Ford gør sikkerheden nem at forstå

Udviklingen går hurtigt, og på få år er der kommet sikkerheds- og assistanceudstyr i Fords biler, som var utænkeligt for bare 10 år siden. De mange systemer kan redde liv og spare penge, men hvad er det egentlig, der gemmer sig bag navnene og hvad kan systemerne, når det kommer til stykket?

I 1980'erne og 1990'erne fik bilerne airbags, kollisionszoner og ABS-bremser til at supplere bremser og seler, og siden da har sikkerheden været noget af det højest prioriterede i bilindustrien. Ford er stolt over at kunne tilbyde avancerede og stærkt sikkerhedsfremmende systemer i sine modeller.

I dag rummer ordet 'sikkerhedsudstyr' så uendeligt meget mere end for bare 10 år siden, og man havde næppe kunne forestille sig udviklingen dengang i 1990'erne. Afstivning i dørene og airbags, udstyr som ikke forhindrer, men afbøder skaderne, når uheldet allerede er sket, var 1990'erne – såkaldt passivt sikkerhedsudstyr. I dag er passiv sikkerhed stadig ekstremt vigtig i opbygningen af bilerne, men aktiv sikkerhed spiller nu en afgørende rolle. Ford vil helst have, at det passive sikkerhedsudstyr aldrig kommer i brug. Avancerede aktive sikkerhedssystemer kan nemlig ofte være med til at forhindre, at uheldene overhovedet sker.

Mængden af sikkerhedssystemer og systemer, der kan yde assistance under kørslen og ved uheld er taget til i en sådan grad, at overskueligheden nemt forsvinder. Engelske ord blandes med danske, og nye systemer introduceres konstant, og de skal igen have nye navne. Active City Stop, adaptiv fartpilot, automatisk nødopkald. Ford vil gerne gøre det klart, at systemerne er livsvigtige, som Martin Jakobsen oplevede det i sin Mondeo, og at alle skal kunne forstå, hvad der i dag er muligt på sikkerhedsfronten i en Ford. Derfor skal det være lige til at gå til, når det handler om aktive sikkerhedssystemer og de assisterende systemer.

Et nemt overblik over Fords systemer

Sikkerhedsudstyr er som alt andet udstyr, som findes i bilen når den forlader samlebåndet, belagt med registreringsafgift, men Ford gør det med attraktive Førerassistancepakker muligt at gøre bilen endnu mere sikker uden, at budgettet lider overlast. Det afhænger af den specifikke Ford-model, præcis hvilke systemer er standard, og hvilke systemer fås som ekstraudstyr.

At køre Ford er lig med at køre en meget sikker bil, hvor alle sikkerhedssystemer arbejder sammen og er udtænkt til sammen at yde den bedst mulige beskyttelse. Dette effektive system med særligt udviklede airbags, optimale selesystemer med selestrammere, absorberende zoner og meget mere kalder Ford for Ford Intelligent Protection System.

Ford tilbyder en lang række aktive sikkerheds- og assistancesystemer til sine modeller, og i flere modeller er indtil flere af systemerne monteret som standard. Forskellen mellem et sikkerhedssystem og et assistancesystem er flydende, for sikkerhed og assistance hænger på mange måder uløseligt sammen. For nogen er et bakkamera eller semi-automatisk parkeringssystem, der delvist overtager parkeringen, lige så meget et sikkerheds- som et assistancesystem. Vigtigst af alt er det, at man forstår, hvordan systemerne fungerer, og hvad de skal gøre godt for.

Active City Stop

Active City Stop, også kendt som automatisk nødbremsesystem, er et af de mest omtalte sikkerhedssystemer gennem de seneste år. Det er der en god grund til, for systemet kan ikke kun hjælpe med at undgå dyre buler, men også forhindre skader som piskesmæld. Op til 30 km/t holder systemet øje med afstanden til bilen foran, og hvis bilen pludselig bremser, og man ikke selv når at reagere, træder systemet til og laver en opbremsning – lige fra et enkelt og effektivt kraftigt hug i bremserne til en fuld opbremsning. Selv hvis man allerede har foden på bremsen, kan Active City Stop tage over og bruge al bremsekraften og dermed forhindre skader på både biler og personer.

