Pressemeddelelse -
Helt ny Ford Kuga lanceres i tre hybridvarianter
Ford har netop afsløret den helt nye Kuga, der lander i alle hybridvarianter i løbet af 2020.
Den nye og stilfulde vifte af Kuga-SUV’er har for nylig fået sin debut ved Go Further 2019 med et elegant og velproportioneret design, der byder på både optimeret rumlighed, komfort og avanceret hybridteknologi.
Den mest elektrificerede Ford til dato
Den nye generation af Kuga lander som Fords mest elektrificerede til dato og er den første Ford, der fås i alle hybridvarianter. Både den udstyrsspækkede Kuga Titanium, sportslige Kuga ST-Line og luksuriøse Kuga Vignale fås som alle hybridvarianter, der leverer brændstoføkonomi uden fortilfælde.
Det omfattende udvalg består af varianterne Kuga plug-in-Hybrid (PHEV), mildhybriden Kuga EcoBlue Hybrid (mHEV) og fuldhybriden Kuga Hybrid (HEV). Derudover vil den nye Kuga kunne fås med Fords 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor, 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor og 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor. Udvalget inkluderer muligheden for 8-trins automatgear.
Kuga plug-in-Hybrid: Den plug-in-opladelige variant af Kuga har en elektrisk motor, der i samarbejde med Fords 2,5-liters 4-cylindrede EcoBoost-benzinmotor leverer hele 225 hk. Kuga PHEV bliver Fords første plug-in-hybrid i Europa, der kan køre over 50 km på ren strøm målt efter den nye WLTP-målemetode.
Batteriet lades op under kørsel, blandt andet via regenerativ indsamling af bremseenergi. En fuld opladning med almindeligt 230-volts stik forventes at tage 4 timer.
Den nye Kuga PHEV kommer med køreindstillingerne EV Auto, EV Now, EV Later og EV Charge, der gør det muligt at tilpasse brugen af bilens batteri for den mest optimerede og CO2-venlige kørsel – eksempelvis hvor og hvornår hybridsystemets oplagrede energi skal køre på ren strøm på kortere strækninger i byområder.
Kuga EcoBlue Hybrid: Den nye Ford Kuga fås også i varianten EcoBlue Hybrid, der yder 150 hk ved med Fords 2-liters EcoBlue-dieselmotor i kombination med et 48-volts mildhybridbatteri, der giver bedre brændstoføkonomi. En integreret startgenerator indsamler og opbevarer energi fra bremsning, der lader det luftkølede batteri. Hybridsystemet leverer ekstra drejningsmoment til motoren under normal kørsel og acceleration, mens det også understøtter bilens elektriske funktioner såsom aircondition.
Kuga Hybrid: Den helt nye vifte af Ford Kuga fuldendes med den fuldhybride Kuga, der kombinerer en 2,5-liters EcoBoost-benzinmotor og en elmotor med lithium-ion-batteri, automatgear og forhjulstræk.
Kuga EcoBlue og EcoBoost
Ved siden af det brede hybridudvalg fås den nye Kuga også med Fords 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor og 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor. Dieselvarianten yder 190 hk, mens benzinvarianten yder op til 150 hk. Begge opfylder de nye og strenge WLTP-krav.*
Avancerede førerassistanceteknologier
Den nye Ford Kuga tilbyder endnu mere komfort med blandt andet connectivity på farten. Rækken af sofistikerede teknologier indebærer muligheden for indbygget FordPass Connect-modem, trådløs oplader og Fords SYNC 3-infotainment med 8” touchskærm. B&O-audio fås også, mens også et 12,3” LCD-display fås i instrumenteringen.
Nye førerassistanceteknologier tæller Stop & Go-funktion, trafikskiltegenkendelse og vognbaneassistent, mens aktivt kurvelys giver et klart og forudseende udsyn ved nattekørsel. Et nyt head-up-display gør det muligt at holde blikket på vejen forude, og parkeringsassistenten Active Park Assist 2 gør parkering til en leg med et enkelt knaptryk. Aktiv støjreducering fås også med tre mikrofoner i kabinen, der modarbejder støj.
For første gang tilbyder Kuga forskellige Drive Mode-køreindstillinger, der gør det muligt at justere gasrespons, styring og motorkraft for optimal ydelse under alle køreforhold. Ud over køreindstillingerne Normal, Sport og Eco er der Slippery-indstillingen, der giver optimal og sikker kørsel på glatte overflader, i sne og i sand. Dertil følger en trækkraft på op til 2250 kg.
Designet af kunderne
Den nye Kuga er derudover som den første SUV bygget på Fords nye C2-arkitektur med mere rummelighed i kabinen, bedre brændstoføkonomi, en vægtreduktion på op til 90 kg og 10% stivere karosseri for optimeret aero- og køredynamik. C2-arkitekturen er også udviklet med højere sikkerhed for øje.
“Den helt nye Kuga er det bedste eksempel på Fords designtilgang om at have mennesket i centrum. Den er udviklet i tæt samarbejde med vores SUV-kunder og kommer i et hidtil uset udvalg af hybridvarianter med luksuriøs komfort og avancerede teknologier, der gør hverdagen nemmere,” udtaler Stuart Rowley, præsident hos Ford Europa.
Det udvendige design har en mere strømlinet og luksuriøs silhuet, længere akselafstand for bedre stabilitet og en lavere taglinje, der tilsammen resulterer i et atletisk udseende.
Komfortabel, rumlig og fleksibel
Den nye Ford Kuga er 44 mm bredere 89 mm længere end den nuværende model. Akselafstanden er øget med 20 mm, der indvendigt giver en 43 mm bredere skulderhøjde og 57 mm bredere hoftehøjde i forsæderne.
Selvom den nye Kuga er 20 mm lavere end den nuværende model, er bilens indvendige højde øget med henholdsvis 13 og 35 mm på for- og bagsædet.
Hele bagerste sæderække kan skubbes frem og tilbage, der giver den bedste benplads bagtil i hele klassen og mulighed for 67 liters ekstra bagagerumsplads. Dertil introduceres varme i sæderne for første gang på bagsædet.
Kuga er Fords bedst sælgende SUV i Europa og den tredjebedst sælgende Ford-model overhovedet i Europa efter Fiesta og Focus. 153.800 Kuga-biler blev solgt i 2018 på europæisk plan, der bidrog til en SUV-salgsvækst på mere end 19 procent sammenlignet med året før.
Det elektrificerede udvalg af Ford Kuga forventes løbende lanceret i Danmark fra 2020. Læs meget mere om Kugas hybridudvalg i Fords pressekit.
Se hele Fords stream af Go Further 2019 på www.gofurtherlive.com.
*Forventede forbrugstal oplyses tættere på modellernes respektive lanceringer.
# # #
Følg Ford på Pressecenter – Facebook – Ford.dk
Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
# # #
Related links
Emner
Kategorier
About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 199,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 53,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and eight unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.