køres fra de mange clean-up events og til genbrugsstationen.
- Ford er den oplagte samarbejdspartner med deres 100 % elektriske E-Transit, når vi til dette års ’Roadshow’ endnu engang pakker bilen for at bidrage til at rydde de danske kyster for plastik og skrald, mens vi samtidig viser vores ”plastik-positive” kvalitetsprodukter frem til danskerne i pop-up shoppen, siger Katrine Lee Larsen.
En travl sommer venter
Fra maj til september kører Copenhagen Cartel rundt i landet som en del af deres ’Roadshow’, og i den forbindelse vil der være mulighed for at deltage i diverse clean-up events samt at opleve den ombyggede
E-Transit som pop-up shop.
En dag med fokus på bæredygtighed
Fords samarbejde med Copenhagen Cartel blev afsløret hos Lynæs Surfcenter, hvor Ford havde inviteret en udvalgt skare af journalister og samarbejdspartnere til en dag med fokus på bæredygtighed. Her blev de præsenteret for Fords internationale strategi og foreløbige resultater indenfor bæredygtighed, men også for Fords nationale initiativer - fx samarbejdet med Copenhagen Cartel.
Se en video fra eventet her:
Læs mere om Fords 100 % elektriske varebil.
Læs Fords Sustainability Report for 2022.
Læs mere om Copenhagen Cartel og deres ’Roadshow’.
# # #
Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn
Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# # #
Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig, ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.
Emner
Kategorier
About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan, that is committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for and deepen the loyalty of those customers. Ford develops and delivers innovative, must-have Ford trucks, sport utility vehicles, commercial vans and cars and Lincoln luxury vehicles, as well as connected services. Additionally, Ford is establishing leadership positions in mobility solutions, including self-driving technology, and provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 182,000 people worldwide. More information about the company, its products and Ford Credit is available at corporate.ford.com.
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 41,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 55,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (10 wholly owned facilities and four unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.