Pre-Collision Assist/Active Braking med registrering af fodgængere

Pre-Collission Assist fungerer på mange måder som en udvidelse af Active City Stop-systemet. Det holder også konstant øje foran og skråt foran bilen, men systemet kan se længere, og mens Active City Stop virker op til 50 km/t, så virker Pre-Collission Assist som en automatisk nødbremse fra 50 til 160 km/t. Når de to systemer er kombineret, som de fx er i Ford S-MAX, kan bilen også holde øje med fodgængere og cyklister, som pludseligt kommer foran bilen. Systemet regner ud, om der er fare på færde og er klar til at bremse.


Lane Keeping System (Lane Keeping Assist/Lane Keeping Aid)

På de lange ture på motorvejen kan det ske for alle, at man mister opmærksomheden et øjeblik. På ingen tid og før man når at opdage det, kan man være på vej over i en af vejbanerne ved siden af eller ud i nødsporet. Er man meget uheldig, ligger en anden bil i kørebanen, som man er nødt til at undvige. Fords Lane Keeping System med to individuelle systemer bygget sammen til et kan sørge for, at den situation ikke opstår. Systemet hjælper til, at man ikke pludseligt og uden at ville det bevæger sig mod en anden kørebane. Et kamera kigger fremad og registrerer de hvide streger, og begynder bilen at køre ud over de hvide streger, advarer Lane Keeping Alert med en advarsel i instrumenterne ved at sende vibrationer gennem rattet. Reagerer man ikke på de advarsler, træder det aktive Lane Keeping Aid-system til: det drejer selv hurtigt på rattet for at tvinge bilen tilbage i det rette spor. Lane Keeping System fungerer ved hastigheder over 65 km/t, og systemet kan midlertidigt slukkes, hvis man ikke ønsker at bruge det.


ESC-system

ESC (Electronic Stability Control), som tidligere hed ESP (Elektronisk Stabilitets Program), har været en revolution for den aktive sikkerhed i de moderne biler. ESC kan ikke ændre fysikkens love, men det kan hjælpe i mange situationer, hvor det ellers kunne være gået galt. ESC er et system med mange sensorer, som holder øje med bilens stabilitet og vejgreb. Det arbejder i baggrunden, indtil der er brug for det. Det kan være i situationer med glatte veje, hvor man pludselig begynder at slingre på det glatte underlag. ESC tager hurtigt motorens kræfter og bruger bremserne ved hvert hjul uafhængigt af hinanden til at sænke farten og rykke bilen tilbage på sporet. På samme måde kan bilen blive stabiliseret i fx et sving, hvor det viser sig, man har for meget fart på. I stedet for at bilen skrider ud, sænkes farten, og man bliver på vejen. Når ESC arbejder aktivt, blinker en lille lampe i instrumenterne. Men for høj fart og voldsom kørsel kan gøre, at ESC simpelthen ikke kan genvinde magten over bilen.


Roll Stability Control (RSC)

Roll Stability Control (RSC) er en del af ESC-systemet, men systemet har konkret til opgave at sørge for, at en bil ikke vælter eller tipper, når den kommer ud i fx en udskridning, kommer for hurtigt rundt i et sving, eller man pludselig skal lave en undvigemanøvre. RSC kan mærke, om vægten i bilen skifter og skaber ubalance, og så får ESC-systemet besked på at modarbejde vægtskiftene, som kan føre til, at man især i højere bilmodeller – i yderste konsekvens – kan vælte.


Curve Control

Som navnet hentyder til, så skal Curve Control – kurvekontrol – hjælpe med at bevare balancen i køreegenskaberne, når man kører i sving og skal rundt i skarpe kurver, fx en tilkørselsrampe til motorvejen. Understyring, hvor bilen begynder at skubbe sin vægt ukontrollabelt over det ene forhjul og det kan ende med at bilen fortsætter ud over vejkanten, bliver modvirket med Curve Control ved at systemet sænker motorens drejningsmoment, og hvis det ikke er nok, bruger systemet bremserne.


Emergency Brake Assist

Dæk og bremser er noget af det vigtigste på en bil. Det er bilens kontakt med vejen og evne til at stoppe i tide. Emergency Brake Assist er en del af bremsesystemet, som kan hjælpe med at bremse bilen i nødsituationer. Mange mennesker trykker ikke hårdt nok på bremsen op til et uheld, og her går systemet ind og forstærker bremsetrykket, hvis det mærker, at man er ved at lave en katastrofeopbremsning.

Blind Spot Information System (BLIS) (med Cross-Traffic Alert)

De blinde vinkler i en bil kan gøre det svært at overskue biler og cyklister, der kommer bagfra. Blind Spot Information System (BLIS) er et system til advarsel for trafik i de blinde vinkler, og det bruger sensorer i bilens bagende til at holde øje med omgivelserne. Det mest oplagte sted at bruge BLIS er på motorvejen, hvor det kan hjælpe med to vigtige ting. For det første signalerer systemet, at der kommer en anden bil i overhalingsbanen, så man ved, at man skal vente med at overhale. På samme måde viser systemet under en overhaling, hvornår man er kommet langt nok forbi bilerne, man overhaler. En lille lampe lyser i venstre eller højre sidespejl, når en bil kommer tæt på. Cross-Traffic Alert bruger de samme sensorer i en helt anden situation. Den svære opgave med at overskue, om der kommer trafik bag bilen, når man bakker ud fra en parkeringsplads, fra en bås der går på tværs i forhold til trafikken, bliver lettere med advarselssystemet. Systemet opdager trafik fra alle vinkler bag bilen, når den er i bakgear, og opfanger det noget, slår det alarm med både lyd og synlige advarsler på skærmen i midterkonsollen.

Aktiv fartpilot/adaptive cruise control

Aktiv fartpilot, også omtalt som adaptiv fartpilot, er en stor gevinst for både komforten og sikkerheden i en bil. En traditionel fartpilot holder den konstante fart, man sætter til, men tager ikke højde for, at der er andre biler med lavere hastigheder. Med sådan en skal man bremse selv. Den aktive fartpilot holder ikke bare farten, men holder en forudvalgt afstand (fra en til fire ”bjælker”, som vises i førerinformationscenteret) til den næste bil og sænker og øger farten uden at man skal røre en finger. Uden foden på bremsen bremser bilen, når trafikken kører langsomt, uden foden på speederen sætter den farten op, når der er fri bane. Man kan indstille den aktive fartpilot til at holde længere eller kortere afstand. Skulle opbremsningen blive meget hård, hvis der fx pludselig opstår en kø eller et uheld, går nødbremsesystemet Pre-Collission Assist ind og laver en katastrofeopbremsning. På biler med aktiv fartpilot kan man vælge at indstille systemet til at fungere som en traditionel fartpilot.


ASLD (justerbar hastighedsbegrænser)

For høj fart fører ikke kun til ærgerlige fartbøder, men også til uheld. Skiftende hastighedsgrænser, fx ny skiltning eller vejarbejde gør, at man ofte skal holde godt øje med farten. Med den justerbare hastighedsbegrænser (ASLD) læser et kamera hastighedsskiltene og sætter farten op eller sænker den for at holde den aktuelle hastighedsgrænse. Bilen gør det hele automatisk, og man skal stadig selv styre både speeder og bremse. Man kan mærke i speederpedalen, at bilen ikke accelererer mere, når den når hastighedsgrænsen, men det er stadig muligt at køre hurtigere ved at trykke speederen ned forbi et klik-punkt, hvis man fx hurtigt skal overhale en anden bil.


Traffic Sign Recognition/Registrering af færdselsskilte

Traffic Sign Recognition er det system, der i princippet giver information til den justerbare hastighedsbegrænser. Det er et kamera, som konstant læser skilte med fartgrænser. Men systemet er også i stand til at aflæse andre skilte, som er vigtige at holde øje med, fx indkørsel forbudt. Traffic Sign Recognition viser det aflæste skilt i førerinformationsdisplayet foran rattet.

Førerovervågning/Driver Alert

Kameraet i forruden på bilen, som danner grundlaget for flere aktive sikkerhedssystemer, er også med til at fodre Førerovervågningssystemet med informationer. Det særlige ved Førerovervågningen er, at det holder øje med, om man bliver ukoncentreret eller træt, når man kører. På en lang motorvejstur kan det være svært at holde sig vågen eller lægge mærke til, at man ikke koncentrerer sig. Førerovervågningen får information fra kameraet, som kan se, om bilen begynder at vandre og ikke holde sin kørebane. Dette kan tyde på, at man ikke koncentrerer sig – og systemet fodres også med information fra andre sensorer i bilen. I instrumenterne viser systemet en kaffekop og en lyd sendes ud – en opfordring til at holde pause. Gør man det ikke, og halter koncentrationen stadig, gør systemet det igen. Når motoren slukkes eller fordøren åbnes, nulstilles systemet. Man kan i menusystemet altid holde øje med, på en skala, hvor koncentreret systemet opfatter, man er.


Semi-automatisk parkeringssystem

Parkeringsskader på biler er så udbredte, at de fleste har oplevet at lave en. Det er ikke bare irriterende, men går ofte også ud over ens egen bil og et andet menneskes bil på samme tid, hvis parallelparkeringen ender galt. Det semi-automatiske parkeringssystem kan virke som ren magi, første gang man prøver det. Fordi bilerne i dag har elektrisk styretøj, kan de udstyres med dette system, som delvist kan overtage både parallelparkeringer og parkeringer ind og ud af båse. Biler med semi-automatisk parkeringssystem har sensorer foran, bagpå og på siden af kofangerne for at kunne måle afstande. Man aktiverer først systemet på en knap, når man vil finde en p-plads til parallelparkering, der er stor nok. Systemet begynder at måle pladser, mens man langsomt triller fremad, og når en plads er fundet, siger systemet, at man skal standse, sætte bilen i bakgear og slippe rattet. Rattet drejer af sig selv, og det eneste man skal styre, er speeder og bremse. Det er vigtigt at holde øje med afstanden til de andre biler, men der advares med lydsignaler, når man kommer tæt på. Systemet indikerer, hvis man skal køre fremad, og når parkeringen er færdig, fortæller systemet det. For at gøre det ekstra nemt, kan det semi-automatiske parkeringssystem også hjælpe med at komme ud fra pladsen igen – og på samme måde hjælpe med at lave en parkering ind i en bås, der går på den anden led end vejen.


Bakkamera/Front Camera System med split view

Der er kamerasystemer, som bruges til de aktive sikkerhedssystemer, og så er der kameraer, som laver billeder, der overføres til skærmen i midterkonsollen, så man får et bedre overblik. Bakkamera sidder typisk over nummerpladen, næsten skjult, og når man sætter i bakgear, aktiveres det og sender et billede af omgivelserne bag bilen op på skærmen. Billedet er i vidvinkel, så man får mest muligt med af omgivelserne. Der er hjælpelinjer i billedet, som gør det nemt at bedømme afstande og nemt at finde den rigtige placering i en parkeringsbås. Det er en vigtig sikkerhedsfeature for fx at se børn eller dyr bag bilen, men også en god måde at se andre biler, når man bakker ud. Cross-Traffic Alert, en del af Blind Spot Information System, advarer med advarselstoner, hvis der kommer krydsende trafik.
Front Camera System med split view er et vidvinkelkamera, sidder i bilens front under logoet. Det giver et 180 graders blik omkring fronten, sammensat af tre billeder side om side. Det samlede billede vises på SYNC-skærmen i midterkonsollen, og med billedet er det næsten som at se om hjørner. På vej ud fra en sidevej med buske, fra en snæver gade med huse eller mure på begge sider kan kameraet vise, hvad der venter ude på den vej, man skal ud på. Det er nemt at se, om der kommer fodgængere eller biler, før man kører ud.

Adaptive LED blændfri forlygter

Forlygterne på en bil er noget af det mest undervurderede sikkerhedudstyr, men når man tænker over det, giver det god mening, at forlygterne får opmærksomhed. Jo længere og bedre man kan se, jo mere sikkert og behageligt er det at køre i mørket. Ford har udviklet Adaptive LED blændfri forlygter til bl.a. S-MAX, som er en revolution indenfor forlygter. De adaptive forlygter er bygget op med meget kraftige dioder, en lyskilde der er meget stærkere end pærerne i traditionelle forlygter – og dioderne giver samtidig et meget køligere lys, der minder meget om dagslys, så øjnene kan slappe af. Ford Adaptive LED blændfri lygter rækker ikke bare langt i nattens mulm og mørke, hvor alt fra fodgængere over rådyr til andre biler kan gemme sig. De omstiller sig også efter situationen, vejret og andre biler. Lyskeglen drejer sammen med rattet, så vejen bedst muligt lyses op i den retning, man er på vej i, og hvis det regner eller er tåget, har lygterne også en automatisk indstilling, som giver det optimale lys. En revolutionerende del er systemet er, at det ikke blænder modkørende eller biler, der kører foran, selv om bilen kører med konstant fjernlys. Det lyder som en modsigelse, men i virkeligheden er det en stor sikkerhedsmæssig gevinst: i stedet for at blænde ned for lyset, når der er andre biler, kan dele fra forlygternes lys blændes ud, så der lige præcis ikke er fjernlys på, der hvor de andre biler kører. Systemet arbejder ekstremt hurtigt, så det at de andre biler flytter sig, gør ingen forskel, for systemet registrerer bevægelsen og styrer fjernlyset.

Automatisk op-/nedblænding af fjernlys

Skiftet mellem nær- og fjernlys sidder på rygraden hos mange bilister. Venstre hånd udfører det lille vip med blinkerarmen, som havde den aldrig lavet andet. Alligevel er det en opgave, der nemt går galt. Man kommer til at blænde de modkørende eller en, der kører i ens egen side af vejen langt fremme. Eller lige så slemt, man glemmer at bruge fjernlyset og ender med ikke at kunne se så langt frem. Ford tilbyder en assistent, der automatisk skifter mellem nærlys og fjernlys. Den automatiske op- og nedblænding foregår ved, at et kamera scanner for andre biler, registrerer for- eller baglygterne på en bil og blænder ned. Så snart bilen er passeret, sættes fjernlyset automatisk på igen.

Forlygter med drejelys

At se om hjørner ville være en stor hjælp for alle bilister. Er der en fodgænger på vej over vejen, når jeg skal dreje til højre, eller løber et dådyr rundt i siden af svinget, når jeg kører på en mørk landevej? Drejelys kan ikke se om hjørner, men det kan ved lavere fart sætte lys på de ting, der er lige på og omkring hjørnet. Holder man fx i et t-kryds i et dårligt oplyst boligområde og skal dreje til højre, tænder drejelyset mod højre og lyser en del af omgivelserne op, som ellers var forblevet i mørket. Drejelyset er en del af forlygterne og aktiveres helt automatisk, når man skal dreje eller rundt i en skarp kurve.


Seleairbags

Sikkerhedsselen er en af tidens vigtigste sikkerhedsopfindelser, og den har reddet utallige liv. Ford har arbejdet på en ny teknologi til brug på bagsædet, som får sikkerhedsselen op på et nyt niveau. Seleairbags. Bagsædepassagerer har ikke airbags til at fange hovedet og kroppen i tilfælde af en kollision, som føreren og forsædepassageren har det, så selerne strammer kraftigt til i tilfælde af et uheld. Især på børn og spinkle personer kan selen påføre skader på overkroppen i en god sags tjeneste. Fords seleairbags er syet ind i den del af selen, der går over overkroppen, og den opleves noget anderledes end de almindelige seler. Den er cirka tre gange tykkere end en almindelig sele, fordi der ligger en aflang airbag foldet sammen i den. Denne airbag puster sig op øjeblikkeligt ved et uheld, men til forskel fra fx airbags i rattet, som skal miste pusten meget hurtigt for ikke at ”slå” tilbage, så er Fords seleairbags pustet op i seks sekunder for at holde selen stram uden at gøre skade. Seleairbags fordeler trykket og kræfterne, som opstår ved en kollision, over en langt større del af brystet end almindelige seler til bagsædepassagerer.


MyKey

Ford MyKey er en simpel og alligevel meget effektiv løsning, som gør det mere sikkert for fx forældre at låne bilen ud til børnene. MyKey-systemet består af en nøgle, der kodes særligt til den unge fører, som skal låne bilen. Man koder nøglen ved hjælp af en undermenu i førerinformationscenteret – under MyKey vælger man en række restriktioner for bilen, som kun ligger gemt på denne nøgle. Det sker ved hjælp af en indbygget radiosender, som bilen aflæser, når nøglen sættes i. Med MyKey kan man fx kode nøglen med en forudbestemt maksimal hastighed, med restriktioner på hvilke sikkerhedssystemer kan slås fra og med en selealarm, som ikke bare hyler hvert 30. sekund, men som også slukker for lyden fra lydanlægget. Andre muligheder med MyKey-systemet tæller et lavere maksimum på lydanlæggets volumen og en tidligere advarsel end normalt, når tanken er ved at være tom.


SYNC med automatisk nødopkald og stemmestyring

SYNC er Fords infotainmentsystem, som er til mere end blot underholdning. SYNC har i alle udgaver, fra SYNC Bluetooth til SYNC 3, stemmestyring og automatisk nødopkald. Stemmestyring er både brugervenligt og funktionelt – og samtidig også en stor sikkerhedsgevinst. Som bilist skal man koncentrere sig om trafikken og holde øjnene på vejen, og stemmestyringen kan bruges til at løse opgaver, man ellers ville være nødt til at løse ved at bruge hænderne. Tryk på knappen i rattet til at aktivere systemet og systemet giver nogle overskuelige indgange til alt fra telefonopkald, styring af temperaturen på det automatiske klimaanlæg til indtastning af rutevejledning i navigationssystemet. Man kan også bede SYNC om at finde en tankstation eller en kop kaffe ved bare at bruge simple ord og sætninger.

En mindst lige så grundlæggende vigtig del af SYNC er automatisk nødopkald. For at denne i yderste konsekvens livsvigtige del af SYNC kan være aktiveret, skal en mobiltelefon være koblet til systemet via Bluetooth. Telefonen fungerer som nødopkaldssystemets forbindelse. I tilfælde af et uheld, hvor bilens airbags aktiveres eller brændstoftilførslen lukkes af, ringer SYNC med automatisk nødopkald direkte til alarmcentralen, 112. Er man ikke i stand til at tale med alarmcentralen, vil hjælpen alligevel være nær, for nødsystemet sender bilens GPS-koordinater til myndighederne.

# # #

Følg Ford på Pressecenter – Facebook – Ford.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